Fra nu af taler vi fankulturen op, er du med?

Tid til handling: Dansk fodbold oplever lige nu en tilskuerkrise. Måske fordi vi alle sammen taler fodbolden og især fankulturen ned – i stedet for at tale den op. Det gælder medier, tv-stationer, klubberne selv og det politiske miljø. Det gør Mediano nu noget ved.

Af Peter Brüchmann

’Hej kommer du fra forbundet’?

Direktøren kiggede på Sofia, der sad ved siden af Mats Enquist, den store generalsekretær for Svensk Elitfottboll.

’Nej, det gør jeg ikke. Men jeg repræsenterer 40.000 medlemmer. Jeg kommer fra SFSU (Svenske Fotbolls Supporterunionen).’

Situationen fra den store svenske sports-galla, Idrottsgalan i Globen, er ret sigende. For Sverige. Og måske også for Danmark.

Den smilende, men stålfaste kvinde på 28 år sad ikke ved Enquists bord ved et tilfælde dér i galla-kostumerne og spotlyset. Hun sad der, fordi hun var førstevalg, når svensk fodbolds øverste figur skulle vælge, hvad der var vigtigt. Og på de kanter lægges bordplanen stadig som herhjemme med institutionerne i den bestemmende rolle.

Efter at have analyseret svensk fodbold ved sin tiltrædelse fastslog Enquist, at det vigtigste for svensk fodbold ikke var sponsorerne, ikke spillerne og kampene, nej det var fansene.

Og Sverige er i den grad stedet at kigge hen lige nu, hvor dansk fodbold har problemer på tilskuersiden. Enquists udtalelser og hans valg af borddame kan ligne floskler og symbolhandlinger, men det er også kendetegnende for et helt grundlæggende syn på fodboldsupportere i Sverige. Et syn, der adskiller sig fra det, vi oplever i Danmark.

Lunch med Maria og Sofia

Undertegnede havde i den forløbne weekend fornøjelsen af at spise frokost (lunch, må det hedde på svensk) med Sofia Bohlin og Maria Lemberg fra SFSU, da de var gæster ved de danske supporteres (Danske Fodbold Fanklubber, DFF) årsmøde i Farum. Udover at sidde i bestyrelsen for SFSU holder de to kvinder med henholdsvis IFK Göteborg og Hammarby IF.

Specielt Hammarby er blevet de seneste års mest bemærkelsesværdige tilskuerhistorie i Skandinavien med et tilskuergennemsnit på mere end 22.000 på Tele 2 Arenas kunstgræs i Stockholm.

- Hvad er det, I gør, som er så særligt? Lød mit banale spørgsmål, som Maria må have hørt 100 gange før.

Og beklager. Svaret er ikke entydigt. Ikke et quick-fix, vi lige kan copy paste med et nyt stadion, wifi-net, hoppeborg eller Ulf Lundell i midtercirklen. Men det handler helt grundlæggende om at sætte supporterne i centrum. Og nej, det ikke det samme, som foregår i de 90 procent af disruption-truede danske virksomheder, der de seneste år har brugt et par år på et stort strategiarbejde med alt for mange konsulenter, der endte med kunden-i-centrum, customer centric eller noget endnu mere smart og lige så uendelig banalt. Og hvor de fleste alligevel ender med varianter af indefra-og-ud. Host..

Oversat til fodbold: Vi har et fodboldhold som i ny og næ vinder en kamp. Hvis vi får et højtaleranlæg og finder en sang fra 80erne og laver nogle rigtigt gode pølser, vil du så ikke være sød og komme og kigge på det? Det er dybest set det samme misforståede udgangspunkt, der foregår hver dag i min egen gamle mediebranche.

Aalborg Stadion. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg.

På efteruddannelse

Undertegnede er gået ombord i en af min journalist-karrieres større efteruddannelser. I 30 år mere eller mindre tæt på dansk fodbold har jeg gjort det, som langt de fleste i klubberne og hos de ansvarlige også gør: Kigget på spillet, kigget på magten, sponsorerne, aktionærerne, bestyrelsen og pengene. Det var trods alt det, der afgjorde, hvem der blev mester og hvem der trak i snoren, når lemmen under trænerens stol skulle åbnes.

Som en fankoordinator sagde til mig forleden: De ansatte i danske klubber har brugt mere end 90 procent af deres tid på den sportslige sektor eller sponsorerne. Fansene var bare – ja, tilskuere.

Tilhængerne var også for mig en masse. En festlig, men også fjern masse. Livlig på endetribunen, begejstrende eller i enkelte tilfælde frastødende. Og så alle de andre. To segmenter, som jeg aldrig dykkede ned i.

