Glinvads La Liga-klumme: Paco, kineserne og Granadas frie fald

Det skulle have været så godt, da Granada i sommer fik nye kinesiske ejere med store ambitioner og ansatte den højt respekterede Paco Jémez som ny træner. I stedet er andalusierne -som sædvanligt - havnet i en dyb krise

Af Morten Glinvad

Luis Suárez viste Guldstøvlen frem inden kampstart som det synlige bevis på, at han var sidste sæsons mest målfarlige spiller i de europæiske ligaer, og anledningen var passende. Med det klart dårligste hold i La Liga som modstander var spørgsmålet ikke så meget, om Barcelona ville vinde opgøret. Det handlede om sejrens størrelse, og hvor mange mål, Suárez og de andre Barҫa-spillere ville score.

Sidst Granada havde spillet på udebane, var det endt med et 7-1-nederlag mod Atlético Madrid. Noget lignende måtte vel være i vente for holdet, der endnu ikke havde prøvet at vinde, og som allerede havde haft tre forskellige trænere på sidelinjen i sæsonen.

Tre point var det blevet til i de ni første kampe. 23 mål var endt i nettet bag den mexicanske målmand Guillermo Ochoa, en af de mange nye spillere, der var kommet til i løbet af sommeren, og som havde haft store problemer med at overbevise om sine kvaliteter.

”Holdet er ikke dømt ude endnu. Lige nu skal vi ikke tænke på at komme over nedrykningsstregen, men på at vinde kampe og reducere afstanden til rivalerne, der er involveret i nedrykningskampen,” sagde sæsonens tredje træner Lucas Alcaraz inden opgøret til avisen El País.

Alcaraz vendte for nogle uger siden tilbage til sin hjerteklub med den store opgave at få styr på en lettere kaotisk situation og redde Granada fra den truende nedrykning. Alcaraz kommer fra Granada og blev for første gang træner for den lokale klub tilbage i 1995 i den tredjebedste række. I 2013 vendte han tilbage til et Granada, der nu lå i Primera División, og vandt i sin første kamp 1-0 over José Mourinhos Real Madrid.

Velkommen til. 1-7 mod Atletico Madrid lød lussingen på for Granada-træner Lucas Alcaraz.

Foto: Getty Images

“Man svigter ikke sin mor, og min mor er Granada. Hvis klubben har brug for mig, vender jeg tilbage, også selvom det betyder, at tingene ikke går godt,” sagde Alcaraz om genansættelsen for en lille måneds tid siden.

Var han i tvivl om opgavens størrelse, var han det næppe efter den første kamp i comebacket, 7-1-nederlaget til Atlético Madrid. En uge senere var der mere styr på defensiven i 0-0-opgøret mod Sporting. Og lørdag aften viste Alcaraz, at hans ry som en træner, der garanterer en solid defensiv, er velfortjent. Granadas 5-4-1 hold længe stand mod Barcelona, der måtte nøjes med en 1-0-sejr på Rafinhas mål i 2. halvleg. Granada slap med æren i behold, og så var det til at leve med, at man ikke selv havde et eneste forsøg inden for målrammen. Denne kamp skulle mest af alt overstås uden alt for mange skrammer, inden Alcaraz og Granada skal i gang med endnu en af de redningsaktioner, klubben har gjort til sit speciale siden oprykningen til den bedste række i 2011 efter 35 års fravær. Men efter en sommer i omvæltningernes tegn var det meningen, at Granada skulle træde ind i en ny tid og sige farvel til bunden og goddag til noget større.

Paco og kineserne

Da Granada tog hul på forberedelserne til sæsonen, var det med spirende forventninger om, at noget stort kunne være på vej. Efter syv år som del af den italienske Pozzo-families samling af fodboldklubber blev Granada Club de Fútbol i maj solgt til kineseren Jiang Lizhang for knap 300 millioner kroner. Hvor Granada i Pozzo-tiden kun var den tredjevigtigste klub i forretningen efter Udinese og Watford, var der nu løfter om noget meget større. Jiang Lizhang havde ambitioner om at bringe Granada op i den bedste halvdel og på sigt ud i Europa.

Jiang Lizhang allierede sig med spilleragenten Pere Guardiola (bror til Pep) og ansatte Piru som ny sportsdirektør. I jagten på en ny træner agerede Granada med større armbevægelser og ambitioner, end klubben havde for vane, da man rettede henvendelse til argentineren Jorge Sampaoli, der i sommeren 2015 havde ført Chile til det sydamerikanske mesterskab og for den bedrift var i finalefeltet med Luis Enrique og Pep Guardiola, da trænernes Guldbold for 2015 skulle uddeles. Sampaoli var ikke uinteresseret, men da Sevilla kom på banen, valgte han naturligt nok den noget større klub.

I stedet blev Paco Jémez ansat, og det blev de fleste steder set som lidt af et kup. For nok var han i sidste sæson rykket ned med Rayo, men inden da havde han i flere sæsoner mod alle odds holdt den lille Madrid-klub i den bedste række med meget begrænsede resurser. Hans stjerne var derfor høj i spansk fodbold, og samtidig stod han for en ekstremt offensiv og seværdig spillestil.

Paco Jémez fornemmer, hvor det ender. 1-3-nederlaget mod Eibar var den sidste i spidsen for Granada.

Foto: Getty Images

Men alt gik galt under Paco Jémez. Han lod til at fortryde, at han havde sagt ja til Granada, næsten inden han var gået i gang. Han var åbenlyst uenig med sportsdirektør Piru om de spillerindkøb, der blev foretaget, og var irriteret over, at flere af dem først blev gennemført sent i transfervinduet: ”Jeg har spillere, der ikke er i stand til at spille 90 minutter,” beklagede han sig, efter at sæsonen var gået i gang.

I anden spillerunde var Granada blevet udspillet i Las Palmas i en kamp, hvor Paco Jémez’ ultraoffensive stil havde karakter af det rene selvmord. ”Jeg var Las Palmas’ bedste spiller i dag,” sagde træneren selvbebrejdende og virkede mere og mere som en parodi på sit eget jeg. Hvis spillestilen var så offensiv, at det gav åbenlyse blottelser bagude, var hans svar at spille endnu mere offensivt. Og hans tendens for at foretage drastiske udskiftninger allerede i 1. halvleg blev endnu mere udtalt, end den var i Rayo.

Resultatet var en usikker trup, der i forvejen havde gennemgået en voldsom udskiftning i forhold til sidste sæson. Væk var sidste sæsons fire bedste offensive kort Rubén Rochina (Rubin Kazan), Isaac Success (Watford), Adalberto Peñaranda (Udinese) og Youssef El-Arabi (Lekhwiya). Og til Granada var i løbet af sommeren kommet hele 16 nye spillere. Et tal, der havde været 17, hvis ikke ecuadorianeren José Angulo var testet positiv for kokainmisbrug, så skiftet fra Independiente del Valle aldrig blev gennemført.

I kampen mod Eibar var der 11 forskellige nationaliteter på banen samtidig. Der var lovende talenter på lejeaftaler fra storklubberne Barcelona, Roma, Chelsea, Arsenal, Manchester United og Porto. Men det var en trup præget af det ikke-eksisterende samarbejde mellem træneren og klubbens ledelse.

En af de mange nye var israeleren Omer Atzizli, der i kampen mod Alavés i september blev skiftet ind i pausen. 25 minutter senere blev han skiftet ud igen. Granada tabte kampen 3-1, og Paco Jémez blev fyret efter to point i sine seks kampe som Granada-træner.

"Den eneste ansvarlige for det, der er sket for holdet og for den sportslige situation, er mig. Jeg må lære af mine fejl. Jeg har ikke kunnet udnytte den mulighed, jeg havde foran mig,” sagde Paco Jémez, inden han forlod Granada efter et mærkværdigt forløb, der har givet en del ridser i hans omdømme.

B-holdstræneren Lluis Planagumá fik en enkelt kamp som ansvarlig og tabte den på hjemmebane til oprykkerne Leganés. Efterfølgende blev Alcaraz så ansat.

Brandslukkernes klub

På den måde ser historien ud til at gentage sig for Granada, selvom tiden under Pozzo-familiens ejerskab nu er forbi. Granada blev i 2009 opkøbt af den italienske familie og lå på det tidspunkt i den tredjebedste række. I begyndelsen løftede Pozzo-indflydelsen klubben, så Granada i 2011 rykkede op i Primera División. Her har klubben været lige siden, men det har været overlevelseskamp efter overlevelseskamp, og samtidig har situationen som en lille brik i Pozzos puslespil tæret på tilhængernes tålmodighed.

”Lejesvende, lejesvende!” lyder råbene som regel på Nuevo Los Cármenes, når Granada er havnet i en ny krise. En hentydning til de spillere, som ikke ejes af Granada, men som er blevet placeret der på strategisk vis af de italienske ejere med det store katalog af fodboldspillere.

Det har skabt et Granada, hvor der sjældent er blevet bygget noget langsigtet op. Og sæson efter sæson er man kommet i problemer i bunden af rækken. En fordel ved at være del af Pozzo-imperiet har så været, at klubben hvert år har fået tilført forstærkninger i januar for at forhindre nedrykning, da ejerne jo gerne har villet holde klubben i den bedste række. Samtidig er der tradition for trænerfyringer undervejs.

Historien om sidste sæsons Granada-træner er ganske sigende for klubben: José Ramón Sandoval blev ansat i foråret 2015, da der bare resterede fire kampe, og Granada lod til at være dømt til nedrykning. Men Sandoval fik hentet 10 point ud af 12 mulige, Granada sikrede overlevelsen, og den store redningsmand Sandoval fik en permanent ansættelse. Den holdt indtil februar, hvor Granada igen lå sidst, og Sandoval blev fyret. Denne sæsons redningsmand var José González, der sikrede eksistensen i La Liga med en 4-1-sejr i Sevilla i næstsidste spillerunde.

