Sommersalg Dag 2 - Bliv partner på Medianos dækning af kvindefodbold i et år for kun 75.000 kroner
Kampagne: I denne uge lancerer Mediano en række tilbud for nye partnere, så vi kan lave alt det indhold, som lytterne gerne vil have. Vi har fundet de ledige pladser og tilbyder dem nu i helt særlige tilbud i noget, der nærmest er et august-udsalg. Læs om dagens tilbud, der handler om vores udsendelser om kvindefodbold - vores dækning af landsholdet, ligaen og de bedste spillere. Bliv partner i et helt år for kun 75.000 kroner.
Af Peter Brüchmann
I denne uge slår Mediano dørene op til et sommersalg med noget af vores mest attraktive indhold. Hver morgen i denne uge kan du møde et nyt tilbud.
I dag handler det om kvindefodbolden og et tilbud om at blive den virksomhed, der sikrer, at vi endelig kan give kvindefodbolden den opmærksomhed, som den fortjener - et helt år for 75.000 kroner.
Mandag kunne du læse om vores introduktionstilbud til hele Mediano-universet: Sådan bliver du partner på Mediano for 30.000 kroner.
I dag gælder det så kvindefodbolden - og vi er klar til et nyt kapitel efter, at vi prøvede at give lytterne vores analyser fra VM i kvindefodbold i Australien og New Zealand.
For 75.000 kroner kan du blive partner på Medianos udsendelser om kvindefodbold et år fra nu til 1.7. 2024.
For den pris får du:
Minimum ti udsendelser med 8-12.000 lyttere pr. udsendelse.
Artikler, post på sociale medier og podcast-tekster, hvor vi kan aktivere aftalen gennem link og taktiske budskaber.
Et miljø, der er renset for betting, casino og kviklån. Mediano har taget stilling på centrale områder. Fra 2023 kan man heller ikke annoncere for alkohol.
Et kommercielt miljø, hvor målgruppen ikke møder kommercielt støj. Vi har meget få partnere på en udsendelse for at gøre det så eksklusivt som muligt - omkring en gennemsnitlig Superliga-kamp på tv er der mere end 100 reklamer fordelt på optakt, pause (her er der 43-47 tv-reklamer på 12 minutter ud af de 15 minutter) og nedtakt.
Masser af data og dokumentation. En fast projektleder. Brug af sociale medier på en tilpasset måde, som vi aftaler med jer.
Vores egen videoafdeling, der kan sikre, at vi også kan lave video-indhold af høj kvalitet i forbindelse med samarbejdet.
Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere. Onsdag morgen vil du kunne læse om et nyt tilbud. Torsdag og fredag det samme - og så fremdeles.
Finder vi to partnere, der vil være med til at løfte kvindefodbolden, kan vi lave endnu flere udsendelser - og den enkelte partner vil få mere for denne samme pris, men vi har et loft på to partnere pr. udsendelse.
I dette særlige tilfælde kan vi tilmed love, at din virksomhed vil blive mødt med særdeles tydelig og synlig kærlighed, da vi i flere år har haft svært ved at finansiere udsendelser om kvindefodbold på Mediano, så den eller de virksomheder, der tager opgaven på sig sammen med os tør vi godt stille en lille ‘lovestorm’ i udsigt. Vi ved i den grad, at behovet og interessen er derude hos lytterne
Vi forsøger med dette udsalg at sikre så meget godt indhold til vores lyttere som muligt og muligheden for at få nye partnere ombord, der kan prøve podcastplatformen i nogle målrettede tilbud med overskuelige budgetter på fem cifre fremfor at starte med seks eller syv cifre i de store aftaler.
Mediano og kvindefodbold
Når Mediano beskæftiger sig med kvindefodbold, er det ofte med den anerkendte journalist og fodboldekspert, Arnela Muminovic, som vært og redaktør. Arnela har selv spillet fodbold på divisionsniveau og er lige nu i gang med at tage sin træneruddannelse hos DBU. Hun har lavet mange udsendelser med Kristian Mørch Rasmussen, der er assisterende landstræner og tidligere ungdomslandstræner for Danmark.
Alle kvindefodboldens aktører, trænere, spillere og ledere åbner som oftest døren og/eller tager telefonen, så vi tør godt love en redaktionel dækning af kvindefodbold på det højest mulige niveau.
Se længere nede i artiklen, hvad man får, når man er partner på Mediano.
Sådan arbejder Mediano
Hvis du ikke kender Mediano så godt, så følger her nogle basale informationer om Mediano og vores kommercielle model.
Vi integrerer vores partnere så relevant ind i indholdet som muligt. Vi har selvfølgelig intro- og outro-speak og partnere benævnt i artikler, på sociale medier og i podcastteksten. Mediano var en af de første podcast, der havde møder med Forbrugerombudsmanden og er ekstremt tydelige i at fortælle, hvordan tingene hænger sammen. Når vi så har gjort det, så gør vi også meget for at gøre det skræddersyet til den enkelte virksomhed. Nogle eksempler:
Når vi arbejder med Just Eat fortæller vi om ‘forventningens glæde’ og de kampe, vi glæder os til at se f.eks. i weekenden. Vi fortæller også, at Just Eat har overenskomst med deres bude.
