MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga - For hver dag stiger presset på Luis Rubiales

Mediano La Liga - For hver dag stiger presset på Luis Rubiales

Luis Rubiales er en færdig mand i spansk fodbold - han nægter bare at indse det. Vi indleder med en større snak om Rubiales-sagen, og retter så fokus mod de tre første runder af La Liga-sæsonen efterfølgende.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen er lavet takket være Sorte sokker - vores trofaste partner i mange år. Brug koden “Mediano”, når du handler hos Sorte sokker.

Det der skulle have været den helt store fest efter VM-triumfen i Australien forrige søndag, er endt som noget af et mareridt for spansk fodbold.

Som følge af Luis Rubiales-sagen har vi i dag valgt at dele La Liga-magasinet her på Mediano op i to halvleg. Den første går dybt i den mest aktuelle sag i Spanien - og det hele Spanien, og ikke bare den sportsinteresserede del - med præsidenten for fodboldforbundet, Luis Rubiales, som den helt centrale skikkelse.

Efter en udførlig gennemgang af kysset på Jenni Hermoso og de øvrige skeletter i skabet hos Rubiales, handler det om sæsonstarten i La Liga, hvor Real Madrid topper rækken efter tre spillerunder.

Vi vender Jude Bellinghams start i Spanien, Barcelonas todelte udtryk i de første runder og hvorvidt Atlético - i kølvandet på mandagens 7-0 sejr over stakkels Rayo - kan blive rækkens offensive darlings i år.

Vi runder også Sevilla, Filip Jørgensen og hvorfor Osasunas videre færd i Europa kan blive afgørende for alle spanske hold sidst på foråret.

Rigtig god fornøjelse.

Du kan høre hele udsendelsen fra det spanske lige her:

I udsendelsen refereres der flere gange til vores store sæsonoptakt. Den blev optaget og udgivet d. 8. august og kan findes lige her.

Foto: Ana Beltran / Getty Images.

Mediano Bundesliga - optakt til sæsonen, Kane til Bayern og Leverkusen som guldkandidat

Mediano Bundesliga - optakt til sæsonen, Kane til Bayern og Leverkusen som guldkandidat

Superliga Special: Her bliver Pentz helten, mens Onugkha bliver skurk

Superliga Special: Her bliver Pentz helten, mens Onugkha bliver skurk