MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano: North London Derby, drilske Girona og herlige Heidenheim

Max Mediano: North London Derby, drilske Girona og herlige Heidenheim

Arsenal besøger Tottenham uden Ødegaard og Rice. Barcelona skal holde sejrsstimen kørende mod sidste års onde ånd. Og Heidenheim tager til Dortmund for at forsvare førstepladsen i Bundesligaen. Der er nok at tale om i denne uges udgave af Max Mediano.

AF KENNETH HANSEN

Partnere: Amazon Prime og Sortesokker.dk

Her får du opvarmningen til din fodboldweekend med det store, internationale filter på.

Vi skal atter have fat i kampene fra Premier League, Bundesligaen, Serie A og La Liga, og Rasmus Monnerup og Nicolai Lisberg har rigeligt på hjerte i denne uge.

Panelet går først tæt på opgøret mellem Southampton og Manchester United, der er denne uges Prime Match of the Week. Presset er fortsat stort på Erik ten Hag efter 0-3 nederlaget til Liverpool, mens oprykkerne stadig har sæsonens første point til gode.

Der er derfor en masse på spil, når rundens tidlige lørdagskamp ruller over skærmen kl. 13.30. Søndag er der North London Derby mellem Spurs og Arsenal, mens Bundesligaen indledes fredag aften med topbraget mellem Dortmund og førerhundene fra Heidenheim.

I Italien er panelet spændte på antallet af udskiftninger hos Thiago Motta, efter flere af Juventus’ nye folk er tættere på at komme op i fulde omdrejninger. Der bages også op til danskeropgøret i Støvlelandet mandag aften mellem Lazio og Verona.

I Spanien er der bundgyser mellem Sevilla og Getafe, mens Girona igen skal se om de kan drille storebror i regionen, FC Barcelona, der flot har indledt sæsonen med fire sejre på stribe.

I segmentet Verden Rundt skal vi for første gang en tur til Rumænien, ligesom der også bliver tid til en række stop ved mere velkendte destinationer som Tyrkiet, 2- Bundesliga og de lavere rækker i England.

Rigtig god fornøjelse med udsendelsen.

Du kan lytte til ugens Max Mediano lige her:

Tidskoder:

Premier League: (00:05:25)

Bundesliga: (00:37:04)

Serie A: (00:54:14)

La Liga: (01:15:14)

Verden rundt: (01:31:30)

Nu kommer Mediano TV - En 24 timers kanal med tv-indhold fra Mediano på Pluto TV

Nu kommer Mediano TV - En 24 timers kanal med tv-indhold fra Mediano på Pluto TV

Superliga Preview: Din optakt til 8. runde med transfervinduets første stjerner og optakt til storkamp i Herning

Superliga Preview: Din optakt til 8. runde med transfervinduets første stjerner og optakt til storkamp i Herning