Debatoplæg om talentudvikling: Talent kan ikke ensrettes
Rasmus Bøving Hansen skrev i sidste uge et meget læst og debatteret blogindlæg på Mediano om dansk talentudvikling.
Det er der kommet flere reaktioner på. Her er et par af dem. Det første er skrevet af Torben Møller Pedersen, der i fynsk fodbold har arbejdet med både OBs U17 (JDM) og Fjordagers og B1909s talentsamarbejde.
Af Torben Møller Pedersen
Dansk talentudviklingen er fortsat udsat for hæmmende forsøg på ensretning…
Mediano bragte kort før jul et blogindlæg fra Rasmus Bøving Hansen (RBH) med overskriften ” Er vi kloge nok i vores talentudvikling? ”
Bedømt ud fra hvad vi hidtil har gjort, hvordan vi debatterer talentudvikling, hvordan talentudviklingen i fodbold forsøges ensrettes af DBU og hvordan samme DBU ensretter præmisserne for, hvem der må deltage i talentudviklingen, så må og kan mit svar kun blive et rungende ” Nej – vi er slet ikke kloge nok .”
Du kan læse Rasmus Bøving Hansens blogindlæg her
I over 35 år har jeg været beskæftiget med fodbold og i særdeleshed talentudvikling i idrætten fodbold samt i folkeskolen, og jo, de to institutioner kan godt sammenlignes i den her forbindelse, synes jeg.
I gennem alle årene er der pågået en debat og diskussion om talentudviklingen i fodbold, anført af forskellige eksperter i skikkelse af diverse landstrænere, konsulenter og cheftrænere for de førende klubber herhjemme.
Uden undtagelse har de nævnte personer udtalt sig ultimativt og kategorisk ud fra devisen: ”Hidtil har vi gjort sådan, nu ved vi præcist hvad I skal gøre i stedet for… ” og så har de vise mænd skitseret en facitliste for hvordan talentudviklingen skal foregå.
Vi slynger om os med 'elite' og 'bredde'
Tidlig selektion, sen selektion, tidlig specialisering, sen specialisering, tidlige skift til eliteklubber, sene skift til eliteklubber, 10.000 timers træning, morgentræning, elitetræning, spiltræning gennem leg osv. osv. osv.
Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange seminarer, konferencer, kurser, turnerings-struktur-ændringer og nu licenssystemer, der har set dagens lys gennem disse mange år. Om det har haft effekt?
Det vil jeg ikke bedømme. men én ting er helt sikkert, og det er at disse skiftende vinde har været og stadig er utroligt hæmmende for det, som det hele handler om, nemlig børnene og de unge mennesker samt de trænings- og udviklingsmiljøer, vi byder dem i vores foreninger og folkeskoler.
Hvad jeg mangler, er en fælles forståelse af, hvad begrebet elite dækker over og det samme med, hvad begrebet bredde dækker over.
Vi slynger om os med de to begreber, og jeg ved, at der i foreninger, skoler, medier og blandt forældre IKKE er denne fælles forståelse af de to begreber.
Foto: Getty Images/Lars Baron
Det betyder, at der bliver talt forbi hinanden, og det er absolut ikke befordrende for skabelsen af en klog talentudvikling.
En anden form for misforståelse finder jeg i nedenstående citat fra RBH`s blog, hvor han blandt andet skriver det her:
"På Fyn spiller de fra U10 til U12 en turneringsstruktur, som de kalder ”Golden League”. Turneringen er opbygget således, at der er fire hold i en pulje. Disse fire hold skal spille én gang mod hinanden, hvor det dårligste af de fire hold rykker ned. Herefter gentages dette tre gange på tre måneder. Det betyder, at i en klub som OB, hvor man vil være de bedste i alle årgange, er man tvunget til at fokusere på resultatet og sejren. Hvis ikke, rykker de ned… ”
Det er i min verden helt forkert opfattet af RBH. Turneringsstrukturen ”Golden League” tvinger ikke OB til at fokusere på resultat contra udvikling, tværtimod.
Hvis OB og de øvrige deltagende klubber vil talentudviklingen, virker turneringsstrukturen super udviklingsfremmende. Det handler om de voksnes fokus.
Jeg er til gengæld fuldstændig enig i, at det ser ud til, at OB vil være de bedste i alle årgange, og ikke alene det, det ser ud til, at OB vil være dominerende i alle årgange, hvilket jeg mener er udviklingshæmmende.
Ovenstående eksempel er et godt billede på, hvor uforstandige jeg synes vi er i forhold til talentudviklingen i dansk fodbold.
Jeg vil tro, vi alle kan blive enige om, at en persons talentpotentiale er fuldstændig individuelt. Der er aldrig tale om, at to eller flere personers talentpotentialer er fuldstændig ens, og det har i alle årene undret mig, at udviklingen af disse potentialer forsøges ensrettet. Det er i min verden helt galt.
Med hensyn til snakken om elitetræning eller spil gennem leg synes jeg også, at vi taler forbi hinanden. Der er alt for mange personer, der ønsker at være den, der fandt på, hvordan det skal gøres.
Det hele handler om respekt for, at alle absolut ikke skal behandles ens, tværtimod, alle skal gives bedst mulige vilkår for at udvikle deres unikke potentialer og det foregår ikke via forskningsbaserede facitlister vedtaget af DBU eller Folketinget.
Det foregår ved at give klubber og skoler bedst mulige rammer inklusiv fuldstændig frihed under ansvar for f.eks. at leve op til overordnede rammer, som beskriver fælles værdier og slutmål.
Med venlig hilsen
Torben Møller Pedersen
Ågade 43
5270 Odense N
Foto: Getty Images/Lutz Bongarts
Husk forældrepresset
En anden reaktion på Rasmus Bøving Hansens blogindlæg kommer fra Thomas Foged, der er ungdomstræner i Vejle Boldklub.
Han skriver følgende:
Tak for blogindlægget om talentudvikling.
Jeg er holdleder for Vejle Boldklubs U11-hold, og far til en af spillerne på holdet. Jeg mener derfor, at jeg gennem en årrække har oparbejdet et ret godt indblik i talent-"verdenen" i Danmark på de yngre årgange.
Jeg synes, at I kommer lidt let henover en lang række centrale problemstillinger, hvis området skal belyses ordentligt. Jeg ved godt, det er et debatoplæg/blog, men ift Medianos generelle dybde i artiklerne, tænker jeg, at der mangler en del.
Først og fremmest tror jeg, at mange groft undervurderer det forældrepres, der er omkring resultater og elite-fokus helt ned til U9/U10. Det er ikke bare hårdt for drengene, men også for mange frivillige, unge mennesker, som fungerer som trænere.
DBU har ikke haft anden mulighed end at oprette "Golden League" - som i øvrigt er opstået i Jylland mere end Fyn (som det står i artiklen). Alternativet var/er, at der oprettes "pirat-turneringer" udenom DBU, hvor de bedste hold mødes, da niveau-forskellene i DBUs turneringer var alt, alt for store.
Et andet interessant fokuspunkt, som drukner lidt i Copacabana-forherligelsen af Diego Costa og andre, der har leget sig til udviklingen, er hvad andre lande gør. Og de starter altså endnu tidligere end i Danmark.
Når vi spiller internationale turneringer (!), hedder de bedste tyske hold altså Bayern Munchen, Schalke etc, i England er Manchester City, Arsenal og andre meget dygtige. Ligesom Legia Warszawa, Milan, Ajax, Brugge osv. I Danmark er toppen hos U11 også meget præget af licensklubber som, Brøndby, AGF, OB, VB, FCK etc. Og i FC Midtjylland er de begyndt at samle drenge fra Svendborg til Thy til løbende træningssamlinger i 10-årsalderen.
Konkurrencen er med andre ord enorm, og hvem tør lade sin dreng springe over nogle af de 3-4 ugentlige træninger og starte på svømning, atletik eller andre sportsgrene. Og hvem har mere tid i kalenderen?
Måske er det store konkurrence-fokus ikke den rigtige vej på længere sigt. Men lige nu tilsiger lemming-effekten, at alle går i den retning - ingen tør andet.
Jeg tillader mig at rette fokus på et debat-indlæg, jeg skrev til JBU i foråret, hvor jeg også forsøger at skitsere nogle af dilemmaerne. Det kan finde fra side 40 her: https://flipflashpages.uniflip.com/3/46580/368248/pub/
Venlig hilsen
Thomas Foged
Vejle Boldklub
Foto: Getty Images/Jan Christensen
