Glinvads La Liga-klumme: Sevilla tabte slaget men vandt hjerterne

Det var sandhedens 90 minutter for Jorge Sampaolis nye Sevilla. Hjemmekampen mod Barcelonas mestre skulle give svaret på, om andalusierne virkelig skal regnes som mesterskabskandidater i denne sæson. Længe lignede svaret et ja, men så trådte Lionel Messi i karakter og afgjorde en storslået fodboldkamp på Sánchez Pizjuán

Af Morten Glinvad

SEVILLA – De ventede og ventede. Foran Lebreros-hotellet i Calle Luis de Morales ventede nogle hundrede tilhængere på, at spillerne skulle komme ud i bussen og køre de få hundrede meter over til stadion. Under den smukke mosaik ovre på Estadio Ramón Sánchez Pizjuáns facade ventede endnu flere Sevilla-tilhængere på at modtage deres helte og give dem det sidste rygstød, inden de gik ind på det gamle stadion. Og så ventede de alle sammen på at få svar på det spørgsmål, der har optaget sevillistas i den seneste tid. Er Sevilla virkelig en mesterskabskandidat?

”Hvorfor skulle vi ikke kunne vinde ligaen?” spurgte den brasilianske højreback Mariano selvsikkert på forsiden af søndagsudgaven af Estadio Deportivo, den lokale sportsavis. En optimisme skabt af sæsonstart, der havde gjort Sevilla til del af den tætte kamp i toppen af La Liga og bragt klubben meget tæt på et avancement til ottendedelsfinalerne i Champions League. Syv gange i træk havde Sevilla forladt Sánchez Pizjuán som sejrherrer, og det vanvittige udebanekompleks var blevet stoppet efter 22 ligakampe i træk uden sejr, da andalusierne i oktober fik alle tre point med hjem fra Leganés.

Og så var der en følelse af, at holdet endda kun var nået en del af vejen under den nye træner Jorge Sampaoli. I sæsonstarten var opfattelsen, at resultaterne havde været bedre end spillet, men nu begyndte det hele at stemme. I den seneste hjemmekamp i ligaen var Atlético Madrid blevet besejret. Og i onsdags blev Dinamo Zagreb uden problemer udspillet i en 4-0-sejr.

”I de første kampe tænkte jeg, at vi nogle gange var lidt heldige. Man kunne godt se, det var en ny træner og mange nye spillere. Men i de sidste kampe har det virkelig set lovende ud,” sagde den skadede Michael Krohn-Dehli, da jeg talte med ham i fredags.

Nu var opgaven den størst mulige: Et besøg af Barcelonas mestre. Det eneste hold, der havde vundet over Sevilla på Sánchez Pizjuán i sæsonen. Det skete i august i den spanske Supercopa, som Barcelona vandt med samlet 5-0 på et tidspunkt, hvor det nye Sevilla stadig var i sin allertidligste fase. Nu var Sevilla et andet sted og havde siden den aften i august været usårlig på eget græs.

”Der er en total samhørighed mellem publikum og holdet. En samhørighed, der er blevet skabt af vores resultater på hjemmebane de seneste år. Tilhængeren ved, hvad holdet har brug for, og holdet ved, hvad tilhængeren har brug for. Fra det moment, spillerne går på banen, og hymnen lyder over stadion, bliver der skabt et magisk øjeblik,” havde sportsdirektøren Monchi beskrevet stemningen på Sánchez Pizjuán over for det catalanske dagblad La Vanguardia i lørdags.

Bielsas lærling har sat sit præg

Og magisk var det, da spillerne kom ind. Godt nok har Sevillas smukke klubhymne kun 11 år på bagen, men den er blevet en institution og er den mest solgte klubhymne nogensinde i Spanien. Den blev skabt af den lokale sanger El Arrebato i 2005 i anledning af klubben 100 års-jubilæum og er blevet en fast bestanddel af Sevillas hjemmekampe. Kameralinserne zoomede ind på de fine pladser, hvor æresgæsterne Nikolaj Coster-Waldau, Pilou Asbæk og resten af Game of Thrones-castet sugede til sig og lyttede til en sangtekst, der blandt andet handler om aldrig at overgive sig og føle stolthed over klubbens fodbold. En tekst, der på den måde passer perfekt til de intentioner, Jorge Sampaoli har.

Argentineren kom til Sevilla i sommer som afløser for succesrige Unai Emery, der tre gange i træk havde vundet Europa League. Sampaoli havde skabt sig et stort navn i sydamerikansk fodbold, hvor han med en stærk og udtalt inspiration fra landsmanden Marcelo Bielsa havde gjort Chile til sydamerikanske mestre på eget græs i 2015.

Jobbet i Sevilla var Sampaolis første i Europa, og efter at både den europæiske og den spanske Super Cup blev tabt i august, oplevede argentineren en af de vildeste trænerdebuter i La Liga nogensinde, da sæsonpremieren endte med en 6-4-sejr over Espanyol. En uge senere viste Sampaoli så, at han i modsætning til Bielsa også evner at tænke pragmatisk, da han i erkendelse af, at hans ideer endnu ikke var implementeret, gik meget defensivt til udekampen i Vila-real og hentede 0-0 med hjem. Samme tilgang valgte han til Champions League-premieren i Torino mod Juventus, og samme resultat fik Sevilla med hjem. Processen og tilvænningen til en ny spillestil er på den måde gået hånd i hånd med gode resultater.

”I starten kostede det os enormt meget at vænne os til det, men vi har rettet nogle fejl, og holdet har fået den rette balance. Det viser det faktum, at vi har holdt nullet i over 50 procent af kampene. Vi har fundet balancen inden for den angrebsfodbold, som Jorge ønsker. Men der er stadig plads til forbedring,” fortalte Sevilla anfører Nicolás Pareja i et interview i weekenden med avisen El País.

”Under Unai Emery var der forskel på, hvordan vi spillede hjemme og ude. Ude spillede vi mere kontrafodbold, med hurtige folk oppe foran og med en stærk defensiv blok. Jorge ønsker noget andet: At vi griber initiativet både hjemme og ude med et højere pres end under Unai. Under ham afventede vi mere. En anden forskel er, at der i vores kampe nu er mange dueller én mod én i angrebet. Det er noget, Jorge godt kan lide,” fortsatte Pareja, der på grund af efterveer fra sin tidligere knæskade ikke var blevet klar til Barcelona-kampen, hvor Sevilla også måtte undvære en anden argentinsk forsvarer, da Gabriel Mercado sad ude med karantæne. De fravær gjorde, at Sampaolis mulighed for at stille med det tremandsforsvar, han ofte har anvendt, var minimerede, og efter at spillerne var kommet ind og havde lyttet til El Arrebatos hymne, stillede de sig op i en 4-2-3-1-formation, hvor den ene af de to kontrollerende midtbanespillere var den genfødte Samir Nasri, der var blevet klar efter en baglårsskade og placerede sig ved siden af landsmanden Steven N’Zonzi som manden, Sevilla hele tiden ønskede at få på bolden.

Hjemmeholdet kom flyvende fra start. Kampen var kun lige blevet sat i gang, da Sevilla erobrede bolden højt, så frontangriberen Luciano Vietto fik sendt et forsøg af sted. Og sådan fortsatte det i hele 1. halvleg. Sevilla pressede og pressede og stressede Barcelona. Der var en helt anden sammenhæng i konceptet end i sæsonstarten. Tankegangen var offensiv, selvsikker og modig og blev symboliseret, da den ene formstærke back, Mariano, sendte et indlæg på tværs, som den anden formstærke back, Sergio Escudero, tordnede over mål. Barcelona var sårbare på backerne, og Sergi Roberto fik i ubalance ikke blokeret en stikning til Vitolo, som efter et kvarter bragte Sevilla foran.

Der var muligheder til mere, Barcelona virkede trængte, men mod slutningen af halvlegen gjorde Lionel Messi, hvad han har gjort flere gange i karrieren mod Sevilla end mod noget andet hold: Scorede et mål, der var Messis 27. i 29 kampe mod andalusierne.

Kan man være stolt over et nederlag?

2. halvleg blev en anden historie. Barcelona fik mere og mere kontrol over spillet. Brodden gik af Sevillas pres, og gæsterne kunne oftere og uden samme besvær som inden pausen spille sig forbi de forreste Sevilla-spillere. De i sæsonen udskældte Javier Mascherano og Sergio Busquets var stærke, og Denis Suárez spillede sin bedste kamp for Barcelona som en boldsikker afløser for den skadede Andrés Iniesta.

Og så var der Messi. Argentineren var overalt. Han var spilopbygger, dribler og afslutter i ét. Og da han undervejs fik ødelagt sin støvle og brokkede sig til et gult kort, blev han tilmed tirret, så resten af kampen lignede en personlig mission, der handlede om at vinde kampen og understrege, hvem der er den bedste. Det var Messi, der udnyttede et boldtab af Daniel Carriҫo til at drible mod Sevilla-målet og perfekt spille Luis Suárez fri til det mål, der viste sig at blive afgørende.

Lionel Messi fejrer sin scoring mod yndlingsmodstanderen Sevilla.

Foto: Getty Images

”Lad være med at prøve at beskrive ham. Bare se på ham,” har hans tidligere træner Pep Guardiola sagt, men mange ord blev sat på Messis præstation søndag aften.

”Han er fra en anden verden,” sagde Sevillas præsident José Castro.

”Historiens bedste,” supplerede Vitolo.

“Hvis man bare gav Guldbolden til den bedste spiller i verden, skulle Leo have vundet den hvert år siden 2009. Et andet niveau,” tweetede den skadede Gerard Piqué.

”Nogle gange er du mere afhængig af Leo end af, hvad du selv kan gøre. Vi kan have en formel, og i 1. halvleg opnåede vi, at man ikke så så meget til ham, men da spillet begyndte at åbne sig, og kampen knækkede over, fandt han bedre plads på banen. Når Leo er tændt og virkelig tager en kamp alvorligt, er det meget svært at stoppe ham. Især når vi i 2. halvleg ikke kunne kontrollere spillet. Og så var hans mål inden pausen afgørende i et mentalt perspektiv,” sagde den tabende træner Sampaoli om sin landsmand.

Sampaoli kunne konstatere, at nok var hans Sevilla kommet langt og var i en halvleg i stand til at udfordre Barcelona med ægte Sampaoli-fodbold. Men Sevilla kunne ikke holde dampen i en hel kamp og savnede evnen til at variere presset og hvile i perioder. Spørgsmålet er, om Sampaoli skulle have justeret i løbet af 2. halvleg og opgivet det høje pres, der ikke længere fungerede.

Alligevel fik Sevilla fortsat skabt muligheder, som da den på ny strålende N’Zonzi headede et hjørnespark lige forbi stolpen. Men kampen understregede også, at Sevilla nok mangler den helt store profil i offensiven. Selvom Luciano Vietto har gjort det fint, så fortæller det en del om hierarkiet i toppen af La Liga, at Sevillas førsteangriber blev udlejet fra Atlético Madrid, der ikke kunne bruge ham, og at Barcelona var interesseret i hente ham til en birolle som backup for MSN-trioen. Sevilla opererer på en lavere hylde end Barcelona, Real Madrid og Atlético, så det vil være naturstridigt, hvis holdet virkelig skulle være i stand til at spille med om mesterskabet.

”No basta,” lyder det på forsiden af sportssektionen i mandagens udgave af Diario de Sevilla. Det var ikke nok. Og i sin kampreportage tager Francisco José Ortega de lettere pessimistiske briller på i sin analyse af nederlaget: ”Der er en grund til, at skaberen af denne sport besluttede, at kampene skal vare 90 minutter: For at spillernes fysik kommer til kort, hvis de kaster sig ud i en overdreven kraftudladning, og det var, hvad der skete for Sampaolis 11 udvalgte, som sank til bunds, uden at argentineren var i stand til at finde passende løsninger fra bænken. Kan man være stolt efter et nederlag? Nej, man kan aldrig være stolt af at tabe,” skriver han.

Anderledes toner er der fra Álvaro Palomo i Estadio Deportivo: ”Det var et værdigt fald. Det, vi så i går, skaber en tilfredsstillelse, der rækker ud over resultatet. På grund af det tydelige bevis på en stigende evne til at udfordre de store og få dem ned på jorden og ud af deres komfortzone.”

Og sådan kan et nederlag tolkes så forskelligt. Det blev ikke en aften, der bekræftede Sevilla som decideret mesterskabskandidat, men alligevel understregede kampen, at noget spændende er i gang i Andalusien.

Jorge Sampaoli, Sevillas træner.

Foto: Getty Images

”Det var måske vores bedste halvleg i sæsonen. Vi havde boldbesiddelse, ro i spillet, skabte chancer og pressede Barcelona godt. Vi vokser stadig, det er det bedste ved dette hold. At vi endnu ikke har nået loftet,” sagde venstrebacken Sergio Escudero til Estadio Deportivo, mens Jorge Sampaoli også så lyst på fortsættelsen: “Forhåbentlig er vi i stand til at fortsætte med at vokse, så vi kan spille på denne måde mod andre storhold.”

Det håb kan kun deles, for mest af alt var kampen på Sánchez Pizjuán den bedst mulige reklame for den spanske liga. Et opgør mellem to angrebsivrige hold, der ubetinget gik efter sejren og viste, hvor godt fodbold kan spilles.

Rundt om runden:

• Andetsteds i byen ser det sort ud for Betis-træner Gustavo Poyet. ”Jeg tager det roligt, for holdet gjorde, som vi havde aftalt. Hvad der sker i morgen, er der ingen, der ved,” sagde uruguayaneren efter nederlaget i Villarreal. ”Poyet har ikke flere argumenter tilbage,” skriver Estadio Deportivo, og spørgsmålet er, om Betis’ ledelse deler den opfattelse og skrider til en fyring af Poyet i løbet af de kommende dage. Siden ansættelsen i sommer har Poyet uden held forsøgt at finde frem til en formation og en stil og har ikke formået at skabe en enhed af de mange nye spillere. Den mangeårige topscorer Rubén Castro er gået i stå og var på bænken mod Villarreal, og mange har opfattelsen af, at Poyet er skyld i hans problemer ved at have parkeret ham på venstrekanten i flere kampe. Hvis ikke Poyet fyres nu, ligner det sidste udkald mod Las Palmas i næste runde.

• For et års tid siden blev David Moyes fyret i Real Sociedad, der rodede rundt i bunden af La Liga. Nu har Real Sociedad hægtet sig på i toppen, efter at baskerne i lørdags tog en stor skalp med en 2-0-sejr over Atlético Madrid. Carlos Vela scorede for fjerde hjemmekamp i træk og er ved at genfinde sit bedste niveau, som han nåede med 16 ligamål i 13/14-sæsonen. Talentet har de færreste været i tvivl om, men Vela har for ofte haft disciplinære problemer og har til tider virket umotiveret. Træner Eusebio har gjort et strålende arbejde, siden han tog over fra Moyes, og der er lagt op til en stor aften i San Sebastián, når Real Sociedad i næste hjemmekamp for besøg af Barcelona, som altid har det svært på Anoeta. For Atlético var det andet nederlag i træk på udebane, og der er nu seks point op til topholdet Real Madrid inden det store Madrid-derby i næste runde.

• Det var et opgør mellem de to mindst målfarlige hold i La Liga. På det ene hold havde frontangriberen ikke scoret i over 1000 minutter. Og på det andet hold gik angriberen ind til sin 21. kamp for klubben og ventede stadig på sit første mål. Med andre ord lignede bundkampen mellem Granada og Deportivo en målfattig affære, og i den første time skete der da heller ikke noget som helst på Nuevo Los Cármenes. Men så lykkedes det endelig for Deportivos rumænske angriber Florin Andone at score sit første mål siden sommerskiftet fra Córdoba, og målet åbnede det indtil da søvndyssende opgør. Ryan Babel fik fejlagtigt annulleret et mål for offside, der ville have givet Deportivo en 2-0-føring, og i stedet fik Granada kæmpet sig tilbage og sikrede det ene point, der dog ikke rykker alverden for det trængte bundhold, der stadig er uden sejr i sæsonen og ligger uhjælpeligt sidst i tabellen.

Morten Glinvad er fodboldkommentator på Discovery Networks Danmarks kanaler.

Topfoto: Getty Images