Fodboldministeriet: Anekdotespecial
Jul er lig med gaver, og Fodboldministeriet vil også deltage i festen. Få samtlige anekdoter fra første sæson serveret lige her. En time med dem alle til at fordrive tiden mellem julefrokosterne med.
Af Sture Sandø
"Skadet?", "Ja, det må jeg kraftedeme være, siden jeg ikke starter inde!" Hvordan var det nu Søren Andersen lige pludselig blev Fodboldministeriets helt store helt og første Hall of Fame'er? Hvorfor stoppede Producer-Sture med at spille fodbold? Hvordan efterlyste Tommy Troelsen sin stjålne bil? Hvordan endte Landsholds-Lars med at lette lidt mere end en vind i Janne Saarinens shorts? Og hvilken landsholdskollega nåede igennem halv salat fyldt med orme, før han opdagede, at der var noget galt?
Glemmer du, så husker Fodboldministeriet. Smæk benene op og lad julemaden falde på plads med alle de fantastiske anekdoter fra Fodboldministeriets første 16 udsendelser. Og selvom man skal passe på med at love for meget, så vil vi i Fodboldministeriet gerne garantere dig mindst et lille træk på smilebåndet, når de gode historier fra den første sæson koges ind til en heftig anekdote-fond.
Landsholds-Lars, Christian Wolny og Producer-Sture vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for en fantastisk debutsæson med verdens bedste lyttere - også i Mexico. God jul fra Fodboldministeriet og vores partner Faxe Kondi!
Foto (collage): Lars Rønbøg/Getty Images