Superliga Preview: Medaljeduft i Farum?
FC Nordsjælland topper Superligaen efter de første otte spillerunder med 19 point. Når et hold så tidligt har fået så mange point, er det historisk set altid endt med medaljer. Søndag tager topholdet mod et presset FC Midtjylland-hold, der reelt kan blive sat af.
AF GISLE THORSEN
Udsendelsen her er præsenteret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. Den rummer derudover et sponsoreret element fra Just Eat.
Det er fortsat tidligt på sæsonen, men alligevel dufter det allerede en smule af medaljer i Farum.
FC Nordsjælland har lagt sig i spidsen af Superligaen med 19 point efter otte kampe, og drømmer de om medaljer i det nordsjællandske er der ikke noget at sige til det.
For statistikken er med den. Ifølge det glimrende site superstats.dk er det i Superligaens historie sket 15 gange, at en klub har haft 19 point eller flere efter de første otte runde.
I alle 15 tilfælde er det endt med medaljer: Syv gange med guld, fire gange med sølv og fire med gange med bronze.
I 9. spillerunde skal FC Nordsjælland møde FC Midtjylland og kan med en sejr slå et hul på hele 13 point til midtjyderne. I øvrigt er det aldrig sket i Superligaen, at et mesterhold undervejs i sæsonen har været så mange point efter det førerende mandskab.
De statistikker bliver vendt og drejet i denne udgave af Superliga Preview, hvor vi varmer op til en interessant kamp i Farum og de øvrige opgør i 9. spillerunde.
I studiet er fodboldtræner med UEFA’s højeste licens Rasmus Monnerup og tidligere professionel fodboldspiller Francis Dickoh, der har en fortid i blandt andet både FC Nordsjælland og FC Midtjylland.
Vært på udsendelsen er Gisle Thorsen, der er journalist og redaktør på Mediano.
I udsendelsen kan blandt andet høre om:
FCK-træner Jess Thorup bør prøve Mohamed Daramy i højre side
Den bedste OB-historie i Ådalen lige nu
Hvorfor presset ligger på AaB og ikke på bundproppen Lyngby i kampen i Aalborg
To nøglekampe for FC Midtjylland
Hvem i Randers der fortjener en honourable mention
Nicolai Vallys’ mentale styrke, når han først har krydset sidelinjen
Et mere usikkert Silkeborg-hold i et presset kampprogram
Hvordan Uwe Rösler kan blande angrebskortene i AGF denne gang
Viborgs jagt op point så nedrykning slet ikke kommer på tale
Vi taler i rækkefølge om:
Dortmund-FC København - CL-tilbageblik (00:05:13)
OB-FC København (00:17:38)
AaB-Lyngby (00:34:30)
FC Nordsjælland-FC Midtjylland (00:47:39)
Brøndby-Randers FC (01:04:38)
Silkeborg-AGF (01:22:21)
Viborg FF-AC Horsens (01:39:30)
Hør udsendelsen her:
Fik du hørt mandagens store Superliga-udsendelse, hvor Steffen Dam, Azad Corlu og Peter Brüchmann vendte 8. spillerunde?
Hvis ikke kan den høres her:
Vi lavede også en Superliga Special på mandagskampen mellem AGF og FC Nordsjælland, hvor vi dykkede ned i de to klubbers sæsonstart.
Den kan høres her:
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.
Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images