Superliga for Voksne - Streaming, fodbold og priser
Hør i en ny udgave af Superliga for Voksne Peter Froulund, Dan Hammer og Peter Brüchmann tage diskussionen om de dyre tv-rettigheder og hvad det betyder for fodboldens fans. Udsendelsen ligger klar i kanalen Støt Mediano.
af peter brüchmann
Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne installere kanalen Støt Mediano på din telefon. Det tager to minutter. Prisen er 39 kroner pr. måned - kom med her.
Høje streamingpriser. Smertegrænser. Og en spiral, der kan give bagslag for nogle af fodboldens centrale hjul.
I dag tager vi diskussionen om tv-markedet og om fodboldfans, der føler, at de bliver 'malket', 'flået' eller bare tvunget til at betale dyrt for deres kærlighed og passion.
En del af fodboldens fans taler om en smertegrænse.
Andre beklager udviklingen, men følger med, fordi de hverken kan eller vil undvære den særlige passion – og lidelse – det er at følge et eller flere fodboldhold. Prisen kan være over 10.000 om året for at have et favorithold i Superligaen og måske et i en international liga, som man gerne vil følge tæt.
Det er emnet i Superliga for Voksne i denne uge. Om Streaming. Fodbold. Og priser.
Om markedet. Om mekanismerne. Og hvor det hele kommer til at bevæge sig hen.
Panelet er som altid:
Dan Hammer, direktør i Royal Arena, næstformand i FC Nordsjælland og tidligere direktør i Parken samt medforfatter til bogen ’Hvor svært kan det være?’
Peter Froulund, nytiltrådt direktør i Dansk Ishockey Union, tidligere direktør for branding og kommunikation i Arbejdernes Landsbank
Medianos chefredaktør Peter Brüchmann er vært.
Hør i udsendelsen blandt andet om:
Er der en smertegrænse, hvor fodboldens fans vælger live-tv fra - helt eller delvist?
Kan tv-industrien med sin prisspiral ende med at presse fans ud i ulovlig piratstreaming?
Hvor stiller prisspiralen klubberne, der i disse år har stor succes med sæsonkort og abonnementsløsninger?
Hvad er den internationale udvikling?
Vil vi se flere nye aktører, hvor rettighederne bliver delt ud på flere tjenester eller vil man se mere centralisering a la Spotify som en samlende tjeneste for musik?
Hvad med medier og klubberne selv, der også har deres abonnementsordninger til fodboldens målgruppe?
Hør de mange spørgsmål fra lytterne
Og meget mere
Superliga for Voksne er udsendelser, vi laver eksklusivt for medlemmerne af Støt Mediano. De kan laves, fordi I er medlemmer. De ville ellers ikke kunne laves, fordi vi ikke har partnere til alle vores udsendelser. Så fortæl gerne jeres fodboldvenner og medfans om, hvad der foregår her i Støt Mediano. Del budskabet i chatforum, Facebook-grupper og andre steder, hvor I har kontakt med jeres medfans og venner. Det vil hjælpe os meget.
I kanalen Støt Mediano kan du høre følgende formater:
Fodbold var bedre i 90'erne
Det taktiske Værksted
Superliga for Voksne
Mediano Marketing
Mediano Breaking
Mediano Q
Mediano Garra - vores nye magasin om sydamerikansk fodbold
Bossword
SUPERZOOM - vores nye format med fokus på klubberne i Superligaen
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
Mediano Serie A
Mediano La Liga
Mediano Bundesliga
Mediano 1. division
Mediano 2. division
Lige om lidt kan du også høre en helt ny sæson af Mediano Roadshow i Støt Mediano på besøg hos danske klubber.
Og der er mere på vej de kommende uger og måneder.
Relevante links:
Støt Mediano, hvis du skal sende det til en ven
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Foto: Getty Images