Klub Mediano: Luftkasteller og konstrueret spænding. Eller genial konstruktion. Her går Klaus Egelund Superligaens konstruktion efter i sømmene - ti år efter Hybercube-revolutionen.

Af Klaus Egelund

Du skal være medlem af Støt Mediano for at kunne høre udsendelsen om Hybercube og Superligaen. Kom med i Støt Mediano her

Jeg husker stadig oplevelsen af at blive taget med ind i et fortroligt rum, da Hybercube for ti år siden – i starten af 2015 - inviterede til dialogmøder omkring udviklingen af Superligaen.

Anført af den karismatiske fodbold-matematiker, Peter Nieuwenhuis, præsenterede Hybercube visioner for journalister og fodboldfans omkring en ny måde at afvikle landets bedste fodboldligaer – med hovedfokus på Superligaen.

Der blev lyttet og noteret.

Modviljen mod den velkendte 12-holds turnering med tre runder á 11 kampe gennemsyrede debatten, og det var åbenlyst, at der var stemning for en eller anden forandring.

Forbilledet var Belgien, hvor en avanceret ny struktur for ligaen fik en stor del af æren for, at belgisk fodbold tordnede frem på de europæiske ranglister.

Sammenlignet med det danske slutspilssystem var den belgiske model fra starten langt mere kompliceret. Selv de første indviklede år med slutspil i Danmark med to forskellige nedrykningsgrupper virkede som matematik i anden klasse til sammenligning.

Parallelt med den danske diskussion i 2015 så Norge også på ligaens opbygning. Begge steder balancerede Hybercube debatten. Og begge steder var det slutspilsmodeller, der blev fremlagt som alternativer.

Hverken i Danmark eller Norge bar debatten frugt. Begge lande afviste at ændre strukturen.

Der sluttede historien bare ikke for den danske liga. AaBs direktør, Stephan Schors, og FCKs øverste, Anders Hørsholt, tog en ekstra runde omkring synspunkterne. Og på et bestyrelsesmøde i Divisionsforeningen på Hotel Hilton Old Town i Prag under U21 EM 2015 blev et kompromis stemt igennem – den såkaldte Venus 2-struktur udvidede Superligaen til 14 hold fra sommer 2016.

Det format holdt fire sæsoner, så blev Superligaen reduceret igen til 12 hold i sommeren 2020.

Lyttere af Mediano kender alt til diskussionen om Europa-playoff, hvor syvendepladsen får et skud på at nå Europa. Den chance har FC Midtjylland og Viborg udnyttet, men 75 procent af gangene er holdet fra mesterskabsspillet også taget ud i Europa.

Spørgsmålet er, om det ikke er værd at udvide debatten om strukturen til mere end en debat om Europa-playoff?

Internationalt set er Danmark overhalet eftertrykkeligt af Norge på klub-rangeringen. I Europa League er Bodø/Glimt et skridt fra finalen, mens Djurgården skal forbi Chelsea for at nå finalen i Conference League.

De første skandinaviske semifinaler i europæisk klubfodbold siden Brøndby i 1992.

I dag er Belgien færdige med opfindsomme ligastrukturer. 15 år med mesterskabsslutspil, halvering af point, Europa-gruppespil og kvalifikationsgrupper er fortid.

Belgierne går nu over til 16 hold i en klassisk liga og den udvides siden til 18 hold. Forbilledet går over til et klassisk ligaformat.

De bevægelser bruger vi til at genbesøge debatten fra 2015 omkring strukturen og samle op, hvilke temaer der var bærende for debatten og beslutningerne.

Har strukturen leveret det, som de danske klubber blev stillet i udsigt? Det er dagens tema i Klub Mediano.

Det har vi lavet en udsendelse om - den kan du høre i kanalen Støt Mediano. Men du får i dagens anledning også lov at læse den lange version på tekst, fordi vi mener, at debatten er vigtig og bør nå ud til så mange som muligt.

Lad os betragte den underliggende virkelighed, hvor klubberne hele tiden er i forandring. Det var lidt af en øjenåbner, da udvidelsen til 14 hold pludselig medførte Superliga-status til FC Helsingør og dermed goddag til nogle ramponerede rammer. Siden var Hvidovre nødt til at smide nogle mobiltribuner op for at møde kravene til kapacitet i Superligaen.

Fra 2028 er der imidlertid fastlagt klare krav til stadionfaciliteter for at spille i Superligaen – 6000 overdækkede siddepladser eller 10.000 overdækkede med minimum 3000 siddepladser.

Det giver en helt ny dimension til en debat om liga-struktur, som ikke var på plads for ti år siden. For ’produktet’ kan nu garantere seeroplevelsen - og her taler vi ikke om spillets kvalitet, men alt det uden om. 10, 12, 14 eller 16 hold er underordnet i den sammenhæng.

Forarbejdet til struktur-ændringen i 2015 blev indledt et år tidligere, da Divisionsforeningen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge alternativer til den velkendte model med 33 runder. Arbejdet omfattede besøg hos ligaforeningerne i Schweiz og Sverige.

Gruppen kom undervejs i kontakt med Hypercube, der havde erfaringer fra flere liga-omlægninger, hvor det sammenfaldende træk var en sæson med flere højdepunkter og opsplitning i top og bund.

På vintermødet 2015 i Divisionsforeningen leverede Hypercube en diagnose på dansk klubfodbold, det var umuligt at være uenig i. Danske klubber leverede internationalt under niveau i forhold til økonomisk formåen. Forklaringen var for ringe modstand i den hjemlige liga, og det kunne en skærpet sæsonafslutning ændre – altså et slutspil.

Et kig i Hypercube-rapporten og Divisionsforeningens beretninger fra perioden med strukturdebatten giver et par forskellige formål med at se på turneringens opbygning.

Divisionsforeningen peger på: ”nye turneringsformater, som skal forbedre niveauet og sikre en bæredygtig talentudvikling i fremtiden.”

Et andet sted i beretningen fra Divisionsforeningen står: “Talentudvikling skal være dansk fodbold store satsningsområde de kommende år, og dette skulle tænkes ind i valget af en ny turneringsstruktur.”

Det falder i øjnene, at talenter kun bliver nævnt i beretningen. I forbindelse med Divisionsforeningens egen lancering af den nye struktur er det: “et generelt ønske om en forbedring af produktet og en øget interesse for 3F Superliga samt at skærpe de danske klubbers konkurrenceevne i UEFA’s turneringer,” der bliver hevet frem i pressemeddelelsen.

I Hypercubes rapport er der ingen modeller for strukturændringers effekt på talentudvikling.

Vores ambition om at teste Hypercubes løfter for en ny struktur holder altså ikke til første tur i laboratoriet, men det hører med til det overordnede billede, at sommeren 2015 også bliver starten på det store samarbejde med Double Pass, der satte nye standarder for struktureret talentudvikling i Danmark.

I al fairness så skal Hybercubes fremtidsvision jo ikke testes op mod nogle sammenkoblinger til talentudvikling foretaget af Divisionsforeningen.

Matematikerne fra Holland skal til gengæld måles på alt det, som er opført i deres meget grundige rapport, hvor de formulerer deres formål således: ”Divisionsforeningen ønsker at forbedre den danske klubrangering ved (som minimum) at vende tilbage til top 15. Dette skal opnås ved at øge styrken (hos klubberne) i Superligaen og 1. division både med hensyn til sport og finanser. Bemærk at forbedret økonomi f.eks. som konsekvens af flere tilskuere, tv-seere og derfor sponsorer vil som konsekvens også øge den sportslige kvalitet.”

Hypercube stiller klare forventninger til fremgang op på stort set alle områder sammenlignet med at fortsætte med den gammelkendte model. I rapporten listes både Venus B-modellen som blev gennemført med udvidelsen til 14 hold, samt Mars 2+-modellen, der minder om den struktur, vi kender i dag med 12 hold og to slutspil med seks klubber.

Tidshorisonten opstiller Hypercube til at være fem år med et ’betragteligt’ bidrag fra første sæson.

Den sportslige præstation fra top 16 holdene vil øges med gennemsnitligt 100 ECI point (European Club Index som er Hypercubes egen rangering).
Den sportslige præstation vil føre til et avancement på UEFAs landerangliste på fem til otte pladser.
Total omsætning vil øges med omkring 225 mio. kr.
Tilskuertal for top 8-klubber vil øges med op til ni procent. Hold fra 9-16 28 procent.
Samlet tilskuertal for ligaen vil øges op til 35 procent.
Seertal for top 8-klubber vil øges med op til syv procent. Hold fra 9-16 30 procent.
Samlet seertal for ligaen vil øges op til 25 procent.

