Mediano PL – Mesterskabet afgjort og farvel til Southampton
Med sejr til City og nederlag til Arsenal er guldkampen i England de facto afgjort. City kan lykønskes ovenpå en weekend, hvor Southampton også endegyldigt rykkede ud af Premier League. Mediano PL er her klar med opsamling på runde 36.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen er sponsoreret af Podimo, som er Medianos Premier League-partner i hele 2023
Arsenal formåede ikke at slå Brighton, men City vandt sikkert på Goodison, og dermed brast det sidste spinkle håb om et mesterskab for Arsenal, der ellers i store perioder af sæsonen lå lunt i svinget.
Vi kan sige tillykke til Manchester City, der kommer til at blive engelske mestre for femte gang på seks sæsoner.
Nu må vi se, om det også bliver i år, at de endelig vinder Champions League (der er optakt til City-Real Madrid i mandagens Mediano CL).
Og så var det også i denne 36. spillerunde, at det blev matematisk umuligt for Ruben Selles og Southampton at overleve, og vi siger pænt farvel til The Saints i dagens udsendelse.
Det er som altid fodboldtræner, Rasmus Monnerup, og journalist, Thomas Pyndt, som sidder i panelet og dissekerer engelsk fodbold på Mediano.
Du kan høre udsendelsen her:
Vi taler om kampene i følgende rækkefølge:
Southampton-Fulham (00:05:00)
Leeds-Newcastle (00:18:40)
Chelsea-Nottingham Forest (00:24:00)
Manchester United-Wolverhampton (00:46:00)
Aston Villa-Tottenham (01:01:30)
Crystal Palace-Bournemouth (01:12:30)
Brentford-West Ham (01:18:30)
Everton-Manchester City (01:26:00)
Arsenal-Brighton (01:36:00)
———
Relevante links:
Podimo - få 30 dage gratis som Mediano-lytter
Støt Mediano - bliv frivillig abonnent på Mediano
Mediano Merch - vores webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Foto: Getty Images/James Gill