Mediano PL - En hel Nelson og 7-0 på Anfield
Liverpool skrev historie mod Manchester United og Arsenals forspring til Manchester City er intakt, men det holdt hårdt. Vi skulle ind i seks minutters tillægstid, før sejren blev sikret, og her gennemgår vi det afgørende øjeblik, nedsablingen på Anfield samt alt det bedste fra weekenden i Premier League.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen er sponsoreret af Podimo, som er Medianos Premier League-partner i hele 2023
Det er ikke en sjov mandag, hvis man er OB- eller Manchester United-fan. Og endnu mindre sjov, hvis man holder med begge klubber, som Kasper, der har skrevet ind til os med et spørgsmål til dagens udsendelse.
Analysen af 7-0-sejren til Liverpool over arvefjenderne fra Manchester United får fuld gas i sidste tredjedel af dagens udsendelse.
Først kaster vi os over guldkampen. Det var ikke en halv, men en hel Nelson, der skulle til for at redde Arsenal fra at dumme sig i sidste sekund af en must-win-hjemmekamp mod Bournemouth.
Vi lægger ud med at tale om Arsenals comeback, trods Billings scoring efter ni sekunder.
Og derefter når vi forbi både noget så sjældent som en sejr til Chelsea, en stor Spurs-skuffelse og et par lytterspørgsmål, før vi slutter med søndagens vanvittige storkamp, hvor Liverpool smadrede Manchester United med de historiske cifre, 7-0.
I panelet til at analysere runden sidder som altid fodboldtræner med prolicens, Rasmus Monnerup, og journalist og fodboldfortæller, Thomas Pyndt.
Du kan høre udsendelsen her:
Vi taler om kampene i følgende rækkefølge:
Arsenal-Bournemouth (00:06:00)
Manchester City-Newcastle (00:19:00)
Chelsea-Leeds (00:30:00)
Aston Villa-Crystal Palace (00:44:30)
Brighton-West Ham (00:48:30)
Wolverhampton-Tottenham (00:54:00)
Southampton-Leicester (01:02:00)
Nottingham Forest-Everton (01:07:00)
Liverpool-Manchester United (01:13:00)
——
Relevante links:
Podimo - få 30 dage gratis som Mediano-lytter
Støt Mediano - bliv frivillig abonnent på Mediano
Mediano Merch - vores webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Foto: Getty Images/Shaun Botterill