Was passiert, Bayern? Det halter for Carlo Ancelottis projekt

Carlo Ancelotti er kommet i sin første mindre krise i Bayern München. Resultaterne er ikke overbevisende - senest et pinligt 2-3-nederlag til Rostov i Champions League - men værst af alt har spillet og taktikken haltet i hele sæsonen

 

Af Arnela Muminovic

De er begyndt at ringe med alarmklokken i det sydtyske. Bayern München, holdet der har haft enorm succes de seneste fire sæsoner, først under Heynckes og senest med Pep Guardiola ved roret, er begyndt at vakle. 

I weekenden mistede de førstepladsen til de sensationelle oprykkere fra RB Leipzig, da Robert Lewandowski & co. tabte storkampen mod Dortmund med 1-0. 
Og tirsdag aften led rekordmestrene endnu et nederlag - denne gang et pinligt et af slagsen - da russiske Rostov satte de regerende tyske mestre på plads i 3-2-sejren med en solid defensiv og et effektivt angreb. Det sensationelle nederlag betyder, at Bayern ikke kan nå førstepladsen i deres Champions League-gruppe inden den sidste kamp hjemme mod Atletico Madrid. 
Dermed har Bayern ikke vundet i de seneste tre kampe i alle turneringer, da det også blev til et 1-1-resultat hjemme mod formstærke Hoffenheim i Bundesligaen for små tre uger siden. 

Men skal vi ikke lige slå koldt vandt i blodet, tænker du måske? Et uafgjort resultat og to nederlag - det kan ske. Selv for de største hold i verden. Det kan man da ikke kalde en stor krise. 
Nej, og det er heller ikke tilfældet. Der er ingen grund til at gå i panik i det bayerske. Men det går bestemt heller ikke efter planen, både resultat- og især spillemæssigt. Og det har det ikke gjort i flere måneder. Ja, faktisk siden Carlo Ancelotti tog over i sommer efter Pep Guardiola.

Atletico-nederlag afslører problemer

Kampen mod Atletico afslørede udfordringer for Bayern - også for Xabi Alonso, der har svært ved at vænne sig til et nyt system under Carlo Ancelotti.

Foto: Getty Images

Godt nok så det helt fint ud på overfladen indtil den 28. september. De første fem kampe i Bundesligaen blev alle vundet, Dortmund blev besejret i den tyske Super Cup, Rostov fik tæsk i Champions League og Jena blev sat på plads i pokalturneringen.
Bayern havde skiftet træner fra Pep til Ancelotti, og selvom spillet og den nye 4-3-3-opstilling ikke fungerede optimalt i de førnævnte kampe, var der ro på de indre linjer på Säbener Strasse og - vigtigst af alt - i de tyske medier: Resultaterne var perfekte og man var forståelig for, at Ancelotti havde brug for tid til at implementere sine tanker og spilfilosofi.

Men i slutningen af september kom der lidt grus i maskineriet. Kampen mod Atletico Madrid i CL-gruppespillet var den første store test af Ancelotti og det nye Bayern. Det Bayern, der nu skulle have mere frihed, ikke basere hele taktikken på boldbesiddelse, men derimod kunne kontrollere kampene med og uden bold. Det formåede tyskerne dog på ingen måde i Madrid, hvor Atletico havde Bayern, hvor de gerne ville have dem. I boldbesiddelse havde tyskerne svært ved at lirke Simeones velkendte defensiv op, og når spanierne gik i højt pres, panikkede Bayern-spillerne op til flere gange. Noget, man slet ikke var vant til at se under Pep Guardiola. 
Derudover havde udeholdet store problemer, når de afgav boldbesiddelsen og forsøgte at kontrollere kampen uden at have bolden i egne rækker. Afstanden mellem kæderne - både i længden og bredden - var ikke afstemt, og når man endelig besluttede sig for at gennemføre et genpres, var det nemt for Atletico at spille sig udenom. 0-1 i Madrid var naturligvis skuffende, men mest af alt var det tydeligt for fans, eksperter og medier, at Ancelottis 4-3-3-system ikke fungerede optimalt. 
 

Individuel klasse over koncept
 

Alarmklokkerne var dog endnu ikke begyndt at ringe for alvor, men udfordringerne i spillet var dog mere åbenlyse efter nederlaget til Diego Simeones mandskab. Siden hen fulgte to skuffende uafgjorte resultater - først hjemme mod Køln og siden hen på udebane i Frankfurt - før holdet op til Hoffenheim-kampen fik taget sig sammen rent resultatmæssigt og efterfølgende vandt de næste fem kampe i Bundesligaen, DFB-pokalen og Champions League. 
Men kritikken blev større og større efter hver weekend på trods af, at der røg tre point på kontoen. 

For det var tydeligt at se, at Ancelotti ikke havde lykkedes med at udvikle holdet yderligere siden sæsonstarten og Atletico-nederlaget. Sejrene blev sikret på det fundament, som Guardiola havde skabt i sine tre år, og mest af alt på grund af den individuelle klasse fra spillere som Robert Lewandowski, Franck Ribery og Thiago Alcantara. 

Spillerne havde svært ved at omstille sig fra Pep Guardiolas filosofi om at kontrollere kampene med bolden til nu, hvor Ancelotti ikke havde nogle problemer med at give initiativet til modstanderen. Ideen var, at holdet også skulle kunne styre begivenhederne uden boldbesiddelse, men spillerne havde ikke været vant til denne taktik i tre sæsoner under Guardiola, og derfor opstod der flere episoder, hvor presset og genpresset slet ikke var i sync. 
Derudover holdt (og holder) Ancelotti stædigt fast i sit 4-3-3-system, selvom der er tydelige problemer med det. 
 

Skiftet fra Pep til Carlo
 

Thomas Müller har også haft vanskeligheder under Ancelotti. Kun tre mål er det blevet til. 

Foto: Getty Images

Bayern spiller ikke på samme måde, som de gjorde med Pep Guardiola på trænerbænken. Det ville da også være bemærkelsesværdigt, hvis de gjorde, for Ancelotti har sin egen stil og vil naturligvis gerne sætte sit eget aftryk på dette Bayern-hold. Det er tydeligt at se, at holdet i dette øjeblik befinder sig som en lus mellem to negle - i en overgangsperiode, hvor spillerne skal lære at spille efter Ancelottis plan og ikke efter det, som allerede sidder på rygraden efter tre sæsoner under Pep. Og det gælder både med og uden bold.

I boldbesiddelse har Bayern været for forudsigelige i deres 4-3-3-opstilling, hvor en af de største ændringer har været, at Thomas Müller er flyttet væk fra sin centrale position og ud på kanten. I dette system er der ikke en decideret 10’er-type på holdet. I stedet skal kanterne og en af de offensive midtbanespiller forsøge at okkupere det vigtige område bag Robert Lewandowski for at støtte ham i offensiven. Backerne skal sørge for bredden i spillet, hvor det under Guardiola var normalt, at en af dem gik ind i banen for at deltage i spillet og øge antallet på midtbanen. Idéen er fin fra Ancelottis side, men planen har endnu ikke fungeret optimalt. Og det er der flere grunde til. 

