Mød Greve, Lauenborg og Høegh før AGF-Randers
Lytterarrangement i Randers: Kom med til ‘Klubhuset’, som er arrangementer, vi laver for lytterne. Denne gang gælder det Randers FC og en helt særlig optakt til kampen AGF-Randers FC.
af peter brüchmann
Vil du med til en helt særlig optakt til AGF-Randers, inden de to hold mødes i Superligaens 10. runde?
Torsdag d. 26. september kl. 17.00-19.00 sætter vi disse tre prægtige unge mennesker stævne til en eksklusiv optakt i Randers. Det er Mathias Greve, Frederik Lauenborg og Daniel Høegh.
Du må også godt komme med, hvis du er AGF-fan og bare gerne vil lære lidt om Randers FC. Den gamle redaktør er ordstyrer.
Vi forventer, at vi kommer til at tale om:
Kampene mod AGF
Udviklingen i Randers FC over de seneste år
Hvad der lokkede Mathias Greve tilbage til Randers
Hvornår Lauenborg spiller fodbold igen
Noget om de nye profiler i Randers FC
Og meget andet
Det er et arrangement, vi laver sammen med vores gode partner, Verdo, der har hovedsæde i Randers. Og det foregår på Cepheus Park, hvor Randers FC har været så venlige at stille en lounge til rådighed.
Det hele er selvfølgelig gratis, og mon ikke Verdo og Randers FC finder lidt vand og måske en tår kaffe.
Tilmelding: Skriv til kontakt@mediano.nu. Først til mølle. Skriv evt. også, hvis du ønsker at tage en ledsager med. Vi har plads til cirka 100, så der bør være god plads.
Vi håber at se nogle af jer i Randers i næste uge.
Vil du vide mere om Verdo og hvordan du får en ladestander derhjemme til særlig god pris, lige nu 4.995 inklusive installation, så kig forbi denne side.
Foto: Frontzonesport