Mediano Special - ”Er du ok?” – en fortælling om angst og depression i fodbold
Mental sundhed: Hvad gør man, når man sidder ved siden af en holdkammerat i omklædningsrummet, som har mentale udfordringer? Eller måske selv er ham, der ikke har det godt?
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Sundhedsstyrelsens kampagne, EN AF OS
AF ADAM MØLLER GOMAA
Mediano forsøger i disse uger at hjælpe med at sprede Sundhedsstyrelsens budskab i kampagnen, EN AF OS, som har til formål at aftabuisere psykiske lidelser.
På Mediano anser vi det som en styrke at række ud, når der er noget, som er svært.
Også selvom man er mand.
I denne udsendelse kan du møde en mand, som i dag er træner og fodboldekspert - og tidligere selv var fodboldspiller.
Han definerede sig meget klart som fodboldspiller.
Faktisk så meget, at han lige fra barnsben havde svært ved at være andet end fodboldspilleren.
Det her er fortællingen om en toptrænet spiller, som er stærk på overfladen, men som oplever at blive bange for at spille fodbold.
Han har svært ved at række ud.
Han ser sin angst som svaghed og taler derfor ikke med nogen om det.
Han udvikler en depression, og først da han bryder tabuet og helt konkret fortæller sine holdkammerater, hvordan han har det, får han det bedre.
Vært og tilrettelægger er Adam Møller Gomaa. Medvirkende er Martin Mikkelsen, fodboldtræner og fodboldekspert på TV2 og Anja Kare Vedelsby, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Du kan høre udsendelsen her:
Medianos samarbejde med Sundhedsstyrelsen handler om at sætte fokus på mænd og angst, depression og psykiske lidelser. I hele februar er fokus på mænd og fødselsdepression.
Links om fødselsdepression og mænd:
Relevante links om Mediano:
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Foto: Getty Images/Image Source Black
Musik: Brüch - Nyctophilia & Rexlambo - Fault