Fredagsfrokosten - Vil vi stadig elske Premier League i 2030?
Fredagsfrokosten #53: Redaktionen er taget til Aarhus. De spiser en kulmule, der ‘kunne have fået en skurkerolle i en Bond-film’, og det bliver i denne udsendelse afsløret, at Stanis Elsborgs børn går i PSG og Manchester City-trøjer. Hør også om ordet ‘af-fortryllelse’.
Af Peter Brüchmann
Fredagsfrokosten er sponsoreret af Miele - og optaget i Mieles showroom i Aarhus
Emnet i dag handler om Premier League – og kærlighed.
Elsker vi Premier League, som vi måske gjorde, da vi forelskede os i fodbold?
Er vores kærlighed forandret i takt med globale interesser, løn, transfer og rettigheder på det økonomiske overdrev
Hvor meget påvirker ejerskaber baseret hos skiftevis russiske, amerikanske og mellemøstlige interessenter, der ikke nødvendigvis begyndte at holde med et hold i 80erne, da Tommy Troelsen introducerede Tipslørdag.
Rundt om bordet sidder i dag:
Stanis Elsborg, Senioranalytiker hos Play the Game
Adam Møller Gomaa, vært og redaktør på Premier League og Champions League på Mediano
Klaus Egelund, fodboldjournalist på bl.a. Mediano og tidligere Ekstra Bladet.
Gour-Mikkel, der også hedder Thomsen, laver mad, så vi alle synger.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også om:
Er der en alderskløft mellem de unge og de ældre i forhold til, hvem der trækker sig væk fra det globale wonderland?
Er der en ny disciplin, som handler om at gå på jagt efter fodboldens autenticitet - eller er det kun i smalle hipstermiljøer?
Kan Premier League blive for dominerende?
Hvorfor forarges vi over høje lønninger?
Stanis Elsborgs børn går i PSG og Manchester City-trøjer
Hør også om ordet 'af-fortryllelse'
Og meget andet.
Fredagsfrokosten blev født i 2021 og er tænkt som et åbent redaktionsmøde, hvor vi taler fodbold og emner, der optager os, mens der bliver lavet mad. Det er et indblik i, hvordan vi tænker og arbejder - og så er der altid en god og eviggyldig fodbolddiskussion som et omdrejningspunkt.
I udsendelsen tales om en særlig periode i maj og juni, hvor Miele giver fem års garanti på de store produkter. Det kan du læse om her.
Relevante links:
Støt Mediano - bliv frivillig abonnent og vær med i konkurrencen om lækre Select-fodbolde med teksten 'Jeg støtter Mediano'
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed