Rafalutionen - en ny start i Newcastle United

Store mægtige Newcastle United skal spille i Championship den kommende sæson. Men der er ikke desto mindre solgt 33.000 sæsonkort på forhånd - flere end i Premier League. Rafael Benitez er igang med det, man håber bliver en tiltrængt revolution i Newcastle. Det skaber ny tro.

Af Søren Højlund Carlsen

I en verden, hvor flere og flere fodboldklubber overtages af rige mænd som et slags legetøj, er der noget ironisk over, at den tidligere manager og spiller Kevin Keegan i sin tredje alder nu har udviklet et avanceret stykke fodbold-legetøj. Sokka hedder det - det er et interaktivt træningssystem, der gør legen med bolden digital og forsøger at få drenge og piger væk fra Play-stationen og ud på græsset eller gaden med en bold.

I modsætning til Kevin Keegans egen karriere som spiller er Sokka endnu ikke nogen stor succes, men det er måske også en uretfærdig skala at måle på. For Kevin Keegan er en af 70’ernes helt store spillere. Som en markant figur på landsholdet og i Liverpool og Hamburg SV vandt han Ballon d’Or i 1978 og 1979, før han sluttede sin karriere i Newcastle United i 1984.

Det var en klub, der - på godt og ondt - skulle komme til at forme hans karriere som træner - en karriere, der på flere måder bedre kan sammenlignes med hans bestræbelser på at bringe et nyt elektronisk fodboldspil til verden. Begge er fyldt med gode intentioner, stort engagement og mødes med sympati fra offentligheden, men det bliver sjældent til andet end de gode hensigter. Nu kan Sokka selvfølgelig stadig nå verdensherredømmet inden for den interaktive fodboldunderholdning, mens Keegans trænerkarriere for længst er slut. Som han selv har sagt, har han nu alderen til at få et pensionistkort til busserne, så selv om der da vist var nogen, der nævnte hans navn, da England for nylig skulle have ny landstræner, så var det vist ikke mere end et nostalgisk ønske.

Keegans klassehold

Nostalgi er der også masser af, når man taler om Kevin Keegan og Newcastle United Football Club. To store planeter i fodboldens solsystem, der flere gange i historien er stødt sammen og skabt kosmisk energi og stor skønhed, men hvis soldans også er endt i konflikt og nedsmeltning. Senest i 2008, hvor Keegan - i utilfredshed med ejer Mike Ashley - forlod Newcastle United efter sin anden periode som træner i klubben.  

Kevin Keegan i Newcastle, som han så ud i 1996. Foto: Getty Images/Shaun Botterill.

Så var der mere skønhed over Kevin Keegans første periode som træner i Newcastle. Her kulminerede en fem-årig periode i 1996 med en sæson, der plantede Newcastle United i bevidstheden hos mange fodboldtilhængere verden over - inklusiv denne signatur, der sad klinet foran fjernsynet i foråret 1996, da Newcastle, kun fire år efter de var tæt på at rykke ned i den tredjebedste engelske fodboldrække, var den ene del af et intenst og forrygende kapløb med Manchester United om det engelske mesterskab.

Keegan fik spillere som Les Ferdinand, David Ginola, Peter Beardsley, Asprilla og David Batty til at stråle og sammen med arbejdsmænd som Lee Clark, Rob Lee og Warren Barton spillede Newcastle-holdet i sæsonen 1995/1996 noget af det bedste fodbold, der nogensinde er spillet i det nord-østlige England.

David Ginola på besøg i Newcastle i Keegans 2. periode som manager. Foto: Getty Images/Ian Horrocks.

Det var angrebsfodbold så charmerende som en 22-årige pige fra Viby J i juni måned. Det var medrivende, spændende, kraftfuldt, insisterende. Jeg havde i hvert fald aldrig set noget lignende. Så når mine venner sad og heppede på Manchester United og Liverpool, så faldt jeg for Keegans kæmpende karle, der faldt med ære, da Manchester United til sidst alligevel ganske bitterligt sneg sig forbi Newcastle og tog mesterskabet.

Newcastle havde ellers været foran med hele 12 point i januar måned, men så fik Manchester en vis Erik Cantona tilbage fra karantæne - det var noget med et karatespark og en tilskuer - og samtidig tabte Newcastle point til West Ham og Manchester City, inden de tabte til titel-rivalerne fra United på hjemmebane i marts. Et nederlag, der ødelagde en ellers perfekt hjemmebane-statistik. Senere nederlag til Arsenal, Liverpool og Blackburn betød, at Manchester United tog et forspring, der ikke kunne indhentes.

Newcastle skulle aldrig siden komme så tæt på mesterskabet som i den magiske sæson i 1996. Selv om Kevin Keegan om sommeren - bitterligt optændt af en glødende trang til revanche- købte den lokale dreng Alan Shearer hjem fra Blackburn for en rekordsættende sum på 15 mio. pund, så lykkes det ham aldrig at genskabe magien fra sæsonen før. Og i januar 1997 trådte han tilbage som manager i den måske største klub, der aldrig har vundet noget. For både før og efter 1996 har Newcastle United ikke mange sportslige højdepunkter man kan prale med. Godt nok har man vundet fire engelske mesterskaber og seks FA Cup’s. Men den seneste triumf er en pokalfinalesejr i 1955 - med mindre man altså tæller en sejr i 2006 udgaven af Intertoto Cup med. Men det gør man ikke.

Dårlig ledelse

De pauvre resultater står i skærende kontrast til det faktum, at Newcastle United rent faktisk er en af Englands - og Europas - helt store klubber. Der er en massiv opbakning til klubben i byen, hvor det 55.000 sjæle store stadion for det meste er udsolgt, og sidste år omsatte klubben for mere end halvanden milliard danske kroner, hvilket giver den en 17. plads på listen over de økonomiske største klubber i verden.

I 1999 var klubben endda nummer fem på den money-liste og var den andenstørste klub i England målt på økonomien - lige efter klubben, der ”stjal” chancen for deres seneste mesterskab i 1996, Manchester United.

Newcastles ejer, Mike Ashley, til højre med direktør Lee Charnely til venstre. Foto: Getty Images/Mark Runnacles.

Men de mange penge og den store opbakning har altså ikke kunne veksles til sportslig succes. Bevares, der har været fine kampagner i 90’erne og til dels også i 00’erne, hvor høje placeringer i Premier League betød mange spændende europæiske kampe, men nogen trofæer er det aldrig blevet til.

Det er komplekst at undersøge, hvorfor Newcastle ikke har vundet noget trods alle de gode forudsætninger - og det er ikke formålet med dette indlæg. Det må andre og mere kompetente iagttagere forsøge sig med.

Men meget kort og forenklet sagt, så har klubben lidt under en ledelse, der har været inkompetent og en ejer, der har omgivet sig med endnu mere inkompetente medarbejdere.

Siden 2007 har Newcastle været ejet af den engelske forretningsmand Mike Ashley, der købte klubben af den tidligere ejer Sir John Hall - en lokal søn af en minearbejder, der tog klubben fra en truende nedrykning til den tredje bedste række i 1992 og til en placering, hvor man næsten kunne mærke mesterskabspokalen.

Men under Mike Ashleys regeringstid er Newcastle rykket ud to gange - senest op til denne sæson - og klubben har i det hele taget ageret som en fodboldudgave af figuren Mr. Bean - opfundet af Rowan Atkinson, der er født og opvokset i Newcastle.

Der er bred enighed om, at klubbens dårligdomme i høj grad skyldes Ashleys manglende evner til at omgive sig med dygtige folk og en notorisk stædighed mod at investere de nødvendige midler i holdet - en stædighed, der tilsyneladende skyldes en ambition om blot at være med i Premier League for at få del i ligaens svulmende pengestrøm og samtidig bruge klubben og dens stadion - St. James’ Park - som reklamesøjle for Ashleys kæde af sportsbutikker.

- Han har lavet mange fejl, siger den tidligere træner Kevin Keegan til BBC Sport.

- Men han har også givet ansvar til folk, der også har lavet mange fejl. Og når man laver fejl på det niveau, hvor Newcastle befinder sig, så koster det hårdt, tilføjede Kevin Keegan.

In Rafa we trust

Trods den massive kritik af Mike Ashley fra fans og den lokale presse ejer han dog stadig klubben mod nord og i en af sine ganske få interviews har han udtalt, at han godt nok har fortrudt, at han i sin tid købte klubben - en følelse, der deles af resten af byen - men, at han føler sig ”gift” med den.

Og måske klubbens tilhængere endelig kan begynde at leve med klubbens ejer. I hvert fald begyndte Ashley i sidste sæson at investere massivt i holdet, og han tiltrak et stort trænernavn i skikkelse af Rafael Benitez, der dog kun kunne bremse det frie fald som klubben befandt sig i, da han ankom.

Men desværre ikke nok til at forhindre en nedrykning til den næstbedste engelske række, Championship. Alligevel er det som om, at Rafael Benitez nu symboliserer en ny start i Newcastle. Han har vundet tilhængernes hjerter og omvendt. Således har han flere gang offentligt sagt, at det var deres skyld, at han - efter tunge overvejelser - valgte at forlænge sin aftale og dermed blive træner i en lavere division. En noget uvant position for en mand, der tidligere har trænet så store størrelser som Liverpool, Napoli, Chelsea og Real Madrid.

Newcastle tilhængerne har tiltro til deres manager. Foto: Getty Images

Men noget kunne tyde på, at ’rafalutionen’ som de kalder den nye tid i Newcastle, er et tegn på en ny tid. Således havde man inden sæsonstarten den 5. august allerede solgt over 33.000 sæsonkort, hvilket er flere end sidste år i Premier League. Og på banen har holdet da heller ikke gjort noget for at sænke optimismen. For første gang siden 1995, hvor Kevin Keegan var træner havde holdet indtil fredagikke tabt en eneste træningskamp op til den nye sæson. Og holdet viste til tider da også stor styrke, som for eksempel i en 3-2 sejr over Vitesse Arnhem, hvor de førte 3-0 ved pausen efter sprudlende fodbold. I opstarten har holdet scoret 17 mål og kun lukket fire ind, hvilket på de kanter er usædvanligt og det tyder på en vis kvalitet i holdet - også selv om Newcastle United fredag tabte deres premierekamp mod Fulham, hvor i øvrigt 7.000 fans var rejst med til London for bare lige for at understrege den store opbakning - nedrykning eller ej - der er til klubben.

Nyt hold

Noget af optimismen skal findes i, at holdet nærmest er helt nyt og har fået tilført spillere med erfaring fra England og fra den række, hvor Newcastle nu skal spille - og ikke mindst meget gerne også væk fra. Og det kræver spillere med mandsmod, fight og de rette egenskaber til en tur til Burton en tirsdag aften i december. Så væk er de dyre ugidelige franskmænd, som ellers i en periode flokkes om St. James’ Park, som var de Rafael Van der Vaart i en kebab-bod i Herning. Således har Benitez sagt goodbye til spillere som Obertan, Cabella, Marveaux, Cisse og fire andre. Flere kan dog forsvinde inden transfervinduet lukker og de lokale medier spekulerer stadig i, at spillere som, Sissoko, Tiote og Anita også forsvinder, mens den notoriske skadede Siem de Jong også de facto er væk.

Ind er indtil videre kommet hele ni nye spillere, og det udelukkes ikke, at der kan komme flere. Blandt de nye spillere finder man ny målmand i skikkelse af belgiske Matz Sels, der skal tage kampen op med den ellers uhyre populære Tim Krull, der var ude det meste af sidste sæson med en skade. Ind er blandt mange andre også kommet den spændende back Jesus Gamez fra Atlético Madrid, den skotske centerforsvarer Grant Hanley, der er kommet til fra Blackburn og kantspilleren Flora Thauvin fra Marseille - lidt fransk skal der åbenbart være.

Rafael Benitez tager imod Jesus Gamez. Foto: Getty Images/Serena Taylor.

I alt har Newcastle op til sæsonstarten kun brugt netto fem mio. pund, da man også har solgt en del spillere, og som en lokal journalist beskrev det, så er det lidt som at sælge sine brugte ting på et loppemarked for derefter at gå hen i en rigtig butik og bruge de penge man lige har tjent på fine nye ting...

Så mens kontinuitet som regel er det bedste for en fodboldklub, så er der bred enighed om blandt fans og medier, at Rafael Benitez gør ret i sin store udskiftning. Der var simpelthen for mange uduelige spillere, der ikke bød ind og efter endnu en smertelig nedrykning har det været nødvendigt med en stor iltning af omklædningsrummet - ikke kun på de fysiske plan i kraft af den renovering Newcastles træningsanlæg har været igennem i sommerferien, men også på det menneskelige plan i kraft af nye spillere med lyst til at være soldater i ’rafalutionen’.

- Vi har nu en trup, der ligner den bedste i Championship, siger Harry Savill, der er redaktør på Newcastle-fanzinet, The Spectator’s View.

- Hvis jeg skulle pege et par spændende navne ud, så ville det være Matt Ritchie fra Bournemouth og Dwight Gayle fra Crystal Palace. Ritchie var en af Bournemouth’s bedste spillere i Premier League sidste år, og, at han kunne lokkes en række ned, siger noget om den anseelse og statur som Newcastle stadig har blandt spillerne, men samtidig siger det også meget om Rafael Benitez’ evne til at tiltrække gode navne.

- I Crystal Palace har jeg hørt, at de beklager, at de solgte Gayle. Han var en fan-favorit i London, men fik ikke nok spilletid i Palace’s system. Af de tilbageblivende drenge tror jeg meget på vores nye anfører, Jamaal Lascelles. Han var god hen mod slutningen af sidste sæson og kan blive endnu bedre i den her sæson, vurderer Harry Savill overfor Mediano.

Morgenluft

Men kan en håndfuld nye spillere og lidt maling på træningsanlægget virkelig skabe ny optimisme i den ellers så plagede klub. Er der noget af have optimismen i? Er Rafael Benitez virkelig ved at lave en revolution i Newcastle? Og kan det række til den helt nødvendige oprykning? Ja, i hvert fald, hvis man spørger i Newcastle, hvor der er store forventninger og optimisme inden den første hjemmekamp på St. James Park mod Huddersfield den 13. august.

- Der er en ny optimisme omkring hele klubben. Jeg tror, at det, at holdet nu har haft en hel opstart under Rafa (Rafael Benitez red.) vil gavne truppen, og de bulletiner, der kommer ud fra klubben og holdet er meget positive. For eksempel har spillerne talt om, hvordan deres træningslejr i Irland har været en af de mest effektivt organiserede, de nogensinde har været på. Og i træningskampene har spillerne udvist både godt spil og hårdt arbejde. Jeg er også optimistisk i forhold til de nye spillere - som for eksempel Dwight Gayle og Matt Ritchie jeg nævnte - de er kommet god i gang og har scoret i træningskampene. Så i det hele taget er der meget, vi som fans kan være positive over, siger Harry Savill.

Matt Ritchie er kommet til fra Bournemouth. Foto: Getty Images/Serena Taylor.

Newcastle-tilhængeren fortæller også til Mediano, at Rafael Benitez har iværksat en række ændringer i klubben, som han tror bliver vigtige i jagten på fremtidig succes.

- En af hans betingelser for at forlænge var, at han ville få mere indflydelse - også udover førsteholdet, og det må man sige, at han har fået. Han har igangsat en renovering af klubbens anlæg, der kommer til at gavne os på længere sigt, men mere vigtigt, så han fået fuld råderet over transfers til og fra klubben. Sådan var det ikke før i tiden, hvor Mike Ashley og Graham Carr (Headscout i Newcastle red.) førte en meget stram transferpolitik, der fokuserede på billige udenlandske spillere under 25 år - en tilgang, der blev mere gearet omkring kortsigtede økonomiske gevinster ved videresalg i modsætning til resultater på banen.

Men nu ser ud til at Rafa i stedet går efter engelske spillere, der har bevist sig selv i Premier League og som forstår klubbens historie og som vil arbejde for sagen, hvilket er vigtigt for os fans. Han har dog også udnyttet sit store kendskab til spansk fodbold og bragt en 30-årig højre back fra Spanien hertil i skikkelse af Jesus Gamez, hvilket er en transfer, der er blevet meget rost. Så i modsætning til tidligere har Mike Ashley givet sin træner magt til at ændre på områder, hvor det før var umuligt for en manager i Newcastle at gøre noget, siger Harry Savill, der dog stadig - som de fleste andre fans i Newcastle beklager Mike Ashleys ejerskab. Men også her vejrer man morgenluft.

- Han er jo desværre stadig involveret i klubben, men også her virker det til, at melodien har fået en anden tone. Det er som om, at den anden nedrykning virkelig har rystet ham, så han nu overlader scenen til folk med forstand på fodbold, samtidig med, at han har vist sig villig til at investere i holdet. Det er bare en skam, at det tog ham ni år at erkende, at et succesfuldt Newcastle United også kan være en god forretning, lyder det fra Harry Savill som glæder sig til den nye sæson nu nedrykningen er kommet lidt på afstand.  

- Man skal ikke undervurdere Championship - det er en virkelig god liga med mange gode hold og gode spillere. Ikke desto mindre kan man jo ikke skjule, at vi er en af de største klubber i England med den største opbakning og vi har brugt rigtig mange penge på gode spillere. Så med forbehold for, at sæsonen dårligt er kommet i gang, så ser det rigtig godt ud med hensyn til en oprykning næste år.

Forhåbentlig får Harry ret i sin optimisme. Byen Newcastle og dets fodboldelskende folk fortjener et hold i den bedste række.

Foto: Getty Images/Richard Heathcote