MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga: Real Madrid er mestre for 36. gang - og har fremtiden på plads

Mediano La Liga: Real Madrid er mestre for 36. gang - og har fremtiden på plads

Med en 3-0 sejr over Cadiz, og Barcas pointtab til Girona, kunne Real Madrid i weekenden lade sig hylde som spanske mestre anno 2023/24. Du får alt om mesterskabet, og om hullet ned til FC Barcelona, i denne udgave af Mediano La Liga.

AF KENNETH HANSEN

Partnere på denne udsendelse er Sortesokker.dk og TV2 Play.

36 mesterskaber. Så mange er Real Madrid nu oppe på, efter en ny titel kom i hus i weekenden.

Det gjorde den på baggrund af en 3-0 sejr over Cadiz, mens FC Barcelona samtidig dummede sig i Catalonien mod overraskelsen fra Girona, der nu igen er to’er i La Liga-tabellen.

Vi vender Real Madrids triumf og kampen på Montilivi i denne udgave af Mediano La Liga, der igen har Morten Glinvad som fast ekspert og Kenneth Hansen som vært.

Madrid-snakken kredser sig om Ancelotti, Nacho, Modric, Courtois og Vazquez, og hvordan mesterskabet blev til uden en reel angriber i idealopstillingen. I snakken om Girona og Barca, handler det om fremtiden under Xavi, der nu har bebuddet at han bliver, og hvordan udsigten til Champions League influerer City Football Groups engagement i Girona. Og hvor afhængige de rødklædte er af manden på sidelinjen, Michel.

Panelet kommer også forbi en brødresnak i månedens talent, Celtas mulige redning og Villarreals elegante midtbanemand Alex Baena, der er den mest assisterende spiller i indeværende La Liga-sæson.

God fornøjelse med udsendelsen.

Du kan høre vores seneste episode fra La Liga lige her:

Vi kigger i denne udsendelse ikke frem mod midtugens returopgør i Champions League mod Bayern München. Vil du have den optakt, skal du lytte til vores dygtige folk i Europa Magasinet, der bager op til braget på Santiago Bernabeu, og de resterende europæiske semifinaler i ugens løb. Den udsendelse er allerede ude og kan findes lige her.

Vores partnere

  • Sortsokker.dk - husk koden “Mediano” og få 20% rabat

  • TV2 Play - din hjemmebane, når det gælder kampene fra La Liga

Relevante links

Foto: Denis Doyle / Getty Images.

Superliga Special: Her rykker Vejle op i lyset og sender OB ned i mørket

Superliga Special: Her rykker Vejle op i lyset og sender OB ned i mørket

Det Spiller Ikke - Så let er det at opdage matchfixing

Det Spiller Ikke - Så let er det at opdage matchfixing