Superliga Special om fredagskampen OB-FC Midtjylland
Mediano Superliga: Hvis du er med i Støt Mediano, så er det på grund af dig, at vi kan lave denne ekstra-udsendelse. Hvis du ikke er med i Støt Mediano, så send medlemmerne en venlig tanke. Du kan selvfølgelig også vælge at komme med.
AF GISLE THORSEN
Thomas Thomasberg var fredag aften efter over 13 års fravær tilbage i trænersædet i FC Midtjylland - og han kom, så og sejrede.
3-1 vandt FC Midtjylland i Odense over OB i en kamp, hvor FC Midtjylland igen lignede FC Midtjylland. OB lignede også igen OB. Og det sidste er ikke positivt ment…
FC Midtjylland havde chancer til en langt større sejr, og her analyserer vi fredagskampen og ser på, hvad Thomas Thomasbergs FC Midtjylland gjorde sig godt, og hvorfor det slet ikke spiller for OB for tiden.
I studiet er en af vores faste Superliga-eksperter, fodboldtræner Azad Corlu. Han er i selskab med vært Gisle Thorsen.
Hør blandt andet om:
Et ændret FC Midtjylland-udtryk
Frederik Heiselberg som ny 9’er
Gustav Isaksen i en ny rolle
En sjælden midtjysk hovedstødsscoring
Hvordan trænerskiftet kan ramme Emam Ashour
Et mærkbart savn af Jeppe Tverskov
Et sløjt indhop af Yankuba Minteh
Heroisk og godt forsvarsspil af Mihajlo Ivancevic
Og meget mere….
Du kan høre udsendelsen her:
Udsendelsen er sponsoreret af de, der betaler i Støt Mediano og af Arbejdernes Landsbank
I hele marts har Mediano lavet en række dybdegående analyser, reportager og artikler om Superligaen og de store ligaer i international fodbold. Skrevet af en række af Danmarks dygtigste fodboldskribenter.
Projektet er kun tilgængeligt for medlemmerne i Støt Mediano, og formålet er at gøre noget ekstra for de, der betaler for, at vi kan lave en masse ekstra indhold - og at lokke nye med i Støt Mediano.
Om projektet:
Her kan du høre indlæsningen af Klaus Egelunds store artikel om FC Midtjylland i et perspektiv mellem Rasmus Ankersen, mesterskaberne og fremtiden.
Her kan du høre Gisle Thorsen indlæse artiklen om Superligaens transferregnskab.
Her kan du høre en Mediano Special baseret på de store artikler, som Gisle Thorsen og Peter Brüchmann har lavet.
Du kan læse baggrunden og formålet med det hele her.
To vigtige budskaber om Støt Mediano:
Vi vil hellere have et mindre beløb hver måned - Mediano er bygget til den lange bane - end et stort engangsbeløb.
Vi tjener penge for at kunne lave godt indhold. Vi laver ikke indhold for at tjene penge. Det er i virkeligheden det, som medier burde handle om.
Relevante links:
Arbejdernes Landsbank - bliv kunde i danskernes foretrukne bank
Støt Mediano - blive frivillig abonnent
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Foto: Frank Cilius / FrontZoneSport via Getty Images