MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Landshold Special: To sejre, to gange 2-0 og masser af tro på fremtiden

Landshold Special: To sejre, to gange 2-0 og masser af tro på fremtiden

Nations League: Danmark har på fire dage besejret EM-nationerne Schweiz og Serbien - begge med to mål og fået introduceret spillere, der har givet håb for både nutid og fremtid og revitaliseret de erfarne og holdets samlede udtryk.

af peter brüchmann

Partnere: Arbejdernes Landsbank og Verdo

Danmark har fået en fremragende start på Nations League.
To sejre. To clean sheat .To mål af de nye spillere. To mål af de erfarne spillere. Og tilsammen har de frisket landsholdet op, som det blev ønsket af vikarlandstrænerne Knudsen og Agger.

Efter 2-0 over Schweiz og en dramatisk kamp med to røde kort blev det igen 2-0 mod Serbien, men i en kamp med meget klar dansk kontrol og toppet med to mindeværdige pragtmål.
Dermed har Danmark fået en optimal start på Nations League, på tiden efter Kasper Hjulmand og på det vikariat for vikaren, som Lars Knudsen og Daniel Agger satte sig for i denne uge.

Det kigger vi på med et panel bestående af fodboldtræner Azad Corlu og fodboldjournalisterne Morten Glinvad og Sebastian Stanbury.

Her er Yussuf Poulsens saksespark mod Serbien. Foto: Getty Images

Hør i udsendelsen blandt andet om:

  • Danmarks to kampe i Parken og udsigten til oktobers udekampe mod Spanien og Schweiz.

  • Albert Grønbæks flotte entre på det danske landshold.

  • Erfarne spillere, der synes frigjort og løftet

  • Yussuf Poulsens betydning og hans plads i gruppen

  • Pierre-Emile Højbjergs udvikling og rolle som ny anfører

  • Unge spillere, der bringer lyst og begejstring

  • En ny kultur på landsholdet? 

  • Lars Knudsen og Daniel Aggers tilsvarende fine entre med fornyet energi og et spil, der synes noget mere levende og inspireret.

  • Danmarks nye ansigt: Frisket op? Frigjort? Generationsskiftet? Eller bare justeret?

  • Overfortolker man det positive efter to kampe på hjemmebane?

  • Hvad siger Azad Corlus data og hvorfor holder det benene på jorden?

  • Hvad lærte vi af de to kampe mod Schweiz og Serbien?

  • Hvor meget peger frem mod næste termin, hvor vi endnu ikke ved, om Morten Wieghorst er tilbage?

  • Hvad tilførte spillere som Grønbæk, Dorgu, Isaksen og nogle af de mere erfarne spillere i nye roller?

  • Hvem skal det nye landshold bygges op om?

  • Hvordan vil Agger og Knudsen skabe flere chancer, hvilket var et problem under EM i Tyskland? Hvilke spillertyper peger det mod?

  • Og meget andet.

Du kan høre udsendelsen her:

I udsendelsen nævnes auktionen over de LEGO Blomster, som man kan byde på - bygget af Medianos eksperter under EM. Overskuddet går til Tjeles Venner. Her kan du se blomsterne og byde. Auktionen lukker tirsdag d. 10.9.

Mediano Serie A - Gennemgang af storkampe og oprejsning til Gli Azzurri

Mediano Serie A - Gennemgang af storkampe og oprejsning til Gli Azzurri

Mediano Business: Sommervinduet og de europæiske kampe

Mediano Business: Sommervinduet og de europæiske kampe