MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodbold var bedre i 90'erne: Goodbye og juleferie

Fodbold var bedre i 90'erne: Goodbye og juleferie

Fodbold var bedre i 90’erne går på juleferie med en episode, hvor værterne mindes en fodboldrejse i 90’erne.

Af Sebastian Stanbury

Fodbold var bedre i 90’erne er udviklet i samarbejde med og sponsoreret af Podimo.

Zinedine Zidane blev i 1998 en overlegen vinder af Ballon d’Or. En af de mest suveræne i hele årtiet.

Og hvordan kunne det være anderledes? Den mægtige stjerne var jo altafgørende i årets største kamp; VM-finalen mellem Frankrig og Brasilien, hvor han scorede to mål.

Men Zidane sagde selv, at han næppe havde vundet den gyldne bold, havde det ikke været for de to mål.

Det er jo et paradoks. Hvordan hænger det sammen, at Zidane vandt så suveræn, men kun vandt på grund af to mål?

Fodbold var bedre i 90’erne gransker Zidanes 1998 og ser nærmere på hans præstationer for Juventus og det franske landshold. Og der er andre franske Ballon d’Or-historier fra 1998: Om en energisk venstre back og en midtbanespiller, der lidt mod sin egen vilje skiftede Premier League ud med Spanien nogle år senere.

Og så er der personlige rejsefortællinger fra det faste hold af værter.

Fodbold var bedre i 90’erne startede som en eksklusiv podcast hos vores venner fra Podimo i 2022. Det er stadig der, du kan lytte til de første 33 episoder i serien. Men siden januar 2023 har Fodbold var bedre i 90’erne været en Mediano-udsendelse - med Podimo som partner.

Hver lørdag kommer der et nyt afsnit af Fodbold var bedre i 90’erne, hvor Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og fortæller historier fra fodboldens fortid.

Hør ugens episode her

Fra 1. januar flytter Fodbold var bedre i 90’erne over i vores nye feed.

Vi arbejder i disse uger på at skabe det bedste - og mest holdbare - Mediano i 2024 og årene videre frem. En del af denne proces består af vores nye kanal, Støt Mediano, hvor medlemmerne af vores mest værdifulde klub, får udsendelser i deres feed, der ikke har nogen kommerciel partner.

Det gælder i fremtiden altså også dette format samt en række andre populære udsendelser som Superliga for Voksne, Mediano Marketing og Det Taktiske Værksted.

Det er udsendelser vi frygtelig gerne vil lave, så måske Støt Mediano er noget for dig, hvis ikke du allerede er medlem. Det koster som minimum 30 kroner om måneden - svarende til 1 krone om dagen for at høre alt det indhold vi spytter ud.

Du kan læse vores seneste blog om netop det emne lige her.

Du kan blive medlem af Støt Mediano her.

Relevante links

Fodboldens Kongerække - Den aldersløse traktor i Inters højreside

Fodboldens Kongerække - Den aldersløse traktor i Inters højreside

Superliga Update #1

Superliga Update #1