Før nu. Og jeg indrømmer blankt. I guder, hvor har jeg været uvidende. Jeg går stadig kun i 1. klasse og har mange trin tilbage, før jeg har noget, der ligner et svar.

Men faktisk bliver jeg i disse uger overrasket hver eneste dag. Positivt overrasket vel at mærke.

Mediano Fan med nye partnere

Her på Mediano har vi sammen med foreløbig to centrale partnere sat 2017 af til at gøre os selv – og forhåbentlig vores lyttere – klogere på fankulturen.

Sat en lille smule på spidsen: Hvad er så kernen i en stadionoplevelse: Spillet på banen eller oplevelsen på tribunen? Rejser vi kødelige turister til Anfield for at se Jürgen Klopp tabe brillerne eller for at høre den der sang, du ved nok, live? Rejser mine unge hipstervenner til Dresden for at se 2. Bundesliga eller opleve det nyeste bud på noget vildt og ægte?

Mediano kommer i 2017 til at lave mere end 20 udsendelser om fankultur. Vi besøger alle Superliga-klubber, hvor vi vil samle klub og fans for at høre, hvad der flytter noget – og hvad der ikke gør. Vi bygger et helt nyt site, der har arbejdstitlen ’Mediano Fan’ – bedre forslag modtages gerne, inden vi holder rejsegilde – hvor alle inviteres til at oprette en blog eller videreformidle inspiration. Vi vil søge efter best practice både herhjemme og internationalt.

Og vigtigst af alt, så har vi allieret os med Arbejdernes Landsbank og 3F for at lave alt dette, men også for at lave to høringer, hvor vi samler fans, klubber, sponsorer, medier, tv og andre interessenter. En vest for Storebælt og en øst. På disse to høringer og løbende i vores udsendelser vil vi samle noget, der ligner røde tråde til en endelig anbefaling.

Arbejdernes Landsbank - her på tribunen og ryggen af Daniel Agger - er en af Medianos partnere i vores fokus på fankultur. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Divisionsforeningen og DBU vil blive inviteret med. Det er her vigtigt at fastslå, at formålet ikke er at pege på et problem. Jo, det er der lige nu, problemet. Alle kan forhåbentlig se det.

Men formålet er at være med til at finde løsninger, der kan løfte dansk fankultur og skabe bedre rammer for danske fodboldkampe. Så vi kan gøre noget ved det.

3F er Medianos partner på det store projekt om fankultur. 

Et formål i sig selv er også at ændre retorikken. På DFFs årsmøde lørdag i Farum fortalte Lars Ruby fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter, der har det store overblik over politiindsatsen ved danske fodboldkampe, at der i sæsonen 2015/16 blev sat ny bundrekord i antallet af anholdelser med blot 68 anholdte. Det er sådan set en nyhed. Lad os se, om den får play i mediebilledet.

Året før var der 99 anholdelser ialt, og dengang troede Ruby og hans kolleger, at nu kunne antallet ikke komme længere ned.

I realiteten er Danmark et af de sikreste lande at gå til fodbold i, og vi medier har et medansvar for, at der ind imellem bliver grundlag for en skinger politisk retorik omkring kampe med mange anholdelser.

Selvfølgelig skal  bål og brand dækkes, fotograferes og diskuteres. Men diskuterer vi samtidig for lidt, om kultur er det, der foregår på Sydsiden på Brøndby Stadion eller på Arken lidt længere nede ad sydkysten?

Om fans kun spiller en rolle i medierne, når de slås, er beruset staffage til en tv-landskamp eller til nød, når de har lavet en rigtig kreativ tifo.

Hvorfor er det sådan, som en af de supportere, der er blevet 'deltids-professionel' og ansat i en fodboldklub sagde til mig forleden, 'at i Danmark skal jeg nærmest skamme mig over at være frekvent fodboldfan, mens direktøren i Sverige gladeligt kan køre på arbejde med Djurgården-tørklæde om halsen.'

Vi stiller lige igennem til nogle fulde fans..

Lad os blive lidt konkrete: Ser danske klubber sine fans som en ressource, der med fine uddannelser, megen energi og mange kompetencer kan give meget til fællesskabet eller ser man dem som potentielle ballademagere, der kan give bøder?

Ser tv-stationerne de reelle kunder som nogen, der kan kvalificere en fodbolddebat med alle de følelser, der også er i den eller ser de fans som noget, vi også lige skal have en beruset gennemstilling til? Er det tv-stationens stjernereporter, der er hos supporterne eller er det yngste praktikant?

