La Liga-klummen: Sensationsholdet fra Gran Canaria

Toppen af La Liga begynder at ligne sig selv, men blandt de traditionelle topklubber finder vi en uventet gæst: UD Las Palmas fra Gran Canaria, der gnider sig i øjnene over en imponerende sæsonstart og spørger sig selv, hvor langt det mon rækker

Af Morten Glinvad

Real Madrid, Barcelona, Atlético Madrid, Sevilla og Villarreal. Jo, efter fire spillerunder begynder tabellen at sætte sig i La Liga. De fleste af de formodede topklubber har lagt sig i førerfeltet, men fortsat er der en enkelt fremmed kanariefugl blandt de store. For helt oppe på tredjepladsen, klemt inde mellem Barcelona og Atlético, ligger Unión Deportiva Las Palmas, Gran Canarias største fodboldklub, der er kommet imponerende godt fra start.

Efter de to første kampe var Las Palmas endda helt oppe på førstepladsen efter 4-2 i Valencia og 5-1 hjemme over Granada. Det var første gang i 38 år, at Las Palmas toppede tabellen. ”Gnid bare øjnene; dette UD Las Palmas er virkelighed,” skrev avisen Canarias 7. I den følgende runde blev Las Palmas så stødt fra tronen, men det skete først på to sene Sevilla-mål, hvoraf det ene var på et særdeles tvivlsomt straffespark, og i lørdags hentede øboerne så den tredje sejr ud af fire mulige, da det blev 1-0 hjemme over Málaga.

”Nu vinder de ligesom de store,” lød overskriften i sportsavisen Marcas kampreportage. En hentydning til, at Las Palmas denne gang ikke havde imponeret spillemæssigt, men alligevel hevet sejren hjem.

Det store spørgsmål er, hvor længe det varer. Er der blot tale om en kortvarig succeshistorie, eller er der virkelig noget stort i gærde på Gran Canaria, så UD Las Palmas måske kan blive sæsonens store overraskelse i Spanien?

”Det gule hold har nu fire runder i træk ligget på en Champions League-plads,” noterer avisen La Provincia. Men andetsteds i avisen nedtoner succestræner Quique Setién euforien og påpeger, at Las Palmas efter hans vurdering har fået flere point, end man fortjener. Og i Canarias 7 fokuseres der på, at der nu er syv point ned til nedrykningsstregen, og at Las Palmas i denne sæson allerede har hentet lige så mange point, som man gjorde i de tre første måneder i sidste sæson.

Den skakspillende romantiker

Dengang var sæsonstarten så svag, at