MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Bossword - Set fra spillerens side. Et kritisk syn på Superligaens kultur ved Oliver Lund

Bossword - Set fra spillerens side. Et kritisk syn på Superligaens kultur ved Oliver Lund

Bossword: Her er fjerde afsnit i vores miniserie om ledelse i fodboldens verden. Det er den tidligere Superligaspiller fra AGF, OB, FC Vestsjælland og Lyngby, der fortæller om en kultur, der igennem store dele af karrieren har rystet ham. Om ledelse og kultur, der er gammeldags og ikke bidrager til motivation.

Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank. og Idonea

Her kan du høre om kulturen i fodboldens verden - set fra spillernes synspunkt. Oliver Lund, der har spillet 208 Superligakampe for AGF, OB, Lyngby og FC Vestsjælland fortæller her om sit syn på den kultur og den ledelse, han har mødt i fodbolden.

Oliver er i færd med at tage en kandidatuddannelse fra CBS i HRM - og altså med fokus på ledelse, HR og de miljøer, fodbolden skaber. Han har også en HD i organisation og ledelse. Det er et kritisk, konstruktivt og debatskabende indlæg i vores syn på Superligaen og fodboldens verden.

De pointer, som Oliver Lund fremfører, er ikke et angreb på personer i de klubber, han har spillet i, men et generelt blik på fodboldens kultur ud fra en karriere gennem 15 år som professionel fodboldspiller.

Hør blandt andet om:

  • Om at skabe en kultur

  • Om den klassiske old school-træner, der ikke var med til at skabe den dårlige kultur - tværtimod

  • Om når kulturen bliver syg eller ligefrem rådden

  • Om hvad der skaber denne sygdom i kulturen

  • Og hvad der skal til for at kurere den

  • Om mentaltrænere, der burde være fortrolige, men ikke er det

  • Om Hans Chr. Bernat i OB, der satte den voksne Oliver Lund på plads

  • Om Thomas 'TK' Kristensen i AGF og om at dele sårbarhed.

  • Om bulderbasserne Marc Dal Hende og Oliver Lund - og det fortrolige rum, som de kunne have

  • Hvor meget kan diversitet ændre

  • Er den klassiske maskulinitet på vej ud med genrationsskiftet i fodboldens verden

  • Og meget mere

Du kan høre udsendelsen her:

Bossword er Medianos format om ledelsen af de store klubber, om toppen af dansk fodbold og om ledelse generelt. Bossword er et af vores businessformater (de andre er Superliga for Voksne, Mediano Marketing og snart kommer Mediano Business).

Tidligere i denne miniserie har du kunnet høre:

  • En samtale med bestyrelsesformand Søren Davidsen, Sønderjyske, om udenlandske ejerskaber og idenitet

  • En samtale med Brøndbys Jesper Sørensen om ledelse af stab, hold og rollen som leder i en større organisation

  • En samtale med Norges landstræner Ståle Solbakken om ledelse, kultur, inspiration og lederrollens udvikling.

Relevante links til vores partnere

Beskrivelse af kurset hos Idonea

I udsendelsen omtales et kursus hos Idonea. Her lidt mere om kurset med blandt andre Hjulmand, Frank og Lange.

Idonea er meget mere end et ledelsesinstitut og en kursusvirksomhed. Det bygger på de tanker som Jim Hageman Snabe og Mikael Trolle beskrev i bogen Dreams & Details fra 2017. Nu laver Idonea også kurser. Det beskrevne kursus hedder 'Leadership Lessons from Sports'.

Over to moduler i foråret kan du møde nogle af fodboldens mest interessante ledere. Første modul er i foråret i  København, og her kan du møde Kasper Hjulmand fra landsholdet, Katja Moesgaard CEO i Visit Danmark og tidligere i både DBU og Parken samt Khalida Phopal, i dag stifter af Girl Power og kvinden, der brød ud af Afghanistan, stod bag det afghanske kvindelandshold og har arbejdet for hummel, Right to Dream og i dag driver Girl Power. Og så selvfølgelig den store maestro selv, Mikael Trolle.

Modul nr. 2 er 11.-14. april i London. Her tager Mikael Trolle hele holdet med til Premier League, hvor vi bl.a. skal høre om maskinrummet hos Thomas Frank og Johan Lange, afsluttende med en Premier League kamp på Brentfords hjemmebane i London.

Hør om talentrekruttering, udviklingsmiljø og evnen til at skabe motivation og engagement. Og hvordan oversættes sportens lederskab i praksis.

Brug dette link og husk at klikke i boksen, hvor der står 'Mediano', så følger der en rabat med.

Andre relevante links

Fotos: Marcus Califano

MedianoQ - Kühl, Troelsgaard og andre store, danske transfers + analyse af Champions Leagues gruppespil

MedianoQ - Kühl, Troelsgaard og andre store, danske transfers + analyse af Champions Leagues gruppespil

Mediano PL – Det spiller for Højlund og Arsenal er stadig i guldkampen

Mediano PL – Det spiller for Højlund og Arsenal er stadig i guldkampen