Svaret på det spørgsmål siger en del. Tilhængerne bliver reduceret til staffage og kulisse. Og prioriteret derefter.

Den roste og berømmede gladiator-tifo på Brøndby Stadion. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Bruger vi medier tilhængernes stemme, når man skal finde ud af, hvor lang snoren er hos Kent Nielsen og Jesper Hansen - eller stikker vi kun mikrofonen ud, når der råbes 'Hansen Raus'?

Forstår klubberne og sponsorerne, at det er Sydsiden, det stærke udebanepublikum i Jylland og de flotte tifoer, man køber lige så meget som det er Zorniger og spillet på banen?  Eller sagt med strategiens ord: Forstår alle, at fællesskabet i virkeligheden er det udenfor banen? At narrativet om Vestegnen og Vestegns-stolthed er drevet af et tilhør, som handler om en hel del andet end Andrew Hjulsager og Hany Mukhtar?

Konkret er også eksemplet med Sofia som borddame til Mats Enquist i Globen. Konkret er, at VW, der er liga-sponsor i Allsvenskan har drejet sin markedsføring til supporter-oplevelsen med udebanerejser fremfor flotte spilsituationer. Konkret er, at vi i Danmark erkender, at vi har noget at lære.

Det var således meget sigende, at netop Mats Enquist var inviteret til at give oplæg på Divisionsforeningens vintermøde i lørdags få timer før Sofia Bohlin kom med sit oplæg hos tilhængerne i Farum. Sverige fortæller, vi lytter. Også selv om de danske hold præsterer bedre. Som Sofia Bohlin siger: "Vi er hemsk på planen, jättebra på läktarne.."

Klubberne har nu nedsat en task force

Det mest interessante for undertegnede på min foreløbige efteruddannelse er at konstatere, hvor meget der foregår på fanniveau, til dels også på klubniveau og hvor lidt der egentlig fokuseres fra medier, tv og fodboldens samlede interessenter. Undskyld, at jeg igen skal bruge Sverige, men her siger man typisk: 'Hvis vi skal have flere sponsorer og bevæge os op fra det nuværende niveau, skal vi have flere fans på stadion.'

Jeg har lyttet til den nye strategi, som man vil arbejde på hos Brøndbys fankoordinatorer, jeg har hørt oplæg fra AGFs fankoordinator og lyttet til, hvad man gør i SønderjyskE og flere andre klubber. Der er uhyre megen god energi, rigtige ideer og fremdrift. Jeg er faktisk tæt på at være imponeret.

Jeg havde også fornøjelsen af at være ordstyrer i en paneldebat i den forløbne weekend, hvor Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen og chefen for TV3 Sport/MTG Danmark Kim Mikkelsen kom i krydsild hos de danske fodboldfans. Det var en temmelig hård krydsild især på grund af spilletidspunkter, lange rejser og besværlighederne med at være fan til 7 kampe spredt over alt for mange dage.

Glen Riddersholm i dynamisk nærkontakt tilbage i FCM-tiden. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Thomsen og Mikkelsen svarede godt for sig, og de inviterede begge de forskellige fan-grupperinger og repræsentanter indenfor. TV3 Sport-Mikkelsen ville gerne være med til at tegne et andet billede af fodboldfans, hvis han fik lidt hjælp. Og Divisionsforenings-Thomsen inviterede fans indenfor i den task force, der netop er nedsat efter, at man har set efterårets sløje tilskuertal.

Den task force er i øvrigt også en nyhed, hvis en journalist skulle være vågen derude.

'Opsøg - optrap - nedkæmp'

Den kommende tid vil vise, om det er lige så helhjertet som hos kollega Enquist. Det er min personlige vurdering, at det kræver et radikalt skifte hos klubber, forbund og Divisionsforening, hvis man skal løfte en fankultur - og skabe rammerne for et løft.

Tag diskussionen om pyroteknik, nødblus/romerlys, etc. Hidtil har det været en diskussion om bøder, ballade og en kultur, der for alt i verden skal trædes under fode. Som man i gamle dage sagde i Brøndby: 'Opsøg - optrap - nedkæmp'. Og det er næppe overraskende, at hvis en fankultur bliver angrebet, så slår den tilbage. Konfrontation er sjældent den rigtige vej.

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen og Kim Mikkelsen, chef for MTG Sport Danmark, diskuterer med Danske Fodbold Fanklubber i den forløbne weekend. Foto: Peter Brüchmann.

