Fodbold var bedre i 90'erne #93: Med Pelé på smalfilm
Hvad skete der i en tilfældige uge i 1995? En hel del viser det sig. Hør om det i Fodbold var bedre i 90’erne.
AF SEBASTIAN STANBURY
Fodbold var bedre i 90’erne udkommer fast i kanalen Støt Mediano.
Der er ikke mange aktive fodboldspillere på højt plan tilbage fra 90’erne.
Roque Santa Cruz spiller som 42-årig stadig ovre i Paraguay og nærmer sig utrolige 30 år på topplan, men efter veteraner som Zlatan Ibrahimovic og Gianluigi Buffon trak stikket, er 90’erne så småt et overstået kapitel.
Men så er der Kazuyoshi Miura, hvis navn stadig dukker op i ny og næ.
For japanske Miura er såmænd 57 år gammel og har i den netop afsluttede sæson spillet i den næstbedste portugisiske række. En utrolig bedrift af en mand, der nærmer sig pensionsalderen.
Kazuyoshi Miuras karriere ville være en fantastisk historie, selv hvis han bare var en tilfældig japansk spiller, der nægtede at stoppe. Men Miura er ikke en tilfældig spiller. Faktisk er han en af de bedste japanske fodboldspillere nogensinde.
Hør om Kazuyoshi Miura i denne uges udgave af Fodbold var bedre i 90’erne. Ugens episode handler om store og små begivenheder i uge 21 i 1995, og her dukker Miuras navn op i en herlig lille turnering i Asien. En betydningsfuld europæisk finale afvikles, og en dribler fra den næstbedste række er en af de mest omtalte spillere, da den danske pokalturnering skal finde en vinder
Og så er der gode anekdoter fra Ballon d’Or 1986 - og smertefulde minder fra VM i Mexico samme år.
Fodbold var bedre i 90’erne er Medianos nostalgi-udflugt, hvor Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury tager dig med tilbage til et gyldent fodboldårti. Fodbold var bedre i 90’erne udkommer hver lørdag i kanalen Støt Mediano.
Om kanalen Støt Mediano
I kanalen Støt Mediano kan du høre:
Mediano Special - dybdegående episoder om alt, hvad der rører sig i sportens verden
Mediano Breaking - reaktioner og analyser af de store nyheder
Det taktiske værksted - detaljerede gennemgange af store hold i Danmark og udlandet
Superliga for Voksne - en seriøs og grundig behandling af dansk fodbold
Fodbold var bedre i 90’erne - ugentlig nostalgi og fodboldhistorie.
Du skal være medlem i Støt Mediano for at kunne høre disse udsendelser. Klik her for at melde dig ind.