Tallene er dejligt sort/hvide. Der er ikke så meget overladt til fortolkning. Hypercube stiller klart størst fremgang i udsigt i forbindelse med Venus B-modellen, som klubberne endte med at vedtage i første omgang.

Mest interessant er naturligvis den højt prioriterede ambition om at få Danmark tilbage i top 15 på den europæiske rangliste.

På tidspunktet for strukturdebatten rangerede Danmark som nummer 19 og løftet var altså forventet til at placere Danmark nummer 11 til 14.

(UEFAs klubrangering 2005-2026 – kilde: Bert Kassies)

Det er formentlig ikke glemt endnu, at FC Midtjylland havde to skud på Champions League sammen med Brøndby og FC København 2021 og 2022. Med andre ord så leverede matematikerne på løftet om at få Danmark op i top 15 inden for den tidshorisont på fem år, der var opstillet.

Med til fortællingen hører, at udsvingene på mange måder er historisk betingede – nærmest som en sinuskurve. Danske klubber er som regel dykket på ranglisten med jævnlige intervaller, fordi den opgøres som et gennemsnit af de deltagende danske klubbers pointhøst. Typisk er det kun to danske klubber der leverer i Europa, og det rammer hårdt på ranglisten, når den præstation skal fordeles på fem frem for fire deltagere.

Danmark har været i top 15 i perioderne 1994-1999, 2010-2014 samt 2021-2022.

Introduktionen af Conference League ligner dog en overkommelig turnering, hvilket nationer som Tjekkiet og Norge har udnyttet, mens danske deltagere på skift har underpræsteret i overkommeligt selskab.

Lige nu fylder det derfor, at Danmark trods gunstige betingelser akkurat er endt uden for top 15 de seneste sæsoner. Sidste sæson var det Olympiakos’ mirakel, der kostede. Denne sæson er det Polen.

At give en ny turneringsstruktur og dermed Hypercube kredit for, at Danmark endte i top 15 handler nok om holdning.

I det større billede er det imidlertid værd at notere, at Danmark ikke er dykket så dybt, som det tidligere er set efter en tur i top 15, hvilket antyder et løft i kvalitet.

Matcher de danske klubber pointhøsten fra de seneste par sæsoner i efteråret 2025, så bør vi komfortabelt lande i top 15 – og dermed stå med to pladser i CL-kval igen fra sommer 2027.

Relateret til denne kategori er Hypercubes ECI-rangering, som er udtryk for klubbers styrke. Det er ikke et styrke-indeks, som bliver flittigt brugt på den internationale scene, og der er så mange udsving, at der vil være tidspunkter for de fleste hold, hvor de har opfyldt målet.

Uden at lægge større vægt på det, så har vi valgt tre nedslagspunkter for de 14 hold, der var i Superligaen, da den nye turneringsstruktur blev introduceret juni 2016. Der er også tal fra juni 2020, hvor Superligaen blev reduceret til 12 og juni 2024.

FC København – 2386 – 2379 – 2550
Brøndby – 2015 – 1960 - 2236
Lyngby – 1278 – 1312 - 1514
FC Midtjylland – 2204 – 2325 – 2392
FC Nordsjælland – 1662 – 1811 – 2286
Sønderjyske – 1697 – 1535 – 1629
Randers FC 1631 – 1639 – 1784
OB – 1689 – 1660 – 1679
AC Horsens – 1239 – 1462 – 1291
Esbjerg 1650 – 1378 – 827
Silkeborg – 1326 – 1266 – 1815
AaB
AGF
Viborg

Det er svært at drage en endelig konklusion, da ECI-opgørelsen veksler meget. Det er dog værd at notere, at et fåtal af klubber havde opnået den lovede fremgang på mindst 100 ECI-point, da det blev besluttet fra 2020, at ændre turneringen til den model vi kender i dag. Efter strukturændringen i 2020 har langt flere klubber flyttet sig som forventet.

