La Liga-klummen: Barҫa-dræberen Kiko og et genopstået Alavés

For seks år siden vandt Kiko Femenía sensationelt på Camp Nou som del af et oprykkerhold. Lørdag aften var han tilbage på Camp Nou og gentog bedriften fra 2010 - denne gang med Alavés

Af Morten Glinvad

Det var en sensommerdag på Camp Nou. Den spanske sæson var endnu i sin spæde begyndelse. Barcelona-spillerne havde rejst verden rundt for at spille landskampe efter en sommer præget af en stor slutrunde. To år i træk havde Barcelona vundet mesterskabet, og nu var succestræneren gået i gang med sin tredje sæson, hvor sæsonens første Champions League-kamp ventede få dage senere. Inden da var der lige en ligakamp, der skulle overstås. På besøg kom en upåagtet oprykker, som ingen regnede for noget. Det var en af de kampe, som man nærmest ikke kunne forestille sig ville give problemer for Barcelona. En ren ekspeditionssag. Det var derfor til at forstå, at cheftræneren valgte at spare nogle af profilerne inden de langt mere alvorlige opgaver, der var i vente.

Men det umulige skete. Oprykkerne triumferede på Camp Nou og præsterede et af de mest sensationelle resultater i mange år i spansk fodbold. En af de glade vindere var en 19-årig kantspiller, der blev skiftet ind i 2. halvleg for den dobbelte målscorer Nelson Valdez og fik sin karrieres største oplevelse.

I lørdags gjorde han det igen.

For ovenstående beretning handler ikke om Alavés’ sejr på Camp Nou i lørdags, selvom den sagtens kunne have gjort det. Den fortæller om dengang i 2010, da Hércules fra Alicante gjorde det samme. På præcis samme tidspunkt i sæsonen og med påfaldende mange ligheder. Og med en fællesnævner på banen ved navn Kiko Femenía, der om mange år kan fortælle sin børnebørn om den usædvanlige bedrift, at han to gange i karrieren har vundet på Camp Nou som del af et undertippet oprykkerhold.

Tilbage i 2010 var han et ungt talent, der havde været en ofte anvendt indskifter, da Hércules rykkede op i den bedste række den foregående sæson. Seks år senere er han nu blevet omskolet til back og var i sidste sæson med til at rykke Alavés op i La Liga efter ti års fravær. Og i løbet af de seks år, der er gået, har han været forbi både Barcelona og Real Madrid.

I Hércules blev sejren på Camp Nou ikke begyndelsen på et oprykkereventyr. Trods indkøb af store navne som Nelson Valdez, David Trezeguet og Royston Drenthe blev den kun fulgt at otte sejre yderligere, og Hércules sluttede næstsidst og rykkede ned. Kiko Femenía havde dog gjort tilstrækkeligt opmærksom på sit talent til, at Barcelona hentede ham til klubben efter nedrykningen. Her blev han del af B-holdet, men psykisk tog det hårdt på ham, at han ikke fik andre kampe på A-holdet end en optræden i den uofficielle Trofeo Gamper i 2011.

Allerede i sin tid i Hércules var Kiko Femenía blevet kendt som en spiller med et skrøbeligt sind. Han blev flere gange ramt af angstanfald, og efter to år på Barcelonas B-hold havde han fået nok. Han følte ikke, han fik nogen forklaring på, hvorfor døren til førsteholdstruppen forblev lukket, kontrakten blev ophævet, og i stedet foretog han et markant skifte til Real Madrids B-hold. Her led han samme skæbne som i Barcelona, førsteholdet var lukket land, og i 2014 fik han sin kontrakt ophævet og lignede historien om et skrøbeligt talent, der ikke havde mentaliteten til at håndtere modgang.

Men i Madrid-forstaden Alcorcón havde den daværende træner José Bordalás registreret Kikos kvaliteter og hentede ham til klubben i den næstbedste række.

- Han er en god fyr og meget professionel. I Alcorcón satsede jeg personligt på ham og blev kritiseret for det, men jeg er glad for, at jeg gjorde det, for det gik godt. Vi arbejdede med ham på et personligt og et psykologisk plan, fordi vi havde tillid til ham. Nu bliver han igen en spiller, der hører til i Primera, fortæller Bordalás til Marca efter lørdagens kamp.

