Landsholds Special: Flere kaniner og seks mulige debutanter mod Cristiano og co.
Landsholdet skal spille med dynamik og fart, og der skal være action i de rød/hvides kampe. Det italesatte Brian Riemer på dagens pressemøde, hvor han havde flere overraskende navne i sin 23-mands trup frem mod de to dueller mod Portugal.
AF KENNETH HANSEN
Lucas Høgsberg. Victor Froholdt. Conrad Harder. Mika Biereth.
Der var flere kaniner i hatten, da Brian Riemer først på eftermiddagen udtog sin trup til Nations League-kampene mod Portugal senere på måneden.
Vi havde Sebastian Stanbury på plads til pressemødet i DBU, og sammen med Rasmus Monnerup går han i denne udsendelse tæt på de 23 navne, som Brian Riemer har mulighed for at sende i dyst i de kommende uger i København og Lissabon.
Er Danmark sårbare i defensiven, med kun to “voksne” stoppere? Har Riemer tiltro til Dorgus defensive evner i en ren firebackkæde? Hvem skal udover Gustav Isaksen bringe den dynamik og fart, som landstræneren talte om i forbindelse med udtagelsen? Og kommer en spiller som Jonas Wind i klemme, hvis der også skal være minutter til nye, unge og fremadstormende folk som Mika Biereth og Conrad Harder.
Du får alle svarene i denne Landsholds Special, hvor Kenneth Hansen er vært. Rigtig god fornøjelse.
I kanalen Støt Mediano kan du høre
Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier hver lørdag
Superliga Preview - optakt til Superligaen hver onsdag
Mediano Breaking - Mediano er der, når det gælder
Landsholdet - Medianos største udsendelser
Klub Mediano - Tættest på Superligaen hver søndag
Fredagsfrokosten - fast hver måned med draft.
Bold & Bøger - fast magasin om fodboldlitteratur hver måned
Det taktiske Værksted og Bossword - Monnerup og Brüchmann taler med Superligaens trænere
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen
Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga og Bundesligaen.
Magasinerne om 1. og 2. division med Dam, Westermann og Thorsen
Business, Garra, Mediano Q, Marketing og andre unikke udsendelser
Og så får du adgang til 'Mediano Biblioteket' med alt det bedste fra arkivet
Relevante links
Bliv medlem af Støt Mediano til 50 kroner pr. måned - 600 kroner om året
Mediano Biblioteket - en ekstra Hall of Fame-kanal til medlemmerne af Støt Mediano
Guide til kanalen Støt Mediano for både nye og eksisterende medlemmer.
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til kanalen Støt Mediano og medlemskabet
Foto: Stuart Franklin / Getty Images.