Fredagsfrokosten #56 - Fodbold på SU fra Mieles nye lokaler
Der laves mad til 11 kr. kuverten i dag i Mieles nye butik. Derfor handler Fredagsfrokosten denne gang om fodbold på SU. Kom med til Copa America og Barcelona - og hør også, hvor længe en lille fadøl kan holde under en fodboldkamp.
AF KENNETH HANSEN
Fredagsfrokosten er sponsoreret af Miele - og optaget i Mieles helt nye butik på Gammel Mønt i Indre By. Læs programmet for den store åbningsfest lige her.
Fredagsfrokosten skærer denne gang ind til benet og snakker om fodbold på SU.
De ældre generationer i panelet taler om dyre TV-pakker og små fadøl på bargaderne i Aarhus, mens de to der trækker gennemsnitalderen ned, tager dig med til udlandet.
Hør bl.a. om Morten Glinvads første opgave som akkrediteret journalist. Det var ved Copa America i Peru i 2004, og hvordan en mellemlanding i London fra Kastrup til Barcelona kostede Kenneth Hansen og co. dyrt på pengepungen.
Ved frokostbordet sidder i dag:
Morten Glinvad, fodboldkommentator og fast stemme i vores La Liga-udsendelser
Karsten Krogh, ekspert på Serie A og en fast del af panelet i Fodbold var bedre i 90erne.
Thomas Pyndt, en fast del af panelet i Fodbold var bedre i 90’erne og på vores PL-indhold
Vært er Kenneth Hansen, fast inventar på mange af Medianos internationale formater.
Gour-Mikkel, der også hedder Mikkel Thomsen og er kok hos Miele, laver maden.
Fredagsfrokosten blev født i 2021 og er tænkt som et åbent redaktionsmøde, hvor vi taler fodbold og emner, der optager os, mens der bliver lavet mad. Det er et indblik i, hvordan vi tænker og arbejder - og så er der altid en god og eviggyldig fodbolddiskussion som et omdrejningspunkt.
Hør Fredagsfrokosten nummer 56 lige her:
Relevante links:
Støt Mediano - bliv frivillig abonnent og vær med i konkurrencen om lækre Select-fodbolde med teksten 'Jeg støtter Mediano'
Mediano Merch - vores helt nye webshop
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Fotos: Marcus Califano / Mediano