Bevæger vi os væk fra de sportslige forventninger, så var et af Hypercubes helt store slagnumre, at det ville give en stor økonomisk gevinst for klubberne at ændre strukturen for ligaerne.

Omsætningen ville blive løftet med omkring 225 mio. kr. – hvilket svarer til 30 mio. euro.

Når det kommer til en tryktest af de økonomiske forventninger, så bliver det nødvendigt at angribe det med en vis forsigtighed.

Først og fremmest betyder opgøret med 14-holds modellen i 2020 efter bare fire sæsoner med det format, at den oprindelige Venus-struktur ikke nåede at overleve den fem-årige tidshorisont, som Hypercube lagde ind i sine modeller.

Den justerede struktur med to slutspil og 12 hold samt Europa-playoff var heller ikke blandt de forslag Hypercube tog med i sin endelige rapport. Den minder dog i opbygning om den Mars 2+ model, der er med i Hypercube-rapporten.

Dertil kommer effekten af covid19-pandemien, hvor klubberne først måtte spille uden tilskuere eller meget begrænset kapacitet. Efterfølgende er der kommet et tilskuer-boom, det er svært udelukkende at tilskrive turneringsstruktur. Klubberne har i mange sammenhænge fremhævet målrettet arbejde med at få flere på stadion som en afgørende faktor i at hæve populariteten, hvor der nu kommer mere end to mio. tilskuere til bold i Superligaen alene.

Med de forbehold i baghovedet så tager vi først fat i omsætningen.

I sin rapport opgør Hypercube omsætningen i Superligaen til 156 mio. euro. i 2015 – svarende til cirka 1,2 milliarder kroner.

UEFA følger dette område ret nidkært, og det fremgår af tallene på dette område, at omsætningen løftes til 179 mio. euro i 2017 og siden 186 mio. euro i 2019. Det vil være urimeligt at gå længere i den opgørelse, da covid koster et enormt omsætningstab i 2020.

Alene tilføjelsen af omkring 60 ekstra kampe var stort set garanti for et løft på 50 mio. kr. øjeblikkeligt.

De nøgne tal giver en vækst på 30 mio. euro på fire år. Det må siges at være ramt.

Siden nedlukningen har fodboldøkonomien i Danmark virkelig taget fart, og UEFA opgjorde i 2023/24 omsætningen i Danmark til 331 mio. euro. Det er en vækst på næsten 80 procent på fem år.

Og selv om Champions League deltagelse kan betyde en del for tallene år for år, så nærmer Danmark sig Schweiz og Skotland på dette punkt. Skotterne omsætter nu blot otte procent mere end danske klubber, hvor forspringet var det dobbelte før covid.

Det hører dog med til tallene, at de danske klubber dermed har indtaget en position som nummer 13 i UEFA-sammenhæng i hele perioden, men afstanden til Østrig, Norge og Sverige er øget markant.

For at blive klogere på, om strukturen har ramt det, som Hybercube forventede i forhold til omsætningen, så skal der graves dybere. Og der kommer denne figur, der segmenterer på indtægtsstrømme ganske behændigt.

Modellen projekterer hvilke områder, der forventes at skabe den øgede omsætning og selv om billedet ikke er det samme for alle struktur-forslag, så er det overordnede billede, at det er øgede tilskuerindtægter, der vil bære størsteparten. Så vil kommerciel vækst, europæiske indtægter og bedre tv-aftaler løfte sin del.

Og her begynder Hybercube-teorien at knirke en del.

Vi starter med tilskuerudviklingen.

(Kilde: Mediano - Tilskuerdata fra superstats.dk)

Tilføjelsen af 60 kampe yderligere – en forøgelse på 25 procent – blev ikke matchet af en 25 procents fremgang. Og slet ikke ’op til 35 procent’ som omtalt af Hypercube. Tværtimod.

Tilskuergennemsnittet tordnede ned til det laveste niveau siden årtusindskiftet, og selv om det samlede tilskuerantal løftede sig en anelse takket være de mange flere kampe, så var 13 procent vækst langt under det forventede.

På det kommercielle område undervurderede Hybercube til gengæld situationen med en forventning om i bedste fald ti procents vækst. I årene efter strukturændringen lagde danske klubber mere end 100 mio. kr. på den kommercielle omsætning – op mod 25 procents vækst.