Bordalás tog for et år siden Kiko Femenía med til Alavés, da han fik job der, og sammen rykkede de op i den bedste række. Men det blev ikke Bordalás, der fik lov til at føre Alavés ind på den store scene efter ti års fravær.

Europæiske finalister på fallittens rand

Oprykningen var en overraskelse for de fleste, for det er bare tre år siden, Alavés rykkede op fra Segunda División B, den tredjebedste række. Et år senere var det tæt på en nedrykning, og oprykningen i foråret blev sikret med en trup, som end ikke klubben selv havde fantasi til at forestille sig, ville være stærk nok til den bedste række. Bordalás havde været lidt for åbenmundet om den manglende kvalitet i truppen og fik derfor at vide, at han ikke skulle fortsætte. Ny træner blev argentineren Mauricio Pellegrino, der sluttede sin aktive karriere i Alavés’ seneste sæson i den bedste række i 2005/06.

Dengang oplevede Pellegrino selv, hvilket galehus Alavés havde udviklet sig til. Det var gået ned ad bakke i Vitoria i Baskerlandet siden de gyldne år efter oprykningen til den bedste række i 1998. To år senere nåede Alavés klubbens bedste placering i historien med en sjetteplads, der sendte klubben ud i Europa for første gang nogensinde. Og som den første debutant i historien gik Alavés hele vejen til finalen i UEFA Cup. En uforglemmelig aften i Dortmund endte med et nederlag på 5-4 efter forlænget spilletid til Liverpool. Alavés havde i sandhed levet op til klubbens kælenavn El Glorioso.

I 2003 rykkede Alavés ned, og comebacket to år senere varede kun et enkelt år. På det tidspunkt var Alavés blevet overtaget af den ukrainsk-amerikanske fantast Dmitry Piterman, en tidligere olympisk trespringer, der tidligere havde kørt Racing Santander i sænk og nu gjorde det samme med Alavés. Trænere blev skiftet ud og erstattet af andre, men i virkeligheden ville Piterman bestemme det hele selv. Og da han ikke havde tilladelse til at sidde på trænerbænken under kampene, akkrediterede han sig i stedet som holdfotograf. Det endte naturligvis med en nedrykning, Piterman efterlod Alavés i økonomiske ruiner, og i 2009 røg man helt ned i den tredjebedste række med en gæld på 150 millioner kroner.

Nu har Alavés lagt den mørke tid bag sig, og til at genetablere klubben i den bedste række har træner Pellegrino i løbet af sommeren fået tilført intet mindre end 18 nye spillere. Blandt dem lejede talenter fra storklubbernes reservehold, interessante sydamerikanske landsholdsspillere og fire mand, der er samlet op fra de klubber, der i sidste sæson rykkede ud af den bedste række.

Højest overraskende hentede den sammenbragte flok 1-1 i premieren på Vicente Calderón mod Atlético Madrid, men alligevel var der ingen, som forventede noget af Alavés, da de i lørdags rejste til det, der for mange år siden var træner Pellegrinos hjemmebane. Argentineren var i 1998 kommet til Barcelona på en lejeaftale og fortalte i lørdagens El País om, hvordan han med det samme måtte fralægge sig kælenavnet El Flaco, den tynde: ”Her er der kun en El Flaco. Han hedder Johan Cruyff,” var beskeden.

Pellegrino blev kun et år i Barcelona, inden han med stor succes fortsatte i Valencia. Som træner gik det til gengæld helt galt samme sted, da han fik chancen i 2012 og blev fyret efter et halvt år.

Da Asterix indtog Rom

Pellegrino havde besluttet sig for at ændre sit system for at modstå overmagten på Camp Nou. Alavés kom derfor i en meget defensiv 5-4-1 og havde ingen illusioner om at diskutere boldbesiddelsen med Barҫa. Kun fire spillere i startopstillingen havde været med til oprykningen i foråret, og en af dem var Kiko Femenía. I slutningen af 1. halvleg kom han godt til baglinjen og sendte et perfekt indlæg ind til den fremstormende Deyverson, der bragte gæsterne i spidsen.

Og efter Jerémy Mathieus udligning lige efter pausen slog Alavés til igen. Javier Mascherano mistede bolden i eget felt, og Ibai Gómez passerede den debuterende Jasper Cillessen. Minutterne gik, og Alavés holdt stand og sikrede den anden sejr i historien på Camp Nou.

- Selv ikke de mest optimistiske kunne have forestillet sig, at vi ville have fem point efter de tre første kampe, jublede præsident Alfonso Fernández efterfølgende. - Vi havde regnet med, at de ville presse os mere, konstaterede den fortsat ubesejrede træner Pellegrino.

Hjemme i Vitoria forsøgte Alavés-tilhængerne at forstå det ubegribelige, og den lokale avis Noticias de Álava skrev, at ”Asterix invaderede Rom” med træner Pellegrino som druiden, der havde fundet den magiske trylledrik.

Alavés havde forsvaret sig forbilledligt, og med så mange nye spillere var det imponerende, hvor godt defensiven hang sammen. Men en stor del af forklaringen er selvfølgelig også, at Barcelona-træner Luis Enrique havde valgt at se bort fra en række stamspillere. Hele forsvaret var skiftet ud i forhold til den seneste kamp i Bilbao for to uger siden, og efter landskampe i Sydamerika startede både Lionel Messi og Luis Suárez på bænken. I stedet var der debut til Paco Alcácer i angrebet, hvilket han ikke slap heldigt fra. I pausen af opgøret blev Marcas livereporter Borja Luis Callero spurgt, hvordan han havde set Alcácer, og svarede passende: ”Jeg har slet ikke set ham.”

Barcelona havde kun to afslutninger inden for målrammen i hele opgøret, og selvom Messi, Suárez og Iniesta blev skiftet ind undervejs, var det ikke nok.

Lionel Messi græmmer sig i opgøret mod Alaves.

Foto: Getty Images

”Barcelona var uigenkendelig i opstillingen, impotent i angrebet og sårbar i forsvaret,” skrev Ramón Besa i El País og fortsatte: ”Barҫa havde hverken et hold eller en trup, hverken en startopstilling eller indskiftere, og blev besejret af FIFA-virus, rotationer, skader og frem for alt et strålende Alavés.”

- Vi var slet ikke præcise, vi fik ikke spillet til at flyde, og i 1. halvleg var vi dårligt positionerede. Vi havde ikke forudset modstanderens 5-4-1, og positioneringen var nøglen for os samt at angribe rummene, men vi havde meget svært ved at skabe målchancer, analyserede den tabende træner Luis Enrique.

Nederlaget har naturligvis åbnet for debatten i Catalonien. For hvis man bruger 900 millioner på at forbedre bredden i truppen, så burde det jo netop være muligt at spare spillere og stadig vinde på hjemmebane over en oprykker, lyder kritikken, mens det også blev noteret, at Barcelonas startopstilling kun indeholdt én eneste spiller (Sergio Busquets), der har haft sin opvækst på Barcelonas eget akademi.

En trøst for Barcelona må være, at sidst man tabte på Camp Nou til Kiko Femenía og et oprykkerhold, sluttede det hele ganske godt med et mesterskab og en Champions League-titel i 2011. Mens den nu dobbelte Barҫa-dræber Kiko må håbe, at det for hans Alavés ikke går som for Hércules, der trods triumfen på Camp Nou endte sæsonen som nedrykker.

Rundt om runden:

Ronaldo og Bale i splitsekundet før et velfortjent kram.

Foto: Getty Images

• Cristiano Ronaldo er tilbage! Og portugiseren skulle ikke engang bruge seks minutter på at score sæsonens første mål i Real Madrids uproblematiske 5-2-sejr over Osasuna. To måneder var der gået, siden Cristiano gik i stykker i EM-finalen, men nu er knæet i orden igen, og spørgsmålet er så, om portugiseren har tænkt sig at lytte til de velmenende råd om at spare sig lidt mere i denne sæson. ”Jeg har allerede hvilet mig i de to første kampe. Nu handler det om at spille,” sagde han efter kampen, hvor han også blev spurgt til sin kontrakt, der udløber i 2018: - Hvis jeg var præsident for Real Madrid og havde en spiller som mig, så ville jeg forlænge kontrakten med ti år. Mindst. Ja, Cristiano var veloplagt, selvom han ifølge Xavi har det problem, at han deler tid med en anden stor spiller, der er den bedste i historien. - Jeg er den mest søgte fodboldspiller på internettet. Den, der gerne vil på forsiden, taler om mig. Jeg er ligeglad med, hvad Xavi siger om mig. Han spiller i Qatar, eller hvad ved jeg. Han har vundet det hele, men han har aldrig vundet en Guldbold, lød det fra den tilbagevendte Cristiano Ronaldo på et Real Madrid-hold, der med sejren tangerede klubrekorden fra 1960/61 med 15 ligasejre i træk og lagde sig alene på førstepladsen. 