Vi har bygget et helt nyt mødelokale med materialer fra Bauhaus og vist tilblivelsen i en video på sociale medier, så man følger Tømrer-Michael, mens han bygger lokalet. Vores køleanlæg i studiet er købt i Bauhaus efter personlig rådgivning i afdelingen i Valby.
Når vores værter anbefaler indhold hos Podimo i vores udsendelser om Premier League, så er det indhold, som værterne vælger helt subjektivt, så det er troværdigt. Det er ikke indhold, som Podimo synes, vi skal tale om.
Når jeg kører over til Claus Steinlein for at tale om FC Midtjyllands udvikling, så bruger vi bilen fra vores bilpartner til at fortælle om det, der sker. Fotografen laver f.eks. på passagersædet en video på Storebæltsbroen, poster på Facebook og twitter og spørger brugerne, hvilke spørgsmål, vi skal huske at stille, så bilmærket er helt integreret udover i selve udsendelsen.
Når vi optager en udsendelse med Jacob Nielsen eller Stig Inge Bjørnebye fra AGF, så optager vi hos AL2 (Arbejdernes Landsbank) på Strøget i Aarhus for at iscenesætte den filial. Arbejdernes Landsbank er vores hovedpartner gennem snart mange år. Arbejdernes Landsbank er også tilstede i vores logo/podcast-ikon, så det er sammenligneligt med en trøje på et fodboldhold:
Her kan du i øvrigt se et billede fra en optagelse med Jacob Nielsen hos AL2 - generelt arbejder vi meget med vores billeder gennem professionelle fotografer:
Data om vores lyttere
Her er et par slides om vores målgruppe. Vi har store mængder af data og laver et par gange om året store surveys med op til 3.000 besvarelser - dels for at kunne lave bedre udsendelser, dels for at vide, hvem vores lyttere er.
Om deres alder - 90 procent er under 50 år:
Om vores lyttertal - Mediano er tilmeldt Podcastindex under Danske Medier og vores tal er certificerede hver uge - her tal fra kategorien sport:
Mere om vores tal - her fra udgiverlisten hvor alle kategorier er med:
Med i prisen får du Nicklas her. Han er vores partneransvarlige og den, der sikrer at broen mellem din virksomhed på den ene side og vores værter og sociale medier på den anden er helt stabil. Han vil være jeres direkte kontakt og sikrer jer en optimal kampagne, en maksimal aktualitet og den største effektivitet, så I får værdi for pengene.
Endelig et slide om, hvad forskellen er på at være partner på et podcastmedie eller blive eksponeret via banner, outdoor eller på tv. Det er forskellen mellem eksponering og relation. Det sidste er langt sværere og gøres helt særligt på podcast-platformen, som du kan se her - 65,4 procent får et mere positivt billede af en virksomhed, der markedsfører sig på Mediano.
Til sidst - og dette er måske mest til lytterne: Vi laver hvert år mere end 500 udsendelser på Mediano. Det kan vi lave på grund af vores partnere. Vi har aldrig haft mediestøtte eller investorer, men har bygget Mediano helt fra grunden takket være de partnere, der som f.eks. Arbejdernes Landsbank troede på os helt fra starten.
Vi prøver at balancere vores model:
Så partnere får værdi for pengene
Så det kommercielle ikke fylder for meget, og lytterne vender sig mod de kommercielle budskaber, som fylder for meget.
Og at gøre det så relevant og troværdigt som muligt, så det netop bliver en relation - som i følgende positive trekant:
Uden lyttere - ingen partnere
Uden partnere - intet indhold
Uden indhold - ingen lyttere
Her er den mest faste del af vores hold på Mediano. Vi glæder os til at lave indhold til lytterne sammen med nye partnere
Yderligere elementer, der kan være relevante:
Priserne pr. udsendelse falder, hvis I indgår en længere aftale
Ved aftaler på et vist beløb - dog ikke 75.000 - arbejder Mediano med branche-eksklusivitet for vores partnere. Ved mindre aftaler tales om en delvis eksklusivitet, da hverken vi eller lytterne ønsker for meget kommerciel støj og forvirring
Vi kan producere og hjælpe i etablering og ideudvikling, hvis I som virksomhed selv vil arbejde med podcast
Du kan også blive hovedpartner på Mediano – vi har plads til to og Arbejdernes Landsbank har i flere år været den gennemgående hovedpartner. Du kan blive vores gennemgående partner på alt dansk fodbold eller alt international fodbold. Her ligger en lang række større kreative muligheder, en udvidet eksklusivitet og et ejerskab, som også kan rumme logo på udsendelser, navneformater og lignende.