Bold & Bøger #44: Hvordan Premier League blev den største liga i verden
Premier League-klubbernes samlede omsætning er steget med 2500 procent, siden ligaen blev reformeret i 1992. Denne udgave af Bold & Bøger bruger ligaens 30 års fødselsdag som anledning til at se nærmere på nogle af de bøger, der kan forklare succesen.
Af Sebastian Stanbury
Bold & Bøger er sponsoreret af saxo.com
Et berømt citat fra The Times beskrev i 1985 engelsk fodbold som "a slum sport played in slum stadiums and increasingly watched by slum people."
Så slemt stod det til med englændernes nationalsport i firserne. Stadionerne var nedslidte og skyld i flere dødsulykker, og hooliganismen lå som en tung dyne over fodbolden.
I dag er virkeligheden en ganske anden. Engelsk fodbold er en kæmpe succes. Tilskuerne vælter ind på topmoderne stadioner, og over hele verden følger millioner af tv-seere med takket være milliarddyre tv-aftaler.
Hvorfor udviklede fodbolden i England sig sådan? Meget kan kobles til dannelsen af Premier League i 1992 - og meget af det kan man blive klogere på ved at læse de fine bøger, der er skrevet om den engelske liga, der i sit nuværende format fylder 30 år denne sommer.
Det har værter på Bold & Bøger gjort. Martin Davidsen og Sebastian Stanbury bruger septembers udgave af den månedlige podcast til at tale om Premier League. De gennemgår en dansk bog om Premier League, en bog om Premier Leagues taktiske udvikling, en bog om Premier Leagues mange stadioner, en bog om den økonomiske revolution - og bogen der startede det hele.
Bold & Bøger er bragt i samarbejde med Saxo.com. Der er mange fordele ved at købe sine bøger hos Saxo. Der er et stort udvalg – mere end 10 millioner titler – og der er utallige både danske og udenlandske sportsbøger. Der er hurtig levering, mange steder dagslevering, og Saxo sender også til udlandet.
Saxo.com har gode tilbud til dig, der lytter til Bold & Bøger. Du kan købe Søren Sorgenfris nye bog Den store bog om Premier League - Historien, spillerne, kampene med 15 procents rabat, hvis du bruger rabatkoden ‘PL15’. Tilbuddet løber frem til 31/10-2022. Koden kan ikke kombineres med andre koder, giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis man i forvejen får Saxo Premium-fordelspris.
Saxo.com har også genaktiveret rabatkoden ‘boldogbøger’, der giver gratis fragt ved købt på saxo.com. Koden kan ikke kombineres med andre koder og kan ikke bruges, hvis man i forvejen får Saxo Premium-fordelspris.
Denne måneds udgave af Bold & Bøger kan høres her:
Bold & Bøgers søsterpodcast Andre Sider er også værd at lytte til. I denne uge kom et nyt afsnit, hvor vært Thomas Ladegaard taler med forfatter og cykelekspert Bastian Emil Goldschmidt.
Hør Andre Sider her:
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images