MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Q: Smertefuldt nederlag til Italien, TV2 køber Kvindeliga-rettigheder og muligt FCK-mirakel i pokalen?

Mediano Q: Smertefuldt nederlag til Italien, TV2 køber Kvindeliga-rettigheder og muligt FCK-mirakel i pokalen?

I denne måneds udgave af Mediano Q analyserer panelet især den seneste landskamp mod Italien, som blev tabt med 3-0.

Af Arnela Muminovic

Partnere: Snickers & Sparekassen Kronjylland

Sammen med Snickers og Sparekassen Kronjylland skruer Mediano endnu mere op for kvindefodbolden især op til og under EM i juni. Derfor kommer alt vores fremtidige indhold om kvindefodbold til at ligge i Mediano Q-kanalen. Abonnér på den så du kan holde dig opdateret på, hvornår nye udsendelser kommer ud. Der er links til kanalen nederst i artiklen.

Hvad der skulle have været en glædens dag i Herning, som var værter for den første kvindelandskamp nogensinde på MCH Arena, endte i stedet med en masse skuffede fans og spillere. 

Det danske landshold blev nemlig sat godt og grundigt på plads af Italien, der var bedst i de fleste perioder i kampen - og fortjent vandt opgøret med 3-0. Alle tre mål blev scoret i anden halvleg - i en halvleg, hvor Danmark viste bekymrende bundniveau. 

Nederlaget betyder, at Danmark rykker ned på tredjepladsen, men der er stadig meget at spille om, da Sverige dummede sig mod Wales. Og derfor har det danske landshold stadig mulighed for at ende nummer 1 i Nations League-gruppen. 

Men hvad gik der galt mod Italien, hvor meget skal man bekymre sig efter den kamp - og skal landstræner Andree Jeglertz revurdere sin tilgang til spillet og sine spillervalg?

Det er noget af de ting, som panelet diskuterer i denne omgang af Mediano Q, som fra denne måned er flyttet over i gratis-universet. Denne måned kan du høre udsendelsen både i gratiskanalen og i vores helt egen kanal - Mediano Q. 

I denne udsendelse kan du også høre mere om:

  • Om Nadia Nadim og Caroline Møller skal være en del af truppen

  • Skal Katrine Veje sætte på bænken?

  • Jeglertz' kontrakt udløber til sommer - bliver den forlænget?

  • Er Fortuna godt på vej mod mesterskabet uden reel konkurrence?

  • Hvornår vinder Brøndby igen?

  • Kan FCK lave den store pokalsensation mod Fortuna?

  • TV2, der har købt Kvindeliga-rettighederne de næste 6 år

  • Flere nationer, der kommer med til OL i kvindefodbold

  • Og meget mere

Vært: Arnela Muminovic
Gæster: Kenneth Kretschmer og Kasper Klarskov
Partnere: Snickers og Sparekassen Kronjylland 
Foto: Mediano 

Arnela og hendes stærke panel flytter fra april ind i kanalen Mediano Q. 
Du kan abonnere på Mediano Q her, hvis du ikke allerede gør det:

Apple podcast 

Husk, at Superliga Preview er flyttet ind i Støt Mediano i 2025. Her kan du også høre vores analyser af mandags- og fredagskampe, Mediano Breaking og alt det, du ser herunder:

DET EUROPÆISKE PREVIEW: Kan Arsenal gøre mesterstykket færdigt?

DET EUROPÆISKE PREVIEW: Kan Arsenal gøre mesterstykket færdigt?

Mediano Superliga - 25. runde: Da kortene fløj i Parken

Mediano Superliga - 25. runde: Da kortene fløj i Parken

0