Fodbold var værre i 70'erne #5: Talentets skueplads
Fodbold var værre i 70’erne lukker ned for denne gang med historien om tre typiske 70’er-profiler.
Af Sebastian Stanbury
Udsendelsen er sponsoreret af Støt Mediano.
Fodboldspillerne fra 70’erne lignede ikke Cristiano Ronaldo. Det var ikke bodybuildere med svulmende muskler stikkende ud af både skjorteærmer og bukseben.
Men det var dog veltrænede, unge mænd, der levede af at bruge deres kroppe og også så sådan ud. I hvert fald blev det lagt mærke til, hvis ens udseende skilte sig ud.
John Robertson blev i hvert fald bemærket. Skotten spillede mere end 500 kampe for Nottingham Forest, han scorede i hvert femte, han vandt et mesterskab, blev matchvinder i en Europa Cup-finale og er blevet kåret som Forests bedste spiller nogensinde - alligevel kaldte Brian Clough ham “fed“, hver gang han så sit snit til det.
For Robertson havde runde kinder, som det ses på billedet ovenfor, og havde lidt mere på sidebene, end hans trænere brød sig om. Det er ikke sikkert, at han havde set sådan ud, hvis han havde spillet i dag. Og havde han gjort det, var han næppe blevet professionel fodboldspiller.
Men det var han i 70’erne, og han var så god, at Clough udover at fatshame ham også refererede til ham, som en fodboldens Picasso.
Hør historien om John Robertson i Fodbold var værre i 70’erne. Hør også om danskeren, der blev udødeliggjort på Wembley bare et halvt år efter, han havde spillet Danmarksserie-fodbold i Nordjylland. Og den om nordmanden, der sagde nej til 70’ernes allerstørste klubber og aldrig forlod hjembyen - men stadig regnes som sit lands måske bedste spiller nogensinde.
Du får også fortællinger fra Argentina i 1978. Det kontroversielle og dybt politiske verdensmesterskab, der bød på store triumfer og store nedture - og et utal af flotte mål.
Hver lørdag i juli er Dan Hammer, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury udkommet med Fodbold var værre i 70’erne. Mens Fodbold var bedre i 90’erne har holdt sommerferie, har det været Medianos nostalgi-podcast, der er udkommet en gang om ugen.
Dette er femte og foreløbig sidste afsnit i serien. Serien bringes takket være de mange lyttere, der har meldt sig ind i Støt Mediano. Fordi vi inden 1. juni nåede 2500 medlemmer af Støt Mediano, kunne vi hen over sommeren udkomme med både Fodbold var værre i 70’erne samt Fodboldens Kongerække.
Hør femte og sidste afsnit af Fodbold var værre i 70’erne her
Tre vigtige budskaber om Støt Mediano
Vi vil hellere have et mindre beløb hver måned - Mediano er bygget til den lange bane - end et stort engangsbeløb.
Vi vil gerne være relevante for medlemmerne i Støt Mediano i lang tid. Vi har bygget Mediano for at kunne holde længe og lægger lige nu store planer frem mod 2026, hvor Mediano kan fejre 10 års fødselsdag. Vi håber at have så mange af jer som muligt med på den udvikling.
Vi tjener penge for at kunne lave godt indhold. Vi laver ikke indhold for at tjene penge. Det er i virkeligheden det, som medier burde handle om.
Mediano har planer for EM 2024 i Tyskland og hvad der sker, hvis vi når 4.000 medlemmer af Støt Mediano. Det kan du læse om her.
Relevante links om Mediano
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Mediano Merch - vores webshop
Foto: Allsport/Getty Images