MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodbold var bedre i 90'erne: På tremetervippen med Laudrup-brødrene

Fodbold var bedre i 90'erne: På tremetervippen med Laudrup-brødrene

Fodbold var bedre i 90’erne er tilbage efter sommerferien. Hør i dette afsnit om spillere, der fik det optimale ud af karrieren.

Af Sebastian Stanbury

Fodbold var bedre i 90’erne er udviklet i samarbejde med og sponsoreret af Podimo.

Peter Crouch beskrev målet som “thoroughly enjoyable“.

Han scorede det i september 2006 i en Champions League-sæson, hvor han og Liverpool nåede hele vejen til finalen. Modstanderen var Galatasaray, og på billedet ovenover kan du se, hvordan Rigobert Song bare kan se til, mens Crouch liggende i luften flugter bolden i mål.

Det var en spektakulær scoring, der da også i 2019 vandt en UEFA-kåring som det mest akrobatiske Champions League-mål foran blandt andet Gareth Bale, Mario Mandzukic og Cristiano Ronaldo.

“Jeg er sikker på, jeg vandt, fordi jeg var mest desperat og appellerede for hjælp. De drenge har vundet en masse, og man skal sprede de store trofæer rundt,” har Crouch ifølge Liverpool FC’s hjemmeside sagt om prisen, som han på sine sociale medier bad om hjælp til at vinde.

Galatasaray-målet er et af højdepunkterne i en karriere, som mange ikke havde set komme. For Peter Crouch fik meget ud af sine fodboldkvaliteter. Også mere end man kunne have spået, inden det hele gik i gang. Uden for banen er det heller ikke gået ham helt skidt…

Peter Crouch passer dermed godt til ugens emne i Fodbold var bedre i 90’erne: Spillere der fik usædvanligt meget ud af deres talent. Hør også om danskeren, der gik fra sekundafodbold til ros fra og tremeterhop med Michael Laudrup. Og om italieneren, der var et underligt dyr, men afgjorde den ene store kamp efter den anden.

Og så er der fine fortællinger fra Europa Cup-sæsonen 1964/65.

I 2022 udkom Fodbold var bedre i 90’erne hos vores venner fra Podimo. Det er stadig der, du kan lytte til de første 33 episoder i serien. Men siden januar 2023 har Fodbold var bedre i 90’erne været en Mediano-udsendelse - med Podimo som partner.

Hver lørdag kommer der et nyt afsnit af Fodbold var bedre i 90’erne, hvor Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og fortæller historier fra fodboldens fortid.

Hør den nyeste episode her

Foto: Alex Livesey/Getty Images

Sommersalg Dag 6 - Bliv partner på Det taktiske værksted for 70.000 kr.

Sommersalg Dag 6 - Bliv partner på Det taktiske værksted for 70.000 kr.

Bold & Bøger #55: Danske øjne på Europas top

Bold & Bøger #55: Danske øjne på Europas top