Lige nu har Brøndbys fankoordinatorer i samarbejde med Danske Fodbold Fanklubber (DFF) snor i et projekt om lovlig og ikke brandfarlig pyroteknik udviklet specielt til formålet. Det er ekstremt interessant. Med risiko for, at få alverdens løftede pegefingre imod mig, så er en fodboldkamp i f.eks. Istanbul med fuldt blus på lampen noget mere medrivende end en kamp på Right to Dream Park. Så konstruktive veje til større oplevelser bør afsøges fremfor at forvandle fodbold til kølig hvidvin i dyre loger og høflige tilråb. 

Op af stolen, Thomsen

En ret begavet markedsføringskampagne for FC København og Parken i 90erne hed 'I Parken må du godt', som netop handlede om det frirum, som fodboldkultur også er. Her tænker jeg ikke på traditionel pyroteknik, men i en lydhør dialog handler det om at lede efter mulighederne for at skabe festlige rammer. 

Det gjorde FCKs fans således op til Champions League-kampen mod Porto, og jeg undlader her det gennemført pinlige signal, som nogle af dansk fodbolds instanser fik sejlet sig ud i.  Hvis ikke det renlivede idioti her er gået op for institutionerne, så kan vi godt sætte fankultur-flaget på halvt.

Der er allerede nu aftalt en del besøg fra svenske klubber og svenske organisationer hos Brøndby i forbindelse med arbejdet med lovlig pyroteknik. Faktisk en større interesse, end der hidtil har været vist fra dansk side. Det er da tankevækkende. Sådan bør det ikke være. Så op af sædet Thomsen og hiv dine klubber med. Det her kan være én af vejene frem.

En jysk Superliga-direktør sagde for nogle år siden: "Hvis bare jeg havde de samme problemer med tilskuerne som Brøndby, så ville jeg være glad. Så betalte jeg gerne en bøde i ny og næ, fordi det ville betyde, at vi havde en stærk fankultur."

Det er selvfølgelig ikke politisk korrekt, men tilgangen til, hvordan fankultur udvikles på det lange sigte er noget mere visionært end direktøren, der går i panikangst over risikoen for en bøde og kun tænker kortsigtet.

DSB viste vejen

Løsningen er indiskutabelt bedre dialog og mindre konfrontation. Fans vil ses. Lige som alle os andre. Fans vil tages alvorligt.

Paradoksalt nok var det DSB, der viste en vej i forrige årti, da man indførte fodboldtog, og Malene Friis blev indsat i en stilling som 'Fodboldkoordinator'. Friis indledte dialog, placerede fans i særlige afdelinger i toget, hvor der var noget højere til loftet end andre steder. DSB uddannede særlige guider. Resultatet blev, at omkostningen til hærværk gik fra et millionbeløb til nærmest ingenting.

Brøndby-tilhængeren Jesper Krogh formulerede det meget præcist overfor Politiken, da han i 2012 beskrev det således: "Vi kører en hård intern linje over for ballade i togene, fordi DSB har vist et engagement i os, en udstrakt hånd. Derfor er der stor selvjustits. Vi var vant til, at alle sagde, at vi var uden for pædagogisk rækkevidde, så da DSB mødte os helt anderledes, fik vi lyst til at være med."

Læs lige den sætning i langsom. Den er faktisk helt central som en kerne til forståelsen af fodbold og fankultur.

Når jeg taler med folk, der kører med de tog, hører jeg samme historie. Rigtig meget er tilladt, når blot det foregår i den afdeling, og respekten er udtalt og gensidig mellem DSB-guiderne og de fodbold-rejsende, der kræver lidt højere til loftet.

“Læs lige den sætning i langsom. Den er faktisk helt central som en kerne til forståelsen af fodbold og fankultur”

Det samme hører man fra flere klubber. Når klubbens sikkerhedschef formår dialogen, ændres billedet radikalt fra det før beskrevne opsøg-optrap-nedkæmp. Efter sigende skulle det være en lille gruppe af Brøndbys kontrollører, der for nogle år siden indså, at konfrontationsvejen var forældet. Og i dag er der store roser mellem klubbens folk og tilhængernes repræsentanter som et billede på en forbedret dialog, en respekteret sikkerhedschef - og et mere reelt 'fællesskab'.

Prøv med 'vi har aldrig vundet noget'

Et andet skifte i forståelsen af en fankultur er opfattelsen af, at hvis bare vi vinder en masse fodboldkampe, så vælter folk ind på stadion. Det er tydeligst omkring AGF, hvor både forståelsen og i et vist omfang også emperien viser, at tallet stiger kraftigt i medgang.

Men lige nu har AGF også gang i en række interessante tiltag, som går lidt mere nuanceret og begavet til værks. Jeg overværede forleden AGFs fankoordinator, Anders Elbæk Kristensen, fortælle om AGFs fanstrategi, som blandt andet handler om en differentieret tilgang til weekendens kampe, så fredagen er en fest-tilgang med fredagsbar, studerende, busser og oplæg til en fest, mens lørdag og søndag er mere familie-orienteret og mandag er netværks- og virksomhedsrettet. Der er mange andre ting i strategien end dette, men det interessante er dels, at fodboldtilskuere består af myriader af segmenter og subkulturer under den store fankultur, dels at man skal gribe ud efter kulturen frem for at vente på, at den kommer med resultaterne.

Jo, det ER et skandinavisk fodboldstadion. Hammarby på hjemmebanen Tele 2 Arena i Stockholm. Foto: Getty Images/Marcus Ericsson

Hammarby - igen - kørte på et tidspunkt en kampagne på, at 'vi har aldrig vunnit Cup'en'. Ja faktisk sang man indtil 2001, at man aldrig havde vundet hverken Cup eller guld. Det er et fremragende billede på, at væksten er større i det autentiske, i fællesskabet, i tilhøret end i resultater alene og det, som fans betegner som gimmick (boder, hashtag, cheerleaders, etc.). Hammarbys opskrift kan ikke kopieres af ret mange andre end Frem, Fremad Amager og lignende stærke lokale kulturer med potentiale, hvis de får rigtigt fat, men derfor er der stadig megen læring at hente.

SønderjyskE herhjemme har gode erfaringer med at forene de to spor: At udvikle en fankultur samtidig med, at man udnytter en medgang, som skaber en naturlig opmærksomhed. Her er det kendetegnende, at SønderjyskEs fangrupperinger føler sig set, inddraget og som en stærk og central del af klubbens udvikling. Blandt andet er det indløb til stadion, som man ikke ser på TV dekoreret af klubbens supportere med blandt andet ordene 'Sammenhold', 'ansvarlighed', 'ydmyghed' og 'hårdt arbejde'. Den del er lige så meget kultur, som alt det andet, man fortæller om SønderjyskEs dyder.

Den brændende platform

Når jeg ovenfor bruger ordet 'helhjertet' om den tilgang, som klubber, Divisionsforening, DBU og tv-stationer bør tage, så er det fordi platformen brænder. Her på Mediano nørkler vi med et format på e-sport. Det samme gør flere klubber. Og passer man ikke på den kultur, der er lige nu og især forsøger at udvikle den, så er dansk fodbold på alle måder i fare for at blive fremtidens B-produkt.

Fordi de unge vælger andre ting end fodbold, så som e-sport. Fordi international fodbold overhaler det nationale, hvis vi ikke formår at skabe nærheden og tilhøret. Fordi vi vælger de forkerte tiltag og ser for simpelt på begrebet fankultur.

Seertallet er faldet fra 115.000 seere i snit (2013/14) over 104.000 (14/15) til blot 84.000 i snit for en Superliga-kamp på TV3 Sports kanaler og Discoverys ditto i 2015/16 (TV3 Sports tal, red.). Det er et fald på 20 procent bare i seneste sæson. Nogle klubber er faldet noget mere.

Tilskuertallet er også dykket så meget, at jeg godt tør bruge ordet 'dramatisk'. I hele sidste sæson havde ingen runder i Superligaen under 5.000 tilskuere i snit. I denne sæson har der i hele otte af de seneste ti runder været mindre end 5.000 tilskuere i snit. Og foreløbig er der efter 21 runder tale om et fald på mere end 22 procent, hvilket dog vil forbedre sig i foråret.

I de interne evalueringer mellem tv-stationerne og Divisionsforeningen har tonen været ganske klar fra TV3 Sport, hvor man taler kraftigt imod den nye struktur og 14 klubber. Ingen af tv-stationerne viser stor interesse for den såkaldte 7. valgskamp, der typisk er placeret sent fredag aften eller lørdag. TV3 Sport ønsker 10, max 12 hold i Superligaen, har man klart meldt ud overfor Divisionsforeningen.

Selv om man kan finde masser af argumenter for, at dansk fodbolds top ikke har brug for 14 hold i en Superliga, så er det vigtigt, at man ikke placerer skylden for de faldende tal på den nye struktur. Det her stikker meget dybere.

Og det er tid at tage fankulturen alvorligt. 

Lige om lidt bygger Mediano en scene for debatten. Vi håber, at I vil tage del i den.

Vi har brug for et nyt syn på dansk fodbold og dansk fankultur.

Hør også en af vores første podcast om fankultur, hvor de to unge fodbold-iagttagere Oscar Rothstein og Magnus Kraft fortæller om deres forhold til fankultur:

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg