Fodbold var bedre i 90'erne: Floppet fra Filadelfia
Et nyt afsnit af ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er klar på Podimo. Hør blandt andet historien om, hvordan Ståle Solbakken egentlig endte i Danmark - og find ud af, hvem floppet fra Filadelfia er, og hvad ‘Toto’ Schillacis kone har med affæren at gøre.
Af Sebastian Stanbury
Lad jer ikke narre af overskriften. Manden på billedet er bestemt ikke noget flop.
Tværtimod er Ståle Solbakken en af de mest betydningsfulde personer i Superligaens historie. Måske den mest betydningsfulde. Som spiller vandt han to mesterskaber, først med AaB og siden med FC København, og som træner løftede han DM-pokalen otte gang i spidsen for FCK.
Men det var lidt af et tilfælde, at han overhovedet endte i Danmark. Det handlede blandt andet om en barsk, walisisk midtbanekonkurrent, om et fejlslagent forsøg på at dække modstandernes nummer 8 og om et skæbnesvangert visit i Wimbledons omklædningsrum.
Den historie får du ‘Fodbold var bedre i 90’erne’, som Mediano producer, og som udkommer på Podimo. Og der er meget andet guf i ugens episode. Hør blandt andet om en italiensk megatransfer, der bogstaveligt talt kørte af sporet, om en egentlig ikke specielt kontroversiel handel mellem FC København og Brøndby, om Real Madrids fornemmelse for en ægte remontada, om en historisk Ajax-kamp og om Evertons europæiske sejrstogt, der pludselig fik en brat ende.
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er et resultat af Medianos samarbejde med Podimo. Det samarbejde kan du læse mere om her.
Via dette link kan du gratis prøve Podimo i 45 dage.
Sammen med Podimo producerer Mediano også ‘Fodboldens Kongerække’. Første episode udkom i torsdags, og den kan du lytte til på Podimos platform eller her på Mediano.
Har du lyst til en smagsprøve på ‘Fodbold var bedre i 90’erne’, kommer vi i løbet af de kommende uger til at udgive enkelte episoder i Medianos feed. Første episode kan høres her:
Foto: Clive Brunskill/Allsport/Getty Images