Klubhuset - kom med til den store udsendelse om dansk talentudvikling
Klubhuset: Vi samlede i dag fem Superligaklubber og en sandsynlig kommende Superligaklub til en snak om dansk talentudvikling her og nu. Arrangementet var en parallel til den udsendelse med de østlige klubber, vi lavede i januar. Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne lytte.
af peter brüchmann
Nu kan du lytte til den samlede top af dansk talentudvikling - i hvert fald i det jyske - samlet i et rum. Vi har samlet de mest relevante personer vest for Lillebælt til en høring om dansk talentudvikling - ligesom vi i januar samlede den østlige del af talentudviklingens nøglepersoner i København. Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne finde kanalen Støt Mediano.
Optagelsen er en del af det, vi kalder 'Klubhuset'. Det er vores nye format, som vi laver hver måned. Live med deltagelse kun for medlemmer i Støt Mediano, lige som udsendelserne kun udkommer i kanalen Støt Mediano. Klubhuset er tænkt som vores bud på et Fodboldens Folkemøde.
Mød i dagens udsendelse er :
FC Midtjylland: Director of International Affairs & Academies, Svend Graversen
Randers FC: Sportsdirektør Søren Pedersen
Silkeborg: Talentchef Peter Christian Hansen
Vejle: Akademichef Steen Thychosen
Viborg: Talentchef Mads Holm
AaB: Akademichef Jacob 'Figo' Larsen
Vært og ordstyrer er Peter Brüchmann
Den opmærksomme læser vil savne AGF. Klubben har virkelig prøvet at få enderne til at nå sammen, men de relevante personer er desværre forhindret på dagen.
Debatten om talentudvikling foregår hos AL2 på Strøget i Aarhus - AL2 er Arbejdernes Landsbanks bud på en fremtidens bank. Vært er Peter Brüchmann. Til stede er også 15 medlemmer af Støt Mediano, der til sidst deltager i debatten med spørgsmål fra salen.
Lytterne skal vide, at Arbejdernes Landsbank er hovedpartner på Mediano.
Hør blandt andet om:
Hvor er Danmark foran sammenlignelige lande? Hvor er vi bagud?
Hvor mange børn render rundt og er registreret som talentfulde af topklubberne uden, at hverken børnene eller forældrene ved det?
Hvad med trivsel - hvad man gør for, at de unge trives undervejs?
Er outspend-strategien flyttet ned i talentafdelingen?
Hvordan håndterer man de spillere, der bliver valgt fra undervejs?
Hvem har det største checkhæfte, og hvordan bruges det?
Hvor meget betyder kultur, når man satser på talenter?
Er egenudviklede spillere det samme som danske spillere eller ser vi en ændring i disse år?
Få konkrete historier fra lytterne og hør debatten med publikum
Og meget andet
Vi har tidligere lavet følgende arrangementer i serien Klubhuset:
December: Debat om VM i Saudi-Arabien 2034
Januar: Den store høring om talentudvikling (øst)
Februar: Topmøde mellem Claus Steinlein og Jacob Nielsen
Marts: Den store høring om talentudvikling (vest)
Vi er ved at aftale arrangementer for april og maj i København. Program følger.
I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater:
Fodbold var bedre i 90erne
Det taktiske Værksted
Superliga for Voksne
Mediano Story
Mediano Marketing
Mediano Breaking
Mediano Socrates
Mediano Special
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen.