MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Randers Special: Gravgaards heftige direktør-debut - alt om Todd, Keller, Borring, Masango og hvordan stadion bliver fyldt

Randers Special: Gravgaards heftige direktør-debut - alt om Todd, Keller, Borring, Masango og hvordan stadion bliver fyldt

Mediano Special Podcast: Her åbner Randers-direktør Michael Gravgaard for alvor op for detaljerne om begivenhedsrigt første år som direktør i Superligaen. I et sjældent markant interview fortæller den tidligere landsholdsspiller om, hvordan han vil gøre alt for at sætte Randers eftertrykkeligt på fodboldens Danmarks-kort.

Af Peter Brüchmann

Michael Gravgaard vil i den grad have sat Randers på det famøse Danmarkskort. Direktøren ønsker, at trænere og spillere giver noget af sig selv og bliver alt andet end Superligaens solide og robuste grå mus.

I denne samtale med Mediano går han selv forrest og svarer ganske konkret, tydeligt og direkte på alle spørgsmål om et dramatisk første år som direktør i en Superliga-klub. Han fortæller indgående om forskellen på at være gladiator på fodboldbanen til at være den nøgterne og analytiske iagttager til igen at være en aktør med noget på spil.

I detaljer fortæller den tidligere landsholdsspiller om den dramatiske sag, hvor et privat anliggende mellem spillerne Jonas Borring og Christian Keller splittede en Superligatrup på alle tænkelige ledder, om hvordan Colin Todd endte med at stå i vejen for klubbens udvikling og hvor mange penge, der skal til for, at Mandla Masango får lov at forlade Randers FC.

Her åbner Randers-direktør Michael Gravgaard for alvor op for detaljerne om begivenhedsrigt første år som direktør i Superligaen. I et sjældent markant interview fortæller den tidligere landsholdsspiller om, hvordan han vil gøre alt for at sætte Randers eftertrykkeligt på fodboldens Danmarks-kort.

Colin Todd har i Gravgaards beskrivelse optrådt illoyalt, skiftet standpunkter undervejs, kørt sin helt egen dagsorden og direktøren bakker ikke, når ordet 'opportunist' bliver brugt.

I dette interview kan du også høre Michael Gravgaard forholde sig til:

  • Hvordan var historien endt, hvis Randers FC var blevet solgt til Right to Dream?
  • Var han selv blevet direktør i det tilfælde?
  • Hvordan er forholdet til moderklubben Randers Freja?
  • Hvordan får Randers en rigtig og stærk fankultur?
  • Og var det forkert at kritisere de fans, der blev hjemme i et læserbrev fremfor at belønne de, der faktisk mødte op?
  • Hvordan synger Olafur Kristjansson...?
  • Og hvad har islændingen ændret på kulturen efter Colin Todd?
  • Hvem kan forventes at blive solgt i det kommende transfervindue?
  • Hvad har Michael Gravgaard selv lært i sit første år som topchef?
  • Og hvem har han suget inspiration fra undervejs i sin tid i sportens verden?

Interviewet er optaget på Bio Nutria Park i Randers kort før jul med Medianos mobile studie, som vi håber at bruge til at lave mange flere udsendelser med klubber, der ligger langt fra vores normale studie i København.

Hør også interviewet med Randers-træner Olafur Kristjansson optaget før efterårssæsonen:

Foto: Getty Images/Allan Høgholm

Debatoplæg om talentudvikling: Talent kan ikke ensrettes

Debatoplæg om talentudvikling: Talent kan ikke ensrettes

Fodboldministeriet: Anekdotespecial

Fodboldministeriet: Anekdotespecial