• Alt var galt i foråret i Deportivo. En topplacering blev forvandlet til en nedrykningskamp. Den unge succestræner Víctor Sánchez udviklede sig til at være en mand uden kontrol med eller respekt fra spillertruppen. Og blandt spillerne var stemningen så dårlig, at den erfarne midtbanemand Cani noterede, at han i Deportivo ”i løbet af et år havde oplevet flere sager uden for banen end i hele karrieren.” Stridens hovedperson var den portugisiske venstreback Luisinho, der var blevet sendt i skammekrogen, da han havde brokket sig over det, han anså som forskelsbehandling fra den daværende træner. ”Luisinho har problemer med alle. Han burde ikke være i klubben længere,” sagde midterforsvareren Alejandro Arribas. Men Luisinho er der fortsat efter en sommer, hvor Deportivo uden held forsøgte at skille sig af med ham. Den nye træner Gaizka Garitano har været imponeret af portugiserens indsats på træningsbanen, og søndag aften startede han for første gang i sæsonen inde, eftersom den normale venstreback Fernando Navarro var skadet. I anden halvleg fik han så selskab af sin uven Arribas i opgøret mod Athletic Bilbao, som Deportivo tabte 0-1 på et vanvittigt langskud fra næsten 32 meter af Raúl García, som ifølge hjemmepublikummet burde være smidt ud forinden for en hård tackling mod Deportivos debutant Joselu, der måtte udgå med en knæskade og frygtes ude i flere måneder og dermed ikke fik mulighed for at bevise, at han er den rette afløser for Lucas Pérez.

• 11 nye spillere kom til Sevilla i løbet af sommeren, men i lørdags var det en 20-årig angriber fra Sevilla Atlético i den næstbedste række, der blev redningsmand. Carlos Fernández blev skiftet ind i 2. halvleg mod Las Palmas, og i en hæsblæsende slutfase vendte Sevilla 0-1 til 2-1 med Carlos Fernández som matchvinder med sit første mål i sin ottende kamp for Sevillas A-hold. - Jeg har været sevillista, siden jeg blev født. Det her er noget, jeg har drømt om, sagde han.

• 'Et medrivende opgør på Mestalla endte som en stor nedtur for kriseramte Valencia. 0-2 var ellers blevet til 2-2, selvom Enzo Pérez var blevet udvist i starten af 2. halvleg, men i overtiden scorede Rubén Castro sit andet mål i opgøret, så Valencia nu har tabt seks ligakampe i træk. Efter de sene salg af Paco Alcácer og Shkodran Mustafi var der debut til det nye midterforsvar bestående af Ezequiel Garay og Eliaquim Mangala, mens Munir blev skiftet ind i 2. halvleg. Marginalerne har været mod Valencia i sæsonstarten, og truppen burde være for stærk til at komme i nedrykningsfare. Men lige nu er intet sikkert i Valencia.

• I bunden har Valencia selskab af Celta, der ligeledes er uden point efter 0-4 hjemme mod Atlético Madrid. Det er første gang siden 1982, at Celta starter en sæson med tre nederlag i ligaen. - Vores realitet er at kæmpe for at sikre overlevelsen, sagde træner Eduardo Berizzo inden ugen, hvor Celta gør comeback i Europa efter ti års fravær med en Europa League-tur til Belgien, hvor Standard Liège er første modstander i gruppespillet.

Morten Glinvad er tv-kommentator på SBS/Discovery og vil løbende skrive fra La Liga for Mediano.

Foto: Getty Images