Det britiske energiministerium har godkendt en række nye kriterier, der gør det nemmere for spillere fra eksempelvis Superligaen at skifte til klubber i England. Det er også gode nyheder for de danske klubber, der kan se frem til nu igen at kunne eksportere spillere til engelsk fodbold.

af Gisle Thorsen

Det er en nyhed, der er druknet i den evige strøm af rygter og historier om klubskifter.

På overfladen synes den heller ikke specielt interessant. Overskriften ’GBE Criteria Update’ vinder ingen priser for effektiv clickbait.

Men historien fra det engelske fodboldforbunds hjemmeside 14. juni kan blive sommerens bedste nyhed for dansk fodbold og Superliga-spillere med en drøm om en karriere på de britiske øer.

For nu bliver det nemmere for danske klubber at sælge spillere til engelske klubber efter to og et halvt år, hvor det har været meget vanskeligt at eksportere spillere direkte til fodboldens moderland.

Hvis en engelsk klub for eksempel ønsker at hente Mads Hermansen i Brøndby, kan den gøre det uden at bekymre sig om arbejdstilladelsen.

Og vil Brighton købe Ernest Nuamah i FC Nordsjælland, kan klubben give ham en plads i truppen allerede nu og behøver ikke sende ham over søsterklubben Union Saint-Gilloise, som det var tilfældet med Simon Adingra.

Danske klubber vil også kunne sælge spillere til The Championship igen som for nogle år siden, hvor eksempelvis Emil Riis tog fra Randers FC til Preston, og Mads Juel Andersen skiftede Horsens ud med Barnsley.

*Emil Riis skiftede i 2020 fra Randers FC til Preston. Foto: Rob Newell / CameraSport via Getty Images*

De seneste to og et halvt år har det været meget vanskeligt for danske klubber at lave den slags handler.

Som en konsekvens af Brexit og Storbritanniens udtræden af EU blev der fra begyndelsen af 2021 indført nye regler for, hvorvidt en given spiller var berettiget til en arbejdstilladelse i England.

Engelsk fodbold opererer i dag med et sindrigt pointsystem, der gør det overordentligt svært for spillere fra eksempelvis Superligaen at tage skridtet direkte til engelsk fodbold.

Det system eksilerer fortsat, men det det britiske indenrigsministerium har godkendt en række nye kriterier, der trådte i kraft ved åbningen af det engelske transfervindue 14. juni.

Med de nye regler er der åbnet op for adgang for spillere, der falder uden for det eksisterende system.

Det interessante set med danske klubbers øjne finder vi i Appendix 3 i det omfattende dokument, der beskriver adgangskravene til engelsk fodbold.

Her bliver et nyt begreb introduceret. Et begreb, som vi formentlig kommer til at tale meget om i de kommende sæsoner: ESC Players.

En ESC Player får sin arbejdstillade på baggrund af en række andre kriterier end det traditionelle pointsystem.

Skal en klub fra The Championship hente en spiller fra Superligaen, vil spilleren typisk komme til som ESC Player, da han ikke har de 15 point.

Det er ikke umuligt for en Superliga-spiller at nå de nødvendige 15 point, men det kræve, at han enten er landsholdspiller eller spiller for en klub, der inden for det seneste år har gjort sig gældende i gruppespillet i enten Champions League eller Europa League.

Det var en af årsagerne til, at Victor Kristiansen uden problemer kunne skifte fra FC København til Leicester tilbage i januar.

Med de nye regler kan klubber Premier League og The Championship til den kommende sæson hente minimum to såkaldte ESC Players og kan få to yderligere, hvis de også satser på engelske spillere.

For det er også en del af det nye regelsæt. Man ønsker fra det engelske fodboldforbunds side at sikre, at klubberne fortsat satser på engelske spillere.

Derfor afhænger antallet af ESC-pladser også af, hvor mange minutter der er tilfaldet engelske spillere.

Er procentsatsen over 30, vil klubben i den kommende sæson have tre ESC-pladser.
Er den over 35, vil den råde over de maksimale fire ESC-pladser.

Til sæsonen 2024/25 ændrer det sig, og man skal virkelig have lommeregnen frem.

Her vil ikke være nogen garanterede ESC-plader til klubber i Premier League og The Championship. Antallet af ESC-pladser vil være proportionalt med antallet af engelske spillere, der får spilletid.

≥ 20 procent ’engelske spilleminutter’ = én plads
≥ 25 procent ’engelske spilleminutter’ = to pladser
≥ 30 procent ’engelske spilleminutter’ = tre pladser
≥ 35 procent ’engelske spilleminutter’ = fire pladser

Klubber i Premier League og i The Championship kan på intet tidspunkt have mere end fire ESC Players i deres trup, mens man i League One og i League Two maksimalt kan have to af sådanne spillere.

Klubberne kan efter et år søge om, at spillerne skifter status fra ESC Player til ikke-ESC-spiller, og på den måde frigives en plads.

En godkendelse kan ske på baggrund af flere forskellige ting – eksempelvis spilletid.

Har en ESC Player på 21 år eller derover fået minimum 30 pct. af de mulige spilleminutter, kan han skifte status. For en spiller under 21 år kræves der minimum 15 pct.

Premier League, den engelske fodboldliga og det engelske fodboldforbund har med de nye regelsæt forsøgt at imødekomme to ønsker.

På den ene side har klubberne ønsket bedre muligheder for at hente talentfulde spillere uden for Englands grænser, der ikke opfylder de gængse betingelser.

På den anden har det engelske fodboldforbund en interesse i, at ligaen ikke bliver oversvømmet med udlændinge, der tager spilletiden fra engelske talenter.

Derfor vil det engelske fodboldforbund holde nøje øje med udviklingen efter indførelsen af den nye genvej, og det forbeholder sig retten til at lave ændringer.

Helt konkret vil det få konsekvenser, hvis ikke tilstrækkeligt mange minutter går til engelske spillere.

Hvis det samlede antal engelske spilleminutter i løbet af en sæson er 25 pct. eller mindre i Premier League eller en af de øvrige engelske ligaer, vil det få konsekvenser. I så fald vil det ikke være tilladt at registrere nye ESC Players.

Er tallet mellem 26 og 30 pct. vil kriterierne bliver underlagt et eftersyn.

Superligaen er i øvrigt rykket et niveau op i styrkevurdering. Tidligere lå Superligaen i niveau 5, men er nu i niveau 4 sammen med eksempelvis den tjekkiske, kroatiske og schweiziske liga.

Det giver seks point mod fire tidligere.

Får man mellem 90 og 100 pct. af de mulige spilleminutter, er der yderligere seks point at hente, men man vil stadig mangle tre point for at opfylde kriterier om 15 point.

Et mesterskab giver tre point, så der kan man finde dem, og der er også gode point i både Champions League og Europa League.

I Conference League derimod er der ikke det store at hente - og netop derfor er nyheden om de lempede adgangskrav til engelsk fodbold kærkommen for dansk fodbold.

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Image