Det Spiller Ikke: Hvor længe kan Christiansborg feje spilreklamerne ind under gulvtæppet?
Mediano Special: Her et nyt afsnit i serien ‘Det Spiller Ikke’, hvor vi sætter fokus på bettingindustrien og de mange spilreklamer.
af peter brüchmann
Oktober 2024
Mette Frederiksens regering lover en ændring i loven om spilreklamer. Senest i februar 2025.
April 2025
Intet er sket. Der har ikke engang været forhandlinger.
Spilreklamerne buldrer løs, og vi hører mere om 'et ordentlig slag Pip', Unibets odds, køleskabsmanden fra Bet365 og besynderlige mennesker med løvemanker i Leo Vegas' verden end nogensinde tidligere. Alt imens flere og flere ender i ludomani, og den især er gal hos de unge.
Dette løftebrud fra regeringen sætter vi lys på i denne udsendelse.
Vi inviterede den ansvarlige skatteminister, Rasmus Stoklund. Han sagde nej.
Vi inviterede også ordføreren for Moderaterne. Han sagde også nej.
I stedet løfter vi her hjelmen på bettingindustrien, belyser hvor stort problemet er og forsøger at nærme os et svar på, hvorfor regeringen har svigtet sine løfter.
Vi har indkaldt et panel bestående af en række fagpersoner:
Henrik Thrane Brandt, centerleder hos Center for Ludomani
Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk
Carl Valentin, skatteordfører hos SF
Peter Froulund direktør i Danmarks Ishockey Union og tidligere direktør for branding og kommunikation i AL Bank.
Peter Brüchmann er studievært.
Fotos fra udsendelsen - fra venstre Henrik Thrane Brandt, Peter Froulund og Carl Valentin. foto: Matcus Califano
Hør i udsendelsen blandt andet om:
Hvad sker der, mens politikerne nøler på især ungeuddannelser
De influencere, der via gaming lokker unge - ofte under 18 år - til at spille hos ulovlige spilselskaber og tjener store penge på det
De økonomiske aspekter, der kan være årsagen til, at politikerne nøler
Jeppe Bruus, ministeren, der rent faktisk forsøgte at gøre noget ved problemet
De lande, der har forsøgt at regulere spilreklamerne
De konkrete forslag som fagpersoner har spillet ind til regeringen og diverse ordførere.
Hvor placerer Danmark sig i de internationale bestræbelser på at løse problemet
Kan EU være stedet, hvor man får reguleret området
De stærke danske lobbyister, der arbejder for industrien
Og meget andet
Du kan høre udsendelsen her:
Om serien 'Det spiller ikke'
"Det spiller ikke" er et længere forløb, hvor Mediano sætter fokus på forholdet mellem fodbolden og spilleindustrien. Gennem casehistorier, interviews med fagpersoner og et forløb som dette. Vores fokus vil fortsætte også efter denne serie gennem debatter og nye forløb i et fokus på forholdet mellem fodbold og betting.
Vigtig information om Medianos serie, Det Spiller Ikke:
Ifølge alle rapporter og vidnesbyrd spilles der meget af især yngre mænd på uddannelsesinstitutionerne. På Mediano stiller vi gerne udsendelser og artikler til rådighed, hvis man ønsker at bruge udsendelser i undervisning og oplysning - uden vederlag. Det er en sag, der trænger til at blive belyst så meget som muligt, så kom gerne i gang.
Til politikerne: En meget stor industri og dens mange lobbyister og interessenter vil forsøge at fortælle jer, at det kun er den illegale bettingindustri, der er et problem. Husk, at alle fortalte jer, at motorsporten ville gå under, hvis man fjernede tobaksreklamerne fra Formel 1 og Lemans. Det gjorde den mildest talt ikke. Get the job done - I kan jo godt.
Her kan du læse om og høre nogle af Medianos udsendelser i den store serie Det Spiller Ikke om betting og reklamerne:
Mads Vendelin Olesen - en historie om spilafhængighed
Sport & Perspektiv med Kenneth Thygesen - hård journalistik om spilafhængighed
Marcus Mossalski - en historie om spilafhængighed
Christian de Gier - en historie om spilafhængighed
Lynge Jakobsen - om at sige fra
Her kan du høre episoden, hvor Mediano besøgte Viborg Katedralskole for at høre om de unges forhold til spil:
Links om betting
Medianos tidligere udsendelser i serien 'Det spiller ikke'
The Guardian om Dan Tan
Sport Radar, der forsøger at gøre noget, men også rummer problemstillinger
Her er en række links til relevante oplysninger om spil og spilreklamer:
Regeringen vil slå ned på spilreklamer. Markedsføring 21.10.24.
Gør som TV 2: Indfør loft på tre spilreklamer pr. blok (Morten Rønde, Spillebranchen)
Socialdemokratiet varsler den helt store hammer overfor spilreklamer. Børsen januar 2025
Vil koste statskassen 200 mio. kroner
Radikale vil forbyde spilreklamer, Markedsføring 12.12.24
Links om Mediano
Foto: Getty Images