Under Guardiola vidste spillerne, hvordan de skulle positionere sig ned til den mindste detalje. Catalonieren var meget opsat på at skabe overtal og spilmuligheder i opspillet i hver eneste aktion, så Bayern altid var i dominans. På den sidste tredjedel havde spillerne dog mere frihed til at kombinere sig igennem og finde løsninger. I Peps sidste sæson i München fungerede konceptet nærmest perfekt, og spillerne følte sig trygge i hans taktik. Ancelotti er en anden type, der naturligvis har sine kæpheste, men i boldbesiddelse ser han gerne, at spillerne selv tager mere ansvar og får mere frihed. Det er nødvendigvis ikke negativt, men for Bayern-spillerne har det været en sværere omstilling end som så. Nu er det op til spillerne selv at finde løsninger - overalt på banen - og der kommer ikke de store armbevægelser eller taktiske råb fra bænken, som der gjorde før sommerferien. Det har resulteret i, at spillet til tider har været forudsigeligt og langsomt - noget, som har været en gave og en invitation til at presse Bayern for modstanderne. Og den større frihed har også bevirket, at spillerne positionerer sig dårligt og til tider i samme zone - især på den sidste tredjedel.
 

Problemer med bolden
 

Et af de helt store udfordringer i boldbesiddelsen har været - og er det stadig - at Bayern har haft svært ved at dominere centralt foran modstanderens straffesparksfelt. 10’er-området har i flere episoder i kampene været helt tomt for Bayern-spillere, der i stedet har fokuseret på fløjspillet. En af de spillere, der har lidt mest under dette skift, er Thomas Müller. Som nævnt før er han blevet flyttet fra sin centrale position ud på en kant, og det har gjort arbejdsbetingelserne sværere for ham. Müller er kendt for at finde rum på banen, hvor der egentlig ikke burde være plads, med sine intelligente bevægelser og dybdeløb. Det resulterer i, at han selv kommer til afslutning ved at være på det rigtige sted eller at han åbner op for, at hans medspillere får nok plads til at brodere sig igennem. I denne sæson har det været mere besværligt for ham, da hans udgangsposition er på kanten. Når han endelig bevæger sig mod midten, er området okkuperet af modstandere og der har ikke været nok løb uden bold omkring ham. Det er da også kun blevet til tre mål i 17 kampe i alle turneringer for Müller i denne sæson, og en indikation på, at Ancelotti endnu ikke er lykkes med at implementere den tyske landsholdsspiller i sit system. 

Længere tilbage på banen har Bayern også problemer i boldbesiddelsen. Xabi Alonso var bestemt ikke fejlfri under Guardiola, men det er tydeligt at se, at den spanske playmaker har besværligheder i det nye system. Den helt store forskel for den 35-årige midtbanespiller har været, at han er blevet mere isoleret i den nye 4-3-3-opstilling. Alonso var en central figur under Pep Guardiola i Bayerns opspil og havde meget ansvar, når han faldt ned i banen for at modtage bolden, enten med ryggen til modstanderen eller som ‘Der Spielführer’ mellem de to centerbacks. 

Alonso har stadig samme rolle under Ancelotti, selvom han ikke agerer som den tredje midtstopper så ofte mere. Men spanieren er kommet til at se meget dum ud i flere situationer i denne sæson, hvor modstanderne bevidst er gået op i et højt pres, når Alonso modtager bolden på sin centrale position. Det gjorde de andre hold også under Pep, men ni ud af ti gange formåede Bayern at spille sig ud af presset og fange modstanderen i ubalance.
Det er ikke lykkedes så godt under Ancelotti, og det er der én bestemt grund til. Nej, Alonso er ikke blevet hurtigere og mere atletisk de seneste sæsoner - det spiller selvfølgelig også en rolle. Men Pep Guardiola sørgede altid for, at Alonso havde minimum tre spilstationer, når han modtog bolden. Her var Pep meget detaljefokuseret og tillod ikke, at Bundesliga-holdene kunne udnytte det til deres fordel. Under Ancelotti er Alonso mere isoleret og har færre spilmuligheder. Positioneringen er simpelthen ikke den samme. De to backs er højt på banen, minimum en af midtstopperne er dækket af og kun en af de andre midtbanespillere falder ned og er spilbare. 

