Så skrev Simon Kvamm og spurgte, om han måtte ringe
Medianos serie om betting-industrien - Det spiller ikke: Her er historien om Marcus Mossalski. Om at blive ludoman som 15-årig. Om at rive sin familie midt over. Og om at rejse sig til at stå på Store Vega som opvarmning for Simon Kvamm og Hugorm for at fortælle om et vigtigt budskab. Hør historien her i en samtale med Peter Brüchmann.
Af Peter Brüchmann
Marcus Mossalski var 15, da han blev ludoman. Han var på kort tid i gang med at rive sin familie midt over, mistede sin kæreste, var på vej væk fra sin uddannelse og havde åbnet et selvmordsdokument på computeren.
Det seneste år har han varmet op for bandet Hugorm efter, at Simon Kvamm skrev til ham og erklærede sig fan. Han har påvirket byrådets beslutninger i Randers og været til møde med skatteministeren.
De syv år er et markant stykke livshistorie for en ung mand, der i dag er 22 år.
Her kan du høre historien om Marcus - fortalt af ham selv. I dag kalder han sig aktivist og kæmper for at få bettingreklamer forbudt. Han er blevet en vægtig stemme i debatten og har adgang til medier og politikere.
Marcus fortæller i denne samtale med Medianos chefredaktør Peter Brüchmann blandt andet om:
Hvordan det begyndte med faderens oddset-konto
Om at snyde sig til at spille i de lokale kiosker, der ikke spurgte om alder
Når spillet bliver 'din bedste ven'
Opringningen fra Simon Kvamm
Mødet med skatteministeren
Historien om byrådet i Randers
Om forældrenes rolle i at åbne døren til en vej ud af spillet
Om at snyde og bedrage sin familie og sine venner
Og meget andet.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de andre afsnit fra serien Det spiller ikke - her f.eks. samtalen med Lynge Jacobsen:
Links om Marcus og betting:
Fortællingen om Marcus fra TV 2 Østjylland - omtalt i udsendelsen
Medianos tidligere udsendelser i serien 'Det spiller ikke'
--
Om Støt Mediano:
I hele marts laver Mediano en række dybdegående analyser, reportager og artikler om Superligaen og de store ligaer i international fodbold. Skrevet af en række af Danmarks dygtigste fodboldskribenter.
Projektet er kun tilgængeligt for medlemmerne i Støt Mediano, og formålet er at gøre noget ekstra for de, der betaler for, at vi kan lave en masse ekstra indhold - og at lokke nye med i Støt Mediano.
Om projektet:
Du kan læse baggrunden og formålet med det hele her.
Relevante links:
Støt Mediano - blive frivillig abonnent
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed