En dukkefører, et hagekors og en vild passion
De fleste kender de største kroatiske stjerner Ivan Rakitić, Luka Modrić og Mario Mandžukić. Dem der bærer arven fra Davor Šuker, Zvonimir Boban og Dario Šimić. Men hvordan kan et land med blot 4,3 millioner indbyggere blive ved med at skabe så mange verdensstjerner? Hvorfor var hele kvalifikationen til EM ved at glippe? Og hvordan skete det, at et hagekors blev ætset ned i græsset, da Kroatien skulle spille mod Italien? Spørgsmålene er mange. Svarene er ikke enkle. Men det hele er vanvittigt interessant. Tag sølvpapirshatten på og kom med til Balkan.
AF Sture Sandø
- Jeg vil ikke undskylde, enten tager jeg til Frankrig som starter, ellers tager jeg ikke afsted.
Sådan lød det fra Liverpool-spilleren Dejan Lovren til den kroatiske avis Sportske Novosti, efter at han var blevet bænket i en venskabskamp mod Ungarn tilbage i april. En utvetydig udmelding, der kastede et lige så utvetydigt svar af sig fra træner Ante Čačić:
- Jeg sagde allerede, da jeg blev udnævnt som træner, at holdet kommer over ethvert individ. Den opfattelse vil jeg ikke opgive for nogen. I Kroatiens omklædningsrum er der ikke plads til ultimatummer. Der skal være respekt for den kroatiske trøje, holdkammeraterne og træneren, sagde han ifølge Sky Sport.
“Der skal være respekt for den kroatiske trøje, holdkammeraterne og træneren.”
Så havde Čačić, der blev ansat som landstræner efter fyringen af Niko Kovac i september, lagt linjen. Selv om han er træner for et landshold med flere stjerner end Åge Hareide kan drømme om, så er fravalget af Lovren ganske kontroversielt, da det netop er i bagkæden, at Kroatien er svagest. Det handler om passion og ære på et niveau, der kan være svært at forstå, når man er opvokset bag ligusterhæk og med Ota Solgryn i skålen om morgenen.
Så hvad er det, kroaterne gør anderledes, siden de kan producere stjerner på samlebånd trods et indbyggertal på blot 4,3 millioner?
En anden måde at skabe talenter
For at finde ud af, hvad det er kroaterne kan, når det kommer til talentudvikling, har vi søgt svar hos en af dem, der arbejder med talenter på Balkan og i Danmark til dagligt.
I den trykkende varme under parasollerne på restaurant Hercegovina på Frederiksberg sidder spilleragent Nikola Jægerfeld Juric helt i sort og med to hyppigt bimlende iPhones foran sig. Man fornemmer tydeligt, at transfervinduet er lige om hjørnet, og at det er højsæson for rygter, der enten skal tales op eller manes i jorden.
Juric, der har rødder både på Balkan og i Danmark, kender indgående til kroatisk fodbold. Han har et bud på, hvordan Kroatien kan blive ved med at producere verdensstjerner på samlebånd.
- Jeg har en søn på seks år, som jeg slæbte med til noget træning dernede. Bare for sjov skyld. Bare for at se, hvordan de træner i forhold til mange andre. Meget af det er individuel træning. Rytmisk balance til at starte med, så ens krop er i balance – det er noget man arbejder meget med, mens de er tre til seks år, fortæller Juric, der har overværet et hav af træninger, både i Danmark og på Balkan.
- Det, der slog mig, da jeg tog ham med til træning, var, at de var en gruppe på 12-14 spillere i aldersgruppen fire til otte år. Fire årgange! Så laver de otteårige selvfølgelig nogle øvelser, og de fireårige laver nogle andre. Men jeg så også en anden meget interessant ting. Man gik ind i en lukket boks med en mur hele vejen rundt. Træneren lagde bolden på midten og sagde til den fireårige: ’du stiller dig ned i den ende’. Så tog han to otteårige og satte dem op i den anden ende, og så siger han til den fireårige: ’Gå op og scor på de andre.’
TALENT 19-årige Ante Ćorić’ er udråbt som den næste store kroatiske stjerne – Foto: Clive Brunskill/Getty Images
Og det er sådan nogle udfordringer som Juric savner i dansk ungdomsfodbold. Det hele behøver ikke altid være så lige og fair, mener han og understreger sine pointer ved at slå let i bordet.
- Så så jeg denne unge mands reaktion: ’Jeg kan det her. Jeg skal nok score imod dem.'
“Så så jeg denne unge mands reaktion: ’Jeg kan det her. Jeg skal nok score imod dem.’”
'Måske bliver der scoret mod mig, men det er også lige meget. Jeg har sat mig for at score et mål mod de to på otte.’ Og det gjorde han så også – hvilket var yderst bemærkelsesværdigt. Mange af forældrene og de unge klappede, og der var liv og glade dage, som om han havde vundet verdensmesterskabet.
- Det skaber noget hos de unge mennesker allerede fra barnsben af. Du har altså to gutter, der er fire år ældre end dig, du er fire år! Så må du tænke kreativt: ’Hvad fanden gør jeg for at score mod de to?’ Og det var den kreativitet, jeg så. Det vil sige, at du lærer at se, du lærer at drible, du lærer at tænke, du lærer en hel masse ting allerede som fireårig, som så kommer dig til gavn senere hen i livet, fordi det bliver så indgroet, siger Juric.
De store og de næste
Når man kigger ned over landstræner Ante Čačić’ 27 mand store bruttotrup, som han udtog midt i maj, er der mange navne, der vækker genklang.
Luka Modric – Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
Luka Modrić (Real Madrid), Mario Mandžukić (Juventus), Ivan Rakitić (FC Barcelona), Ivan Perišić (Inter) og Darijo Srna (Shaktar) påkalder respekt hos enhver modstander og er allerede velbeskrevne blade, der til sammen har deltaget ved 16 slutrunder. Europa League-finalisten Lovren var som ventet ikke at finde ikke at finde blandt de udtagede.
Men i stedet for at dvæle ved holdets rutinerede kræfter, vil vi se nærmere på den næste generation. Den mest kendte af de unge er den drønstærke Mateo Kovačić, der kom til Real Madrid fra Inter forud for denne sæson. Her kæmper han om pladsen på den defensive midtbane med Isco og Casemiro. En kamp, hvor hans defensive kvaliteter måske ikke er så store som Casemiros, og hans offensive knap så store som Iscos. Men hans fart, udholdenhed og styrke matcher de to til gengæld ikke, og på en tremandsmidtbane sammen med Kroos og Modrić har han vist sine store kvaliteter i Real Madrid. I en alder af bare 22 år har han spillet 97 førsteholdskampe for Inter og 34 for Real Madrid, og han vil, trods sin alder, være blandt de bærende kræfter på Kroatiens midtbane sammen med Modrić og Rakitić under EM.
Alen Halilović – Foto: VI Images via Getty Images
19-årige Alen Halilović, der til daglig spiller i Sporting Gijón på lån fra FC Barcelona er et stjernefrø, der bliver interessant at følge i fremtiden. Halilović, der gør sig på den offensive midtbane eller højrekanten, fik debut som den yngste nogensinde på det kroatiske landshold som blot 16-årig tilbage i 2013. Han har siden optrådt syv gange på landsholdet, hvor han kæmper med Modrić, Rakitić og Perišić om pladsen. Halilović, som var med i bruttotruppen er dog ikke med blandt de 23 spillere, der rejser med til Frankring.
Marko Pjaca – Foto: Catherine Ivill via Getty Images
Marko Pjaca er med fire kampe den spiller fra den kroatiske liga, der har fået mest spilletid i kvalifikationen. Den 21-årige angriber spiller til daglig for Dinamo Zagreb, hvor han har fået spilletid i 28 af sæsonens 36 kampe og scoret otte gange.
Kovačić, Halilović og Pjaca. Spillere, der alle besidder de kvaliteter som Juric efterlyser hos danske spillere. Evnen til at tænke kreativt, at læse spillet og ikke lade sig gå på af modgang – at kunne score som fireårig mod to på otte.
Jens Andersson, der i dag sportschef i AGF, har et stort kendskab til kroatisk fodbold. Han er den eneste ikke-kroat, der har haft stillingen som sportschef i Hajduk Split. En stilling, han bestred med succes. Andersson har et godt øje til Pjaca, men hans opmærksomhed vil især være rettet mod Dinamo Zagrebs 19-årige midtbanespiller Ante Ćorić.
- Før VM 2014 sagde jeg, at man skulle holde øje med Rakitić, og så blev han solgt til Barcelona nogle uger efter. Så det bliver svært at slå den, siger Jens Andersson med et grin.
- Men jeg ville sætte pengene på Ćorić. Han bliver interessant at se, hvis han kommer til at spille.
“Før VM 2014 sagde jeg, at man skulle holde øje med Rakitić, og så blev han solgt til Barcelona nogle uger efter. ”
En forudsigelse der bekræftes af Ćorić’ træner Zoran Mamić, som tidligere har udtalt sig særdeles positivt om ham:
- Ante er en skat for vores klub. Han er et større talent end Luka Modrić og Mateo Kovačić var, da de var på hans alder.
Andersson var kun i Hajduk Split i fire måneder og tog herefter tilbage til Sverige af familiemæssige årsager. Trods den korte periode i landet nåede han at opleve den passion, der gennemsyrer kroatisk fodbold. Ligesom Nikola Juric ser han også åbenlyse forskelle mellem Danmark og Kroatien.
- Både kulturen i landet, og deres syn på talentudvikling er anderledes end hvad vi har i Skandinavien. Jeg oplever det som hårdere.
En verden med flere sandheder
Men én ting er en trup, der tæller verdensstjerner og lovende talenter. Noget andet er den kaotiske situation, kroatisk fodbold mere eller mindre permanent befinder sig i – i hvert fald når man sammenligner med den danske andedam, hvor der ikke skal mere til end et trekantsdrama i Kronjylland, før hele fodbolddanmark går i selvsving.
Siden Kroatien blev optaget i FIFA og UEFA i 1993, har holdet kun misset kvalifikation til to af otte slutrunder. Det største resultat for Kroatien er uden tvivl den tredjeplads, det blev til under VM i Frankrig i 1998. I EM-regi er kvartfinaler i henholdsvis 1996 og 2008 de største præstationer.
Forventningerne kan med rette være store, men uroen, der ulmer mellem tilhængerne og forbundet stikker dybt. For hvordan var det lige det endte med, at Kroatien i juni sidste år tog imod Italien på en bane, hvor et hagekors var ætset ned i græsset? I Kroatien er kombinationen af fodbold og politik sjældent enkel, og det er den heller ikke i dette tilfælde. Lad os tage historien (så godt som) fra begyndelsen.
Præsidenten for det kroatiske fodboldforbund HNS (Hrvatski Nogometni Savez) er manden, hvis lob Peter Schmeichel sent vil glemme, Davor Šuker. Engang elsket af kroaterne og fejret som den mest scorende på landsholdet gennem tiderne. I dag er situationen dog en anden, og han anses, af nogle, for at være en del af den magtfulde cirkel, der centrerer sig om Dinamo Zagreb-manden Zdravko Mamić, der mildest talt er en kontroversiel person – hadet ad mange, beundret af andre. Ham vender vi tilbage til.
For en ting der gentager sig, når man dykker ned i kroatisk fodbold er, at der er flere sandheder. Og hvor nogle anser Šuker for at være en skurk, mener andre, at han har gjort præcis det arbejde, han er blevet udset til. Nikola Juric hører til blandt de sidste og køber ikke kritikken af Šuker.
- Når man tænker på, at Kroatien er så lille et land, og at de har U17-, U19-, U21- og A-landsholdet med til alle de fornemme turneringer, så er arbejdet gjort, siger han med stålfast stemme.
Juric er samtidig heller ikke enig i den massive kritik af Zdravko Mamić. Han fokuserer på de resultater kroatisk fodbold og Dinamo Zagreb har opnået under hans ledelse.
KONTROVERSIEL Dinamo Zagreb-manden Zdravko Mamić deler vandene og får fansene til at blive væk. – Foto: Srdjan Stevanovic/Getty Images
- Man kan mene om Mamić-familien, hvad man vil, men jeg synes, at de gør et fantastisk stykke arbejde. De har været med til at revolutionere klubfodbold i Kroatien. Ligaen er skåret ned til 10 hold. En fantastisk liga med høj kvalitet. Hvad de går og laver i deres privatliv er deres sag, og det rager mig en høstblomst, men fodboldmæssigt har de været med til at spytte nogle af de største talenter ud, og det tager jeg sgu hatten af for – uanset hvem det er!
Men kan man skille det ad så skarpt?
Dukkeføren
Zdravko Mamić er et navn, der får folk til at trække på smilebåndet, når man nævner det. En person som alle har en mening om, men som de fleste helst holder for sig selv – i hvert fald dem, der har noget på spil.
Hans navn bliver ved med at poppe op, når man læser om kroatisk fodbold. En mand, der i nogles øjne kan få Silvio Berlusconi til at fremstå som et dydsmønster. Alt hvad der sker i kroatisk fodbold i disse år er mere eller mindre forbundet med Mamić, der lige for tiden indtager rollen som rådgiver for Dinamo Zagreb, hvor hans lillebror Zoran Mamić er træner.
Både Igor Štimac, der var landstræner før Kovac, og den nuværende landstræner, Ante Čačić, samt Šuker anses af nogle fans og journalister for at være direkte indstillet af Mamić. På den måde har han sikret sig kontrol med både forbundet og landsholdet – hvilket er en del af årsagen til den uro, der ulmer mellem fans og forbund.
Zdravko Mamić blev anholdt i både juli og november sidste år. Ved den seneste anholdelse blev han anholdt sammen med tre andre mænd, herunder hans søn Mario og generaldirektøren i det kroatiske fodboldforbund, Damir Vrbanović. Ifølge Total Croatia News er de sigtet for i samarbejde med en række andre magtfulde personer at have formet en kriminel organisation, der har trukket i omegnen af 80 mio. kr. ud af Dinamo Zagreb mellem 2004 og 2015.
Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Søren Christensen spiller nu i den kroatiske klub Slaven Belupo, der fører en tilværelse i midten af den bedste kroatiske række. Og selv om han kun har været i landet siden februar, har han allerede fornemmet, hvad Mamić-familiens tilstedeværelse gør ved kroatisk fodbold.
- Der sker nogle ting i kulissen, også nogle politiske ting, fornemmer man. Dinamo Zagreb-tilskuerne er utilfredse med deres præsident (Zdravko Mamić var præsident i Dinamo Zagreb indtil februar 2016, red.) og bliver simpelthen væk i protest. Det er jo den store klub, så det er jo lidt specielt at opleve.
Og netop utilfredsheden blandt tilhængerne er til at tage og føle på. Da Dinamo Zagreb kunne fejre sit 11. mesterskab på stribe (sic!) i maj, var der blot 750 tilskuere til stede. Sidst de mødte op var til sæsonens første kamp tilbage i juli – der sad Zoran og Zdravko Mamić nemlig fængslet. Et utvetydigt signal om, at Mamić-brødrene er totalt uønskede på trods af klubbens nationale dominans og sportslige succes. I hvert fald hos en del af tilhængerne i Dinamo Zagreb. Nikola Juric forklarer, at der blandt de hardcore Dinamo-fans, Bad Blue Boys, er en intern splittelse.
- Der er tre klaner i Bad Blue Boys. Der er dem, der er mod Mamić. Så er der dem, der er for Mamić. Og så er der dem, der halv-halv. Den ene dag er de for, den anden er de imod – alt efter hvordan vinden blæser, vil jeg næsten sige. De er splittede, og det er derfor situationen er som den er. Det er modsat Hajduk Split, hvor der er én fangruppe og de står sammen om alt, både på godt og på ondt.
For selv om Mamić-familien har sikret klubben økonomisk med profitable salg og Champions League-penge, så har familien også selv tjent store penge, som ellers kunne være endt hos klubben. Det fremgik af en artikel i det anerkendte fodboldmedie In Bed with Maradona fra 2013, af Alexandar Holiga, der også skriver for medier som FourFourTwo, Blizzard og the Guardian. Ifølge Holiga har Mamić lavet personlige kontrakter med talentfulde spillere, der har forpligtet sig til at dele deres indkomst med dem, uanset hvor de ender med at spille. En af dem er Luka Modrić, der angiveligt er forpligtet til at betale 20 procent af sin løn til Mamić så længe han spiller professionel fodbold.
Ironisk nok har Zdravko Mamić, ifølge nogle, selv en fortid hos Bad Blue Boys. De ultras, der nu boykotter klubbens kampe på grund af ham og som i 2011 afbrød et pressemøde for at konfrontere ham med hans måde at lede klubben. En rodet scene, hvor fire mænd i sort tøj lykkedes med at diskutere direkte med Mamić, der ellers er kendt for at holde pressemøder, hvor der ikke stilles spørgsmål. Kritikerne kalder det monologer.
Sagaen om Mamić-familien, og i særdeleshed Zdravko, udvikler sig konstant. Seneste nyt er, at en retssag, hvor Mamić-brødrene er sigtet for korruption er blevet flyttet fra Zagreb til byen Osijek små 300 km væk, fordi der er en lidt for tæt forbindelse mellem retsmedarbejderne og de sigtede.
DRAMA Kroatiske fans afbrød kampen mod Italien på San Siro med nødblus i 2014. Straffen blev en kamp uden tilskuere. – Foto: Claudio Villa/Getty Images
Hagekorset i græsset
Tyfonen af rygter og anklager, der hvirvler rundt over det kroatiske fodboldlandskab, er kun taget til det sidste år. I juli måned 2015 tog Kroatien imod Italien i havnebyen Split. Det skulle have været en fest for byen, der ikke har huset en landskamp i 18 år, men endte med at blive en skamplet på kroatisk fodbold.
Et år tidligere spillede Kroatien mod Italien på San Siro i Milano. Her lavede de medrejsende kroater så meget ballade, at UEFA tog sagen op.
Det er set før, at tilskuere laver ballade, og at forbund eller klubber straffes. Det er dog sjældent, at balladen har det ene formål at skade dem man holder med, men det var tilfældet for kroaterne. Fansene havde nemlig fået nok og brugte balladen til at gøre opmærksom på den uholdbare måde som de mente (og stadig mener), at det nationale forbund regerer over kroatisk fodbold.
Inden dommen fra UEFA var faldet, besluttede forbundet (med Dinamo Zagreb-manden Šuker i spidsen), at landsholdet skulle spille den første kamp uden for Zagreb i 18 år. Valget faldt på Split, hvilket kunne tolkes som en sejr for dem, der ønskede at gøre op med hovedstadsmonopolet. Men glæden blev kort. Blot tre dage senere faldt dommen fra UEFA. Kroatien blev dømt til at spille kampen uden tilskuere. Det lignede et uheldigt sammentræf, at en så symbolsk kamp skulle rammes af lige præcis den straf. Men knap var dommen faldet før anklagerne begyndte at fy. Šuker sidder nemlig også med i UEFAs eksekutivkomité og hans kritikere mener, at han kendte til udfaldet af dommen før han var med til at sende kampen til Split.
I en artikel i The Guardian fortalte journalisten Alexandar Holiga, hvordan Split var på den anden ende op til kampen – til trods for, at den skulle spilles uden tilskuere. Det halve af byen var spærret af, og en antidrone-enhed blev oprettet af politiet for at undgå scener som dem, der gik verden rundt, efter at en drone med et nationalistisk albansk flag blev fløjet ind på banen under kampen mellem Serbien og Albanien for et par år siden.
Men noget gik alligevel galt. I løbet af første halvleg kunne man på TV se et hagekors på cirka 12 meter ætset ned i græsset. Kampen kunne ikke afbrydes og et desperat forsøg på at gøre noget ved det i pausen løste ikke noget.
Efterfølgende fordømte landets præsident, Kolinda Grabar-Kitarović, handlingen og forlangte med det samme en efterforskning. På det tidspunkt førte Kroatien deres kvalifikationsgruppe foran Italien, men var lige pludselig i fare for at blive udelukket eller fratrukket så mange point, at det ville være umuligt at kvalificere sig. Sagen endte med, at Kroatien blev fratrukket ét point.
Gerningsmændene blev aldrig fundet, og forbundet pegede på fansene, og sagde, at de havde gjort det for at skade forbundet. Fansene pegede på forbundet og sagde, at forbundet havde gjort det for at sætte fansene i et dårligt lys.
PASSION Opbakningen er altid stor, når Kroatien deltager ved en slutrunde. Billedet er fra EM 2012. – Foto: AMA/Corbis via Getty Images
Men hvordan havde gerningsmændene haft held til at komme forbi i omegnen af 80 overvågningskameraer og ind på det sikrede stadion et sted mellem 24 og 48 timer før kampen, for at hælde kemikalier ud så det dannede et hagekors? Svaret blæser et sted i vinden over Balkan.
En stolt og forventningsfuld nation
Nu er den kroatiske lejr så samlet og træningen op mod den første puljekamp mod Tyrkiet d. 12/6 er i fuld gang. Og trods uroen mellem fans og forbund er opbakningen ikke til at tage fejl af.
- Nu så jeg, at der var 5.000 tilskuere til den første kroatiske træning. Og på trods af, at det er et lille land på størrelse med Danmark, så er der et rimeligt højt forventningspres på de unge mennesker, siger Nikola Juric.
Det enorme forventningspres, den store passion og stoltheden er også det, Jens Andersson fremhæver, når han taler om det kroatiske landshold og dets fans.
- Kroaterne går altid ind til en slutrunde med høje forventninger til deres landshold. Det er et meget, meget stolt land, og ser man på deres spillere individuelt, så er det spillere, som er toneangivende i deres klubber, siger han og fortsætter:
- Mange har oplevet krigen og det betyder også, at mentaliteten, rivaliseringen og følelserne er meget stærkere end vi er vant til. De er mere passionerede, og det er både på godt og ondt. Det er ikke usædvanligt, at man har tre generationer fra samme familie på lægterne, og uanset om de er 70 år, 40 år eller 10 år, så står alle og vifter med halstørklæderne og støtter deres hold. Fodbold er en meget stor del af deres sammenhold, og det efterlader ingen uberørt. Det er det, som er den store forskel i forhold til, hvad vi er vant til i Skandinavien.
Og passionen smitter af på forventningerne. Ifølge Søren Christensen forventer kroaterne avancement fra gruppen. Herefter er der, med den nye turneringsstruktur, et utal af mulige modstandere, hvilket gør det umuligt at forsøge at forudsige en vej til en kvart- eller semifinale.
Men Christensen forklarer også, at landstræner Ante Čačić ikke stod øverst på manges ønskelite, da Kovac blev fyret:
- Man siger jo lidt, at han ikke rigtig har nogen store meritter, så man var lidt forundret over, at han blev landstræner. Som jeg har forstået det, er han blevet udpeget af ham den store boss i Dinamo Zagreb.
“Som jeg har forstået det, er han blevet udpeget af ham den store boss i Dinamo Zagreb.”
Derfor er slutrunden også hans store eksamen, der skal vise, at han ikke bare er Zdravko Mamić’ hånddukke. Og den hårde medfart Lovren fik kan tolkes som en måde at sætte sig i respekt i det kroatiske omklædningsrum og over for de tvivlende fans. For faktum er, at Čačić, der har trænet 22 hold siden 1986, ikke har nogen store resultater at fremvise. Gennem sine 30 år som træner er hans største bedrifter, at han har ført to klubber til oprykning til den bedste kroatiske række og stået i spidsen for Dinamo Zagreb og Maribor i henholdsvis 11 og tre måneder. Han assistent er i øvrigt Josip Šimunić, der i 2013 fik 10 spilledages karantæne og en klækkelig bøde for at have sunget en fascistisk sang med en gruppe tilskuere, efter en kamp mod Island.
Men Čačić har gjort, hvad han kan for at gøre kritikernes ord til skamme. Han har stået i spidsen for holdet i seks kampe, hvoraf de har vundet de fem og spillet en enkelt uafgjort. Om han er manden, der kan forløse holdets store stjerner vil tiden vise, men det er helt sikkert, at han ikke har en ’keep the players happy’-attitude. Det blev klart allerede i december. Her gjorde han det nemlig helt tydeligt i et interview med Croatia Week, hvad han går efter hos sine spillere:
- Efter kampen på Malta (hvor holdet kvalificerede sig til EM, red.) sagde jeg endda til Darijo Srna, at dem der kommer på holdet til EM i Frankrig ikke er nogen, der har fortjent det, fordi de har kvalificeret holdet, men dem, der er mest klar og forberedt på at spille, og dem, der endelig kan bringe holdet ud af Vatrenis (VM-bronzevinderne fra 1998, red.) skygge.
Det er måske for meget at tale om decideret lodtrækningsheld, men kroaterne er næppe ærgerlige over den rækkefølge gruppe D’s kampe skal spilles i. De lægger ud mod Tyrkiet 12. juni og spiller fem dage senere mod Tjekkiet. Den afsluttende puljekamp mod Spanien spilles 21. juni.
Med lidt held er de forsvarende europamestre fra Spanien allerede videre fra gruppen efter de første to kampe, hvilket alt andet lige vil gøre dem til en mere overkommelig modstander.
Nikola Juric vurderer, at chancerne for avancement er gode, men for kroaterne kommer det i høj grad til at handle om andet end ”bare” fodbold.
- Meget af det spil, der foregår på Balkan, det vil sige også i kroatisk fodbold, er det mentale. Kan træneren finde ud af at sætte dem op til de kampe? Har de den fornødne respekt for træneren? Og hvis ikke træneren kan finde ud af det, så tabes det hele på gulvet, forklarer han og afslutter:
- Jeg ved, at kroaterne per natur gerne vil spille for deres land, for det er jo en ære i sig selv. Jeg tror stadig på, at det nok skal kunne lykkes at nå langt.
“- Jeg ved, at kroaterne per natur gerne vil spille for deres land, for det er jo en ære i sig selv.”
