Projekt Vinderkultur #8: Tilpasse forstyrrelser og den store afslutning
I serien ”Projekt Vinderkultur” følger vi et ph.d. projekt fra Aarhus Universitet, som Kasper Pape Helligsøe nu er ved at færdiggøre. I projektet har han undersøgt kulturen i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg og den danske softwarevirksomhed Systematic.
AF THOMAS LADEGAARD
"Sport og erhvervsliv har altid hængt tæt sammen. I den professionelle del af det danske sportsliv er det ofte erhvervsledere, der bidrager som partnere og sidder i bestyrelseslokalerne. Og i mange år har succesfulde sportspersonligheder forsøgt at overføre deres erfaringer fra sportens verden til organisationer og virksomheder."
Sådan indledte vi det allerførste afsnit i denne serie om "Vinderkultur". En podcast-serie hvor vi løbende har fulgt Kasper Pape Helligsøe og hans ph.d.-undersøgelse af begrebet ”Vinderkultur”. Indtil videre er det blevet til syv afsnit i serien:
1: Vinderkultur og tydelighed
2: Feedback, blå isbjørne og ”den omsorgsfulde tackling”
3: Time-out og den forløsende pause
4: Teams og individer
5: Strategi og dømmekraft
6: Finaleniveau
7 Inspiration
I projektets begyndelse handlede det meget om begrebet ”vinderkultur”. Men det blev hurtigt tydeligt for deltagerne, at det mere præcist handlede om præstationsmiljøer. Miljøer og præstationer i håndboldklubben BSH og virksomheden Systematic.
Nu er vi nået til projektets afslutning. Afhandlingen er afleveret. Og det er tid til at spørge: Hvad har vi lært? Hvad er konklusionerne? Og hvad tager vi med os?
Med os i denne afsluttende udsendelse er derfor de samme personer, der var med til at skyde serien i gang. Peter Bredsdorff-Larsen, Rikke Rønnau og Kasper Pape Helligsø. De tre har sammen skrevet en af artiklerne til afhandlingen til tidsskriftet ”Journal of Business Anthropology”. En artikel om begrebet ”Tilpasse forstyrrelser”.
Appropriate Disturbances: Team Development in Sports and Business
Peter Bredsdorff-Larsen angiver undervejs i udsendelsen meget præcist, hvad der har været bestræbelsen for projektet – og for podcast-serien:
”Der er ingen af os, der gider at være med i noget middelmådigt”.
Lyt med i dette ottende afsnit i podcastserien om Vinderkultur, hvor vi hører om de vigtigste konklusioners fra Kaspers ph.d. projekt på Aarhus Universitet.
Du kan høre udsendelsen i dit podcast feed eller herunder: