MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodbold var bedre i 90'erne: Fodboldfædrenes sønner

Fodbold var bedre i 90'erne: Fodboldfædrenes sønner

Det er svært at nå til tops i fodboldens verden. Bliver det nemmere eller sværere, hvis ens egen far selv var en storspiller?

Af Sebastian Stanbury

Fodbold var bedre i 90’erne er udviklet i samarbejde med og sponsoreret af Podimo.

Om det skyldes arv, eller om det skyldes miljø, skal vi ikke afgøre her, men det er i hvert fald et faktum, at mange dygtige fodboldspillere får børn, der også viser et talent for at spille fodbold.

Og hvordan er børnenes muligheder så for at slå igennem i sporten? Er den større eller mindre end for talenter med ukendte forældre?

Tja, der er vel både fordele og ulemper.

Hvis ens far har spillet fodbold på højt plan, vokser man op med sporten tæt inde på livet, og skal man igennem et af karrierens mange nåleøjer, er det ikke en ulempe at have et berømt efternavn...

Men man skal også udvikle sit talent med omverdenens lup på sig, og presset vil ofte være større end hos jævnaldrende med- og modspillere. Og det kan knække et ungt talent.

Fodbold var bedre i 90’erne fortæller i denne episode om tre sønner af berømte fodboldfolk. Og det er tre skæbnefortællinger, der går i vidt forskellige retninger.

Den ene søn har lagt sin fodboldkarriere tæt op ad sin fars myte. Han har skabt sig en stor karriere - men ikke tilnærmelsesvis så stor som faderens.

Den anden søn valgte at gå en helt anden vej end sin far og skabte sin egen legende langt væk hjemmefra.

Og den tredje endte med langt, langt at overgå faderens ellers imponerende bedrifter. Faderen var en lokal helt - sønnen erobrede først et genforenet land og derefter hele Europa.

Netop Europa er som altid udgangspunkt for podcastens anden halvdel: Europa Cup-rouletten. Her har holdet trukket sæsonen 1987/88, og den rummer spændende historier om et nordisk topbrag, om en topspiller med talent for flere sportsgrene og om en asiatisk pioner i tysk fodbold.

I 2022 udkom Fodbold var bedre i 90’erne hos vores venner fra Podimo. Det er stadig der, du kan lytte til de første 33 episoder i serien. Men siden januar 2023 har Fodbold var bedre i 90’erne været en Mediano-udsendelse - med Podimo som partner.

Hver lørdag kommer der et nyt afsnit af Fodbold var bedre i 90’erne, hvor Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og fortæller historier fra fodboldens fortid.

Hør den nyeste episode her

Mediano CL – Semifinaleoptakt - Mesterlige møder i Madrid og Milano

Mediano CL – Semifinaleoptakt - Mesterlige møder i Madrid og Milano

Pokal Special: 13 mål! AaB og FC København finaleklar

Pokal Special: 13 mål! AaB og FC København finaleklar