MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano - City uden Rodri, Topspiel i Tyskland og ingen Mbappé i Madrid-derby

Max Mediano - City uden Rodri, Topspiel i Tyskland og ingen Mbappé i Madrid-derby

Ugens Max Mediano er her klar med optakten til din fodboldweekend. Denne gang med store opgør fra St. James’ Park, Madrid og München, hvor mestrene fra Leverkusen gæster Kompanys velsmurte maskine.

AF KENNETH HANSEN

Partnere: Amazon Prime og Sortesokker.dk

Vi blev forkælet med flere store opgør i sidste uge - og heldigvis er menuen igen spækket med lækre ting, når vi i denne uge bager op til alt det største i Max Mediano.

Vi indleder snakken på St. James’ Park i Newcastle, hvor vores Prime Match of the Week står mellem nordenglænderne og mestrene fra Manchester City.

Hvad kommer den lange pause til Rodri til at betyde for de lyseblå? Og hvorfor kan en enkelt skade ende med at få konsekvenser på fire, fem eller seks andre positioner? Det kan du høre mere om i udsendelsen, når Rasmus Monnerup og Nicolai Lisberg klæder jeg på.

I Tyskland byder lørdagen på storkampen mellem et højtflyvende Bayern München-mandskab og sidste års mestre fra Leverkusen, der har haft tendens til at indkassere lige lovligt mange mål i år, hvis man spørger Granit Xhaka.

I Serie A kan Milan gå på førstepladsen fredag aften, når Patrick Dorgu og Lecce gæster San Siro, og så kan Ivan Juric give endnu et svar på spørgsmålet om, om det var det rigtige at skippe Daniele De Rossi ud af hovedstaden og ansætte den iltre kroat med fortid i Torino i stedet.

La Liga byder på Madrid-derby søndag aften, når Atlético får besøg af Real Madrid - uden Kylian Mbappé - i en særdeles vigtig kamp. Hvordan står de to hold til hinanden og hvordan løser Ancelotti skadesfraværet af den franske stjerneangriber, der ellers så småt var ved at finde sine fødder hos Kongeklubben.

I verden rundt kommer vi bl.a. forbi Frankrig, Schweiz og Brasilien.

Rigtig god fornøjelse.

Du kan høre ugens Max Mediano lige her:

Tidskoder:
Premier League: (00:11:39)

Bundesliga: (00:35:46)

Serie A: (00:58:18)

La Liga: (01:21:35)

Verden rundt: (01:39:09)

Vores partnere

Amazon Prime - Premier League - det er på Prime

Sortesokker.dk - Køb sorte sokker, t-shirts og underbukser i bedste kvalitet

Klubhuset: Hos Randers FC - et møde med Mathias Greve, Daniel Høegh og Frederik Lauenborg før AGF-Randers

Klubhuset: Hos Randers FC - et møde med Mathias Greve, Daniel Høegh og Frederik Lauenborg før AGF-Randers

Mediano Q - Skal danske piger træne og spille mod drenge for bedre udvikling?

Mediano Q - Skal danske piger træne og spille mod drenge for bedre udvikling?