MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Gør klar til Merseyside Monday

Gør klar til Merseyside Monday

Mandag tager Everton imod Liverpool. Et derby som så mange andre af slagsen. Men for Medianos faste skribent, Esben Suurballe Christensen, er det noget helt særligt - og især fordi det er på Goodison. Her forklarer han hvorfor.

 

Af Esben Suurballe Christensen

Jeg elsker The Goodison Derby. Elsker det. På mandag spilles det igen. Jeg har været så heldig op til flere gange at opleve det, fra lægterne på Upper Bullens Road med The Travelling Kop og som billedet viser kan det være Jamie Carragher, med den tvivlsomme udsigt og de slidte sæder. Kunne jeg kun vælge én kamp om året, jeg skulle besøge Liverpool for, ville det ubetinget være denne.

Foto: Esben Suurballe.

Foto: Esben Suurballe.

Misforstå mig ikke. Jeg holder meget af Anfield. Og har også oplevet derby kampe på hjemmebanen. Men der er noget specielt over Goodison derbyet. For det første sitrer Liverpool som by i ugerne op til derbyet. Det er en speciel fornemmelse – og oplevelse at være der før, under, og efter disse kampe. Jeg var rent faktisk til stede, sidst på Goodison, hvor Brendan Rodgers efter det uafgjorte resultat måtte se sig selv fyret og Klopp blive hentet ind.  Det føles som årtier siden og ikke 14 måneder.

De fleste gange, jeg har oplevet et derby, især på Goodison, er kampene blevet afviklet tidligt. Det betyder at forberedelserne begynder tidligt. Både for blå, såvel som røde.

Ordet 'boozy breakfast' blev opfundet for disse begivenheder.  Og det er noget scouserne tager dødeligt alvorligt, disse flydende forberedelser. Efter maden, er det med en formiddags-taxa, ud til Anfield – og The Sully (nu The 12th Man) for mere opvarmning.

Goodison derbyet er sammen med besøget på Castle Greyskull (Old Trafford), de udebanekampe, det er sværest at få billet til, da det kræver mest kredit på dit sæsonkort eller fancard. Så de ca. 3000 fra The Travelling Kop, der har adgang til de her billetter, er The Home And Away crowd. Og det er altså først og fremmest scousere.  For nok gider de ældre, måske ikke maseriet med en rejse til Bournemouth away. Men turen over Stanley Park til Goodison vil de død og pine ikke gå glip af.

Så lægterne, på udebaneafsnittet der på Lower og Upper Bullens Road, er noget mere ensidigt scouse besat, end Anfield er på en gennemsnitlig kampdag. Og det er netop derfor, jeg vælger disse kampe – hvis det er muligt for mig at få billet.

Goodison Park set fra oven. Foto: Getty Images/David Goddard.

Goodison Park set fra oven. Foto: Getty Images/David Goddard.

For det kan mærkes allerede ved opvarmningen på The Sully, at det er et mere lokalt segment, der skal til kamp. Sangene er højere. Øllene hyppigere. Tøjet causal og den primære accent , der høres, er ikke norsk, men scouse.

Når ordensmagten råber ind, at det er på tide at tage turen gennem de snævre gader, på tværs af Stanley Park, med det ridende politi og helikopter som følgesvende, står det fuldstændigt klart for én, at man nu er på vej til det bitre blå land.  Ligesom på pubberne før - og efter disse kampe er sangene, der synges højere og hyppigere.

Spydighederne, der kommer, er sjovere, mere harske og hyppigere. Og hvert mål bliver fejret som et mesterskab. Jeg har aldrig hørt et brøl så højt og mærke et stadion ryste så meget, som da Everton kom foran 3-2 i den nu legendariske 3-3 kamp. Og jeg har aldrig været en del af en fejring så voldsom, som da Daniel Sturridge udlignede langt inde i overtiden.

Er der ballade til sådan et derby?  Jeg har aldrig oplevet noget under selve kampene. Men efter adskillige timer på sovsen, er det klart, at folks evne til at tænke rationelt forsvinder.  Så jeg har oplevet små røde og blå scallies opsøge hinanden i territorialt slagsmål efter kampene, i de små gyder. Og inde i byen især, hvis det er en lørdag, kampen er blevet spillet, kan stemningen være lidt indebrændt - især hvis det er endt i et blåt nederlag.

Så man skal selvfølgelig tænke sig om. Især når din accent lige den weekend, hvor der er Goodison Derby, ikke lyder som Jamie Carraghers. Men som skrevet. Jeg ville rejse nu, havde jeg muligheden.

Her levende billeder på hvad det betyder – også for en nordjysk plasticscouser  – at komme foran på Goodison.

The City Is All Ours……!

Foto: Getty Images/Andrew Powell

Mediano bulibold: Wer wird Wintermeister? - Optakt til FC Bayern - RB Leipzig

Mediano bulibold: Wer wird Wintermeister? - Optakt til FC Bayern - RB Leipzig

Her er vejen til god talentudvikling - stor temaudsendelse

Her er vejen til god talentudvikling - stor temaudsendelse