”Granadas femte mirakel,” skrev El País. For femte gang i træk havde Granada kæmpet mod nedrykning og vundet kampen. Tre gange var det tilmed først sket i allersidste spillerunde. De fem år i La Liga har udløst slutplaceringer som nr. 17, 15, 15, 17 og 16.

Lige nu ligger Granada nummer 20 og sidst, og forude venter en nøglekamp på lørdag hjemme på Nuevo Los Cármenes mod Deportivo, hvor Alcaraz i fjerde forsøg håber at hente den første sejr, siden han vendte tilbage til Granada.

Alcaraz leder især efter en konstellation på midtbanen, hvor ingen af sæsonens trænere har fundet nogen optimal løsning. Og så skal han få skabt en enhed af den sammensatte trup.

”Jeg tror ikke på, at den lejede spiller ikke er dedikeret, og den ejede spiller er det. Det handler om at skabe et bånd, som gør, at alle er dedikerede, og i vores tilfælde skal båndet skabes af, hvordan holdet fungerer, og hvordan vi arbejder sammen som trup,” sagde han til Marca inden kampen i lørdags på Camp Nou.

Lige nu har Granada seks point til overlevelse, men de prøvet det før, og den nye træner var klar i mælet, da blev spurgt om sit syn på mulighederne for, at endnu en vild redningsaktion kan sikre overlevelsen:

”Vi sikrer den i sidste spillerunde.”

Rundt om runden:

Endelig var Cristiano Ronaldo flyvende - tre mål mod Alavés blev det til. 

Foto: Getty Images

• Noget var galt med Cristiano Ronaldo. Inden kampen mod Alavés havde han scoret otte mål færre end på tilsvarende tidspunkt i sidste sæson. Og hvor han for et år siden i gennemsnit brugte 90 minutter på at score et mål, skulle han i den nye sæson bruge 192 minutter. Tegn på en begyndende nedtur for den til februar 32-årige portugiser? Næ, ikke hvis svaret blev givet på Mendizorroza i Vitoria, hvor Cristiano Ronaldo scorede sæsonens første hattrick i Real Madrids 4-1-sejr, hvor han tilmed tillod sig at brænde straffespark. ”Jeg behøver ikke sige noget om ham, for han beviser alt på banen. Han var tilfreds, og det samme var jeg. Vi beder ham altid om mål, men hans kamp var god i alle aspekter. Forhåbentlig fortsætter han sådan,” sagde Real Madrid-træner Zinédine Zidane om manden, der nu 38 gange har scoret mindst tre mål i en kamp for Real Madrid. Zidane kunne se sit hold komme bagud undervejs og have større problemer, end slutresultatet indikerede. Ikke alt fungerer spillemæssigt, men Real Madrid har ikke tabt i 26 kampe. En statistik, der bliver udfordret i de to næste udekampe i ligaen mod Atlético Madrid og Barcelona.

• Eibar lader til at fortsætte den gode tradition fra den lille klubs to første sæsoner i den bedste række med et overraskende stærkt udlæg på sæsonen. Søndag blev det 2-1 hjemme over Villarreal efter en stærk slutspurt, hvor to sene mål vendte resultatet, så gæsterne led sæsonens første nederlag. Det var bare anden gang i tiden i den bedste række, at Eibar vendte et truende nederlag til en sejr, og med de tre point er baskerne nu på ottendepladsen i La Liga og i færd med at udstille iagttagere som undertegnede, der inden sæsonen havde sat Eibar til at slutte sidst… Pedro León scorede igen og har gjort det godt siden sommerskiftet fra Getafe. Eibars 4-4-2 byder på masser af dynamik over kanterne, og så skal det blive spændende at se, om også en anden tradition vil gentage sig. Nemlig den, at Eibar går helt i stå i anden halvdel af sæsonen.

• 4-3, 0-5, 4-1, 3-3. Som resultaterne af Celtas fire sidste ligakampe viser, er det ikke kedeligt at overvære galiciernes kampe i øjeblikket. ”Den kamp havde fortjent en forlænget spilletid,” skriver Marca om opgøret søndag aften på Gran Canaria, hvor Celta førte 3-0, men satte føringen over styr i 2. halvleg, hvor forsvareren Sergi Gómez blev udvist, ligesom han gjorde for to uger siden i Villarreal. Alligevel var Celta tæt på at hente sejren med et forsøg på overliggeren i overtiden af Marcelo Díaz, efter at Las Palmas-målmand Raúl Lizoain var kommet på afveje. Daniel Wass scorede direkte på frispark det første mål i det vilde opgør, og statistikerne fra Opta kunne oplyse, at danskeren siden 2013/14-sæsonen med syv frisparksmål er den fjerdebedste skytte i Europas fem bedste ligaer; kun Hakan Çalhanoğlu (11), Lionel Messi (8) og Miralem Pjanić (8) er bedre.

Morten Glinvad er fodboldkommentator på Discovery Networks Danmarks kanaler.

Topfoto: Getty Images