Udviklingen er fortsat efter covid og der er nu tale om en fordobling på ti år. Det er nu inden for rækkevidde at nå en milliard.

Vi har i en vis forstand behandlet de europæiske indtægter i afsnittet omkring fremgang på de europæiske ranglister, så der sættes flueben i den afdeling.

Så mangler der tv-indtægterne, hvor Hybercube i sine modeller korrekt noterer, at en ny tv-aftale på seks års varighed netop var indgået, så en forbedret aftale havde lange udsigter.

Men forventningerne til at kunne øge indtægterne på dette område var ikke desto mindre store. Op mod 15 procent mere i næste tv-aftale ved at gå med den Venus B-model, der blev besluttet i første omgang.

De forventninger skulle naturligvis kobles sammen med den store seerinteresse som Hybercube stillede i udsigt.

TV-aftalen i Danmark har for klubberne i mange år været blandt de mest lukrative i Europa. Ifølge seneste opgørelse fra UEFA, så får hver klub omkring 25 mio. kr., hvilket svarer til hvad tyrkiske klubber får for deres tv-aftale.

Det gør aftalen til den 11. bedste i UEFA-området.

Det gør det også dyrt for seerne at følge med i den hjemlige liga, og det har indflydelse på, hvor meget tv-stationerne vil betale.

UEFA viser, at den løbende stigning i seneste tv-aftale løftede aftalen fra 36 mio. euro i 2017 til 43 mio. euro i 2023.

Hybercubes forventninger til en ny tv-aftale var meget vekslende afhængig af struktur, og det er svært at læne sig op af en specifik model, da strukturen er ændret undervejs.

Endnu har UEFA ikke frigivet tal, der afspejler den nye tv-aftale med TV2 og Viaplay, som startede sidste sommer. Medianos oplysninger peger dog mod en aftale, der er stort set uændret de første år – og så vokser beløbet frem mod udløb 2030, så det nærmer sig 50 mio. euro.

Sammenholdt med nabolande som Norge og Sverige så er udviklingen ikke i dansk favør. Sverige er mere end fordoblet siden 2017 – fra 15 mio euro til 33. Norge er stort set på niveau med en aftale til 42 mio euro i 2023 – den var 25 mio. euro i 2019.

Den manglende udvikling i indtægterne fra tv-aftalen sender os tilbage til et af de vigtige argumenter for at ændre turneringsstruktur i første omgang.

Argumentet om øget spænding og flere højdepunkter i løbet af sæsonen, der ville drive interesse. Som Hybercube-modellerne fremstillede det, så ville det trække tilskuere på stadion. De fire sæsoner med 14 hold holdt det ikke stik.

Også bag tv-skærmen forventede Hybercube stærk interesse. ’Samlet seertal øget med op til 25 procent,’ som det blev formuleret.

Matematikken var ellers ikke særligt kompliceret. 25 procent flere kampe – og 25 procent højere seertal.

Realiteterne var, at seerne vendte ryggen til forandringerne. Første sæson under den nye struktur faldt det samlede seertal for Superligaen. Det rettede sig siden, men nåede aldrig over ti procent vækst samlet – og det var i 2020 en vigtig faktor bag reduktionen af Superligaen til 12 hold i det format, som vi kender i dag.

(Kilde: Mediano, Kantar Gallup samt Nielsen Total Audience) – opgjort efter grundspil 2024/25

Relateret til denne opgørelse, så levede Hypercubes forventninger til seerinteressen for slutspillet ikke op til forventningerne efter introduktionen i 2016.

I sin rapport havde hollænderne bemærket, at seere blev tiltrukket af kampe med noget på spil. Op mod 25.000 ekstra lød opgørelsen i rapporten. Målt mod gennemsnittet af seere på 88.000, så ville det være en forøgelse på næsten 30 procent.

Med en kulmination op mod grundspillets afslutning, samtidig med en slutfase med masser af kampe mellem direkte rivaler, så spillede en opsplitning af ligaen i grundspil og slutspil ind i et ønske om at blive mere attraktiv for seerne.

Virkeligheden viste sig at være en helt anden. Som de samlede seertal allerede har vist, så fangede den nye struktur ikke seere i et antal som forventet – og overraskende nok, så var slutspillet slet ikke det ventede trækplaster. Især nedrykningsspillet vendte seerne ryggen til.

Seertallene er påvirket af, at Discovery fra starten af 2021 valgte at tage et stort opgør med YouSee, hvilket betød et farvel til en markant aktør på det danske marked.

Det kostede seere i første omgang, men efter omlægningen til 12 hold i 2020, så er tendensen opadgående, og det falder i øjnene, at den forventede interesse for kampe med spænding er kommet.

Slutspillet tiltrækker sig de seneste par sæsoner mere interesse end grundspillet.

Konsekvensen af aftalen med TV2 er også allerede nu synlig.

Samlet vurdering af Hypercubes slutspilseffekt bliver dermed, hvis vi skal forsøge at konkludere

Europæisk fremgang fem-otte pladser – BESTÅET
Forbedret ECI 100 point – IKKE NÅET
Omsætning øget 30 mio euro – BESTÅET
Tilskuer-mål for top 8 og top 16-hold – IKKE NÅET
Tilskuer-mål samlet for liga – IKKE NÅET
Seertal-mål for top 8 og top 16-hold – IKKE NÅET
Seertal samlet for liga – IKKE NÅET
Ønsket talent-effekt – IKKE MÅLBAR

Dette baserer sig primært på udviklingen frem til ligaen bliver reduceret til 12 hold igen i 2020, da covid-effekten falder sammen med den strukturændring, der blev realiseret på det tidspunkt.

Der bliver i denne periode også taget vigtige beslutninger rundt i klubberne, som gør arbejdet med at få flere tilskuere på stadion endnu mere effektivt.

Strukturdebatten fra 2015 har været interessant at genbesøge. Det er tydeligt, at skeptikerne fra dengang havde noget at have argumenterne i. Netop Hypercubes fremskrivninger af slutspils-effekten mødte modstand, da Norge debatterede struktur.

I modsætning til Danmark havde Norge imidlertid ikke behov for at gøre op med en skæv turnering med 33 kampe. Så på et meget grundlæggende plan var struktur-debatten født af forskellige behov i de to lande.

Dansk fodbold rangerer aktuelt under Norge på klubranglisten. Djurgården og Bodø/Glimt er i europæiske semifinaler.

Utænkeligt er det ikke, at det kommer til at anspore en ny diskussion om, hvordan turneringen er skruet sammen herhjemme.

Omsætning, tilskuere og seere peger i en positiv retning.

Og man kan se det aktuelle dyk på den europæiske rangliste som mindre dramatisk, end vi tidligere har set under lignende omstændigheder – og dermed også med en reel mulighed for at nå top 15 snart igen.

Spørgsmålet er, om de elementer skal tilskrives slutspil og den strukturdebat det udsprang af – eller er det noget andet?

Belgien har droppet deres slutspil.

Fra 2028 forlanger Superligaen, at klubbernes stadions har høje standarder.

Det kunne sagtens blive anledningen til at snakke liga-struktur igen som en del af forspillet til den tv-aftale, der skal i spil fra 2030.

Klub Mediano er udsendelser lavet eksklusivt for medlemmerne af Støt Mediano. Vi har skruet en plan sammen, så der er nye stærke udsendelser til lytterne - især medlemmerne - hver eneste dag. Ugen rundt. Året rundt.

HVER MANDAG: Danskertjek
HVER TIRSDAG: Vores månedsmagasiner om Serie A, La Liga, Bundesligaen og 1. division.
HVER ONSDAG: Superliga Preview - optakt til Superligaen
(TORSDAG er der Max Mediano ovre i hovedkanalen)
HVER FREDAG: Magasiner som Fredagsfrokosten og Bold & Bøger
HVER LØRDAG: Fodbold var bedre i 90'erne - de bedste historier
HVER SØNDAG: Klub Mediano - Tættest på Superligaen
Mediano Breaking - Mediano er der, når det gælder
Landsholdet - Medianos største udsendelser
Superliga Special om udvalgte mandags- og fredagskampe i Superligaen

Og så får du som krydderierne formater som disse:

Det taktiske Værksted, Bossword, Business, Garra, Marketing og andre unikke udsendelser.
Og endelig får du adgang til 'Mediano Biblioteket' med alt det bedste fra arkivet