Fredagsfrokosten #62: 00'ernes Champions League-drømmehold
Fredagsfrokosten relanceres i 2024. I hver episode skal der nu draftes drømmehold. Denne gang bestående af Champions League-finalespillere fra 2000’erne.
AF SEBASTIAN STANBURY
Fredagsfrokosten på Mediano er præsenteret i samarbejde med Miele
Inden vi starter, kan du her finde hele den bruttotrup, som vi plukker fra i denne udsendelse. Leg endelig med derhjemme.
Har du nogensinde dagdrømt om, hvor godt et fodboldmandskab man ville kunne lave, hvis man for eksempel plukkede de bedste spillere fra Real Madrids Galacticos, Ronaldinho-æraens FC Barcelona eller Manchester United fra slutnullerne med Cristiano Ronaldo i spidsen?
I denne podcast kan du dagdrømme videre.
For Fredagsfrokosten er i 2024 genfødt som en podcast, hvor Medianos værter og eksperter drafter fodboldhold. Konceptet går ud på at sammensætte de bedst mulige drømmehold ud fra nogle bestemte kriterier - og det skal helst være stærkere end konkurrenternes.
I denne udsendelse består puljen af de 210 spillere, der deltog i en Champions League fra 2000 til 2009. Karsten Krogh, Thomas Pyndt, Gisle Thorsen og Sebastian Stanbury vælger på skift fra puljen, og det går ikke stille for sig. Hør for eksempel, hvilken spiller Karsten overraskende vælger foran Paolo Maldini, og hvilke kvaler Sebastian har på sin højre kant.
Og som altid sørgede Mikkel fra Miele for at lave fremragende mad imens.
Hør udsendelsen her:
Fredagsfrokosten blev født i 2021 og er tænkt som et åbent redaktionsmøde, hvor vi taler fodbold og emner, der optager os, mens der bliver lavet mad. Det giver altid en god og eviggyldig fodbolddiskussion som et omdrejningspunkt.
Vores partner på denne udsendelse
Miele har sat sig selv et brandløfte - I mere end 120 år har Miele fremstillet maskiner med ekstraordinær lang levetid. Et håndværk, der giver kvalitetsmaskiner, og som gør dit liv lettere - med fremragende kvalitet og høj ydeevne uden at gå på kompromis med bæredygtighed.
Læs mere om Mieles værdier her
Selv ultimativ ydeevne er intet værd uden langvarig, pålidelig drift. Det er årsagen til, at Miele vedblivende kombinerer innovativ udvikling med kvalitetshåndværk. Vi kalder det "Immer Besser".
Om vores kanal: Støt Mediano
Den 20. november lagde vi de udsendelser, hvor vi ikke har nogen partner i kanalen Støt Mediano. Det drejer sig blandt andet om:
Mediano Breaking
Mediano Story
Superliga Specials om mandags- og fredagskampe
Mediano Specials á la udsendelsen om Manchester United og ti års tørke. I denne uge udkommer et taktisk værksted om 'den spanske 6'er fra Guardiola over Busquets til Rodri'.
Mediano Socrates
Læs bloggen om kanalen.
Relevante links
Støt Mediano - hjælp os med at finansiere endnu mere godt indhold
Mediano Merch - vores webshop
Foto: Marcus Califano / Mediano Media