Mediano Serie A - Fokus på Juventus' comeback og hvorvidt det er varigt
Inter fører rækken, men efter flere mørke år begynder Den Gamle Dame så småt at røre på sig igen. Er Juve i spil til titlen i år og kan Allegri fortsat føre klubben til sølvtøj? Eller skal der nye batterier i apparatet? Det er på menuen i denne udgave af Mediano Serie A.
AF KENNETH HANSEN
Partner på vores indhold om Serie A er i denne sæson TV2 Play og Sortesokker.dk, hvor koden "Mediano" giver dig 20%.
I denne udgave af Mediano Serie A bruger panelet en del tid på Støvlelandets mest vindende klub, Juventus.
Den Gamle Dame synes på vej frem efter flere magre år. Magre år, der blandt andet førte til den første Europa-løse sæson i årevis.
Den manglende deltagelse i Champions League har Torino-folket brugt på at løbe om kap med Inter i toppen af Serie A, men efter flere uger på omgangshøjde, har Allegris mandskab tabt lidt terræn og befinder sig aktuelt fire point efter Simone Inzaghis mandskab.
I selskab med Karsten Krogh har Kenneth Hansen hidkaldt vores faste mand, når snakken falder på Juventus, Ulrik Larsen.
Foruden et stort tema på Juve’s nuværende forfatning og fremtidsperspektiverne i truppen og på bænken, gennemgår panelet også de seneste overskrifter fra Serie A og kigger på modstanderne til de italienske hold i Europa, der både tæller Bayern München, Atlético Madrid og FC Barcelona.
Månedens Talent kåres også, ligesom der tages afsked med én af de største forsvarsspillere i Støvlelandets historie.
Du kan høre årets sidste Serie A-podcast lige her:
Om Mediano:
Støt Mediano - hjælp os med at finansiere endnu mere godt indhold
Mediano Merch - vores webshop
Foto: Aitor Alcalde / Getty Images.