Den svaghed har de andre hold i Bundesligaen luret, og især Hoffenheim med Julian Nagelsmann på trænerbænken lykkedes med denne taktik i første halvleg på Allianz Arena. Planen var simpelthen at presse Alonso på det rigtige tidspunkt, så han i sidste ende lavede en fejl. Det har dog ikke kun været Alonso, der har lavet dumheder i opspillet. Generelt har Bayerns fejlprocent været meget højere i denne sæson - især når modstanderne har lagt det rigtige, høje pres og lokket sydtyskerne i en fælde. Til tider har det nærmest været panisk at se fra Bayerns side. Selv et middelmådigt hold som Rostov lykkedes med dette flere gange i Champions League-kampen.
 

Problemer uden bold
 

At Bayern også har haft problemer, når modstanderne har haft boldbesiddelse, er nok ikke den helt store overraskelse. Det er nyt for dem, at det er acceptabelt, at det andet hold gerne må beholde bolden, og Bayern selv skal være tålmodige i en periode. Det kræver tilvænning at stå kompakt, forsvare og prøve at lokke modstanderen frem, så der opstår bagrum til de hurtige Bayern-kanter. Meningen er ikke, at man skal stå passivt og lavt, men man skal kunne lokke modstanderen ud i en situation, hvor det rigtige pres skal sættes ind. Det har dog knebet i det første måneder under Ancelotti, hvor timingen ikke har været til stede. Thiago og Arturo Vidal er spillere, som går aggressivt til værks, men hvis resten af holdet ikke følge med i samme tempo, bliver det nemt for det andet hold at spille sig forbi det. Det er sket flere gange i sæsonen, at holdet fra et lavere udgangspunkt ikke er lykkedes med timingen i presset, og her er Bayern også stadig i en overgangsperiode fra Guardiolas offensive og aggressive pressing til Ancelottis mere ‘ordnede forhold’.

Problemet ses også, når Bayern mister bolden højt på banen. I steder for at gå 100 procent ind i den såkaldte gegenpressing, som var kendt under Heynckes og revideret under Pep, falder Ancelottis Bayern nu hurtigt ned i en defensive organisation. Italieneren vil ikke risikere at blive spillet tynd, når alle spillerne er på modstanderens banehalvdel, og derfor ønsker han sit hold til at agere mere passivt i den omtalte situation. Der har dog været episoder, hvor holdet ikke har været afstemt, hvor enkelte spillere er gået i et genpres, men resten er begyndt at falde, og dermed har det igen for modstanderen været nemt at spille sig forbi.

Krisen kan blive alvorlig
 

Carlo Ancelotti er en erfaren træner, der ikke let lader sig ryste af en mindre krise, selvom der kommer pres både fra fans og medier. Der er da heller ingen grund til at gå i panik i München over det svingende spil og seneste skuffende resultater, for det tager tid at ændre spilfilosofi og ledelsesstil. Og ja, der er en stor forskel mellem Guardiola og Ancelotti - både på og uden for banen. Men faktum er, at det ikke kører efter planen. Udviklingen i spillet er stagneret under italieneren, og nu er resultaterne igen begyndt at svigte. Derfor er det ingen hemmelighed, at der ikke skal mange flere kampe til med svingende resultater, før man kan snakke om en decideret krise i München. 
"Vi er slet ikke koncentrerede i boldbesiddelsen. Ethvert hold, der ikke er på 100 procent, får problemer. Vores modstandere skal ikke arbejde for at score et mål imod os. I øjeblikket forærer vi scoringer væk så let som ingenting. Vi laver ganske enkelt for mange fejl," sagde en decimeret anfører Philipp Lahm efter det pinlige nederlag mod Rostov. 

Gentagne fejl er ikke acceptable i en klub som Bayern München, og dem skal Ancelotti hurtigst muligt rette op på, hvis besværlighederne pludselig ikke skal forvandles til en decideret krise i det sydtyske. Første chance for at komme ovenpå igen er kampen mod Bayer Leverkusen på Allianz Arena lørdag aften. Kravet er - som det altid er i Bayern - en sejr og flot spil. Intet mindre.