Mediano Special: Hvad sker der i Horsens?
De seneste måneder er der sket meget i AC Horsens. Superliga-nedrykkeren har fået et nyt amerikansk ejerskab, har fyret en sportschef, og der er kommet nye spillere både fra USA og Afrika. I denne Special ser vi nærmere på de nye tider i den østjyske 1. divisionsklub.
af gisle thorsen
Udsendelser uden en partner vil fremover udkomme i kanalen Støt Mediano. Du skal derfor være medlem af Støt Mediano for at kunne lytte med til denne udsendelse.
For et år siden lå Horsens nummer ni i Superligaen – et point foran Brøndby og 14 point foran Lyngby på sidstepladsen.
Træneren hed Jens Berthel Askou, assistenten Mads Lyng. Sportschef var Niels Erik Søndergaard, førsteangriber Anders K. Jacobsen, Janus Drachmann sloges på midtbanen, og klubben var på danske hænder.
Nu står svenske Joachim Persson i spidsen for holdet, blandt hans assistenter er Janus Drachmann.
Sportschef Niels Erik Søndergaard er blevet fyret, Anders K. Jacobsen sendt til Vejle, og så er klubben kommet på amerikanske hænder.
I begyndelsen af november overtog den amerikanske Binnie-familie aktiemajoriteten i den østjyske klub, og planen er, at AC Horsens skal løftes markant.
Det er det, som vi skal tale om i denne Special: de nye tider i Horsens – eller ’AC Horsens version 2.0,’ som klubben selv skriver på hjemmesiden.
Vært på udsendelsen er Gisle Thorsen, Superliga-redaktør på Mediano, mens journalist Klaus Egelund er ekspertkilde.
Klaus Egelund har i de seneste uger brugt tid på at blive klogere på, hvad der sker i Horsens, og svarerne får du i denne udsendelse.
Hør i udsendelsen blandt andet om:
En kontrolleret sprængning
Hvem Binnie-familien er
Hvad den amerikanske plan med Horsens er
Forbindelsen til Randers FC
Hvilken rolle en tidligere Manchester United-ansat spiller
Hvem der har den sportslige magt
Satsningen på unge afrikanske spillere
En måske kommende cheftræner
Den store udskiftning i truppen
Fremtidsperspektiverne
Og meget mere…
Om Støt Mediano
Dette var udsendelse nummer 2 i februar i kanalen Støt Mediano.
I januar nåede vi op på 19, og det var noget mere, end vi havde planlagt. Men der var så mange store nyheder og mange spændende områder, vi gerne vil belyse.
Vi takker for alle nye medlemmer - mere end 700 - der er kommet til i januar.
I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater:
Fodbold var bedre i 90’erne
Det taktiske Værksted
Superliga for Voksne
Mediano Story
Mediano Marketing (fra marts)
Mediano Breaking
Mediano Socrates (fra marts)
Mediano Special
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
I vores seneste udgave af Mediano 1. division talte vi også en hel del om AC Horsens. Du kan høre den her:
Relevante links
Støt Mediano, hvis du skal sende det til en ven
Foto: Lars Rønbøg / FrontZoneSport via Getty Images