MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga podcast II - På besøg hos Olafur: Jeg har fyret mig selv

Superliga podcast II - På besøg hos Olafur: Jeg har fyret mig selv

Mediano Superliga podcast: Den normale Superliga-udsendelse er i dag flyttet til Jylland, hvor vi besøger både AGF og Randers. I denne udsendelse er det Randers-træner Olafur Kristjansson, der får besøg efter dagens træning.

 

AF PETER BRÜCHMANN

Dagens Superliga-udsendelse er delt over i to og har i stedet for det normale panel sat to aktuelle Superliga-personligheder ved mikrofonerne: Direktør Jacob Nielsen, AGF og Olafur Kristjansson, Randers FC. Det er tilmed to personer, der allerede på fredag står overfor hinanden i en kamp med masser og både over- og undertoner. Jacob Nielsens AGF møder hans tidligere klub Randers i en kamp med ualmindelig stor betydning.

For Olafur Kristjanssons vedkommende handler dagens samtale også om kontrasten fra en Superliga-start, hvor man udfordrede Brøndby og FC København på de to øverste pladser til et forløb hen over vinteren med syv nederlag på stribe og et pres, som de færreste havde set komme Randers' vej. Fra særdeles solidt tophold til et hold på vippen til slutspil og kvalifikationsspil.

I dagens samtale fortæller Olafur Kristjansson, hvordan syv nederlag på stribe nager og hvor man læner sig hen for at finde sparring. Og så fortæller den islandske træner, hvorfor han mandag trak et helt særligt greb ud af ærmet på et møde med spillerne:

- Jeg er i dag kommet Michael Gravgaard og Ole Nielsen i forkøbet og har fyret mig selv. Og så har jeg genansat mig selv, fortæller træneren og uddyber så, hvordan det handler om at rette al fokus mod fredag aften og kun den kamp.

Den normale Superliga-udsendelse er i dag flyttet til Jylland, hvor vi besøger både AGF og Randers. I denne udsendelse er det Randers-træner Olafur Kristjansson, der får besøg efter dagens træning. Hør hvordan det har været at stå i spidsen for et hold, der taber 7 kampe på stribe. Hør, hvor man læner sig hen for støtte og sparring. Og hør hvorfor Olafur Kristjansson mandag besluttede at fyre sig selv - og dernæst genansætte sig selv. Mediano Partner: Oddset og 3F med 3F Bold. Vært: Peter Brüchmann

Hør i denne udsendelse også Kristjansson svare på:

  • Havde Randers undervurderet betydningen af Mikael Ishak som holdets primære målscorer?
  • Hvad er den primære arv efter Colin Todd? Hvor har den været et privilegium og hvor har den været besværlig?
  • Er Randers på vej til at blive en klub med talentudvikling som en erklæret målsætning?
  • Og ikke mindst: Er Randers lillebror til AGF eller er det omvendt?

På fredag mødes netop Randers og AGF i en kamp, der synes noget mere fyldt med drama og rivalisering end de kampe, de to hold ellers var placeret i, da der i forårets start blev afviklet en såkaldt derby-runde.

Hør også det interview, som Mediano lavede i vinterpausen med Randers FCs direktør Michael Gravgaard:

Hos Medianos partner Oddset kan du se, hvordan Randers FCs chancer for slutspillet lige nu bliver vurderet.

Udsendelsen er bragt i samarbejde med Oddset og 3F. På adressen 3fbold.dk kan du se, hvordan du tilmelder dit firma til den store nye firmafodboldturnering. Allerede den 20. maj foregår den i Randers som en af de første byer.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

AaB Special: Hvad siger teenagerne i AaB, når Würtz snører sine Copa Mundial?

AaB Special: Hvad siger teenagerne i AaB, når Würtz snører sine Copa Mundial?

Mellem håb og fortvivlelse: Sunderlands evige kamp mod overmagten

Mellem håb og fortvivlelse: Sunderlands evige kamp mod overmagten