MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

De kører igen! Mediano Roadshowet vender tilbage

De kører igen! Mediano Roadshowet vender tilbage

Stanbury, Pyndt og Califfen optager i denne uge første udgave af Medianos Roadshow - på dansk grund. I går var holdet i Aarhus. Vi har besluttet at lave en sæson af det format, der egentlig blev skabt til EM i fodbold, men blev så populært, at vi nu fører det videre. Både som podcast og video.

af peter brüchmann

“Klokken er 7.45. Der er 300 kilometer til Aarhus. Og vi har solbriller på.”

Sådan lød det i går, da en mørk bil satte kurs mod vest.

Hvis du har hørt Medianos EM Roadshow denne sommer, vil du vide, hvad det betød. Hvis ikke, er du gået glip af noget.

Roadshowet genopstår nemlig i disse uger - nu på dansk grund.

Thomas Pyndt, Sebastian Stanbury og Marcus Califano er i gang med at optage de første fire afsnit af den danske udgave af Medianos Roadshow. De udkommer alle som en første sæson af Roadshowet i Støt Mediano tirsdag den 1. oktober.

Roadshowet blev skabt til EM i Tyskland som en alternativ måde at lave podcast på. Som en reportageform på lyd. Som en måde at fortælle historier på. Og gennem vores fotograf og videoproducer Marcus Califano også som en måde at lade et podcastformat leve på sociale medier som video, billeder og reportage. Og så var det oplagt, når nu EM var i Tyskland, Danmark var med, og vi havde journalister som Stanbury og Pyndt, der er nogle af landets dygtigste historiefortællere.

Det var tænkt som et skævt format, men endte med at blive en ganske stor succes gennem de 25 afsnit, der blev produceret i Tyskland. Derfor har vi besluttet at lade formatet opstå igen med historier fra vores danske baghave af fodboldhistorier.

Medianos Roadshow kommer til at leve i Støt Mediano som lyd. Det passer som magasinformat fremragende ind i porteføljen af stærke formater i Støt Mediano, mens ligaformater om Superliga, Premier League og Max Mediano er de bærende i vores gratiskanal, hvor disse udsendelser er finansieret gennem vores partnerskaber.

Men som noget nyt skabes Mediano Roadshow også som et tv-format, der vil kunne ses hos Pluto TV - mere om det senere på efteråret.

Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne installere kanalen Støt Mediano på din telefon. Det tager to minutter. Prisen er 39 kroner pr. måned - kom med her.

I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater: 

  • Fodbold var bedre i 90'erne

  • Det taktiske Værksted

  • Superliga for Voksne

  • Mediano Marketing

  • Mediano Breaking

  • Mediano Q

  • Mediano Garra

  • Bossword

  • SUPERZOOM - vores nye format med fokus på klubberne i Superligaen

  • Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen

  • Mediano Serie A

  • Mediano La Liga

  • Mediano Bundesliga

  • Mediano 1. division

  • Mediano 2. division

Prisen er 39 kroner pr. måned, og vi har ikke ændret ved prisen, selv om vi efter sommerferien har skruet op for mængden af udsendelser i Støt Mediano og lanceret nye formater. Prisen stiger 1. januar for nye medlemmer til 59 kr./måned, men kommer du med nu, stiger din pris først til juni 2025.

GettyImages-640472155.jpg

Mediano Serie A: Pludselig blev Den Gamle Dame livlig og spændstig

Mediano Serie A: Pludselig blev Den Gamle Dame livlig og spændstig