MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodbold var bedre i 90'erne: Lyden af en ske, der rammer et bord

Fodbold var bedre i 90'erne: Lyden af en ske, der rammer et bord

Der bliver talt musik, film og fotografier i ugens afsnit af Fodbold var bedre i 90’erne - men også en hel del fodbold.

Af Sebastian Stanbury

Fodbold var bedre i 90’erne er udviklet i samarbejde med og sponsoreret af Podimo.

Ovenstående billede er enten taget nogle sekunder for tidligt eller for sent.

For der findes et berømt billede af ovenstående situation - et billede som desværre ikke findes hos Medianos billedudbyder.

Det er taget, da Milan og Inter mødtes i Champions League i 2005. Og i den bedste version af fotoet har Marco Materazzi lagt sin arm på Rui Costas skulder, mens de afslappet ser på det kaos, som Inters fans har fyret op for.

Ikke nok med, at Inter-supporterne havde medbragt nok fyrværkeri til at tilfredsstille nytårsbehovet hos en mindre dansk provinsby; de holdt det ikke på tribunen. De kastede det ind på banen, og kampen endte med at blive fløjtet af. Inter blev straffet med fire kampe for tomme tribuner.

Men hvorfor gik det så galt? Den fortælling kan du høre i Fodbold var bedre i 90’erne.

Og der er masser af andre gode grunde til at høre denne episode. Der er fortællinger om en katastrofal dansk sommer i Europa, om det store “hvad nu hvis?“-moment i en uforglemmelig Liverpool-triumf, om to skæbner fra en 24 år gammel avisnotits, om en smilende topscorer fra Caribien og om den søndag, da en drøm brast i Toscana.

Og så krydres det hele i øvrigt med spontan snak om Prince, Edward Norton og Kurt Thorsen.

Tidligere har du været vant til at høre Fodbold var bedre i 90’erne hos vores venner fra Podimo. Det er stadig der, du kan lytte til de første 33 episoder i serien. Men nu er Fodbold var bedre i 90’erne flyttet ind hos os på Mediano - med Podimo som partner.

Hver lørdag kommer der et nyt afsnit af Fodbold var bedre i 90’erne, hvor Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og fortæller historien fra fodboldens fortid.

Hør denne uges episode her:

Foto: Mike Hewitt/Getty Images

Mediano CL - Store spørgsmål i Paris før Bayerns besøg

Mediano CL - Store spørgsmål i Paris før Bayerns besøg

Hammer & Brüchmann er tilbage: En ny forståelse af Superligaen og strategi

Hammer & Brüchmann er tilbage: En ny forståelse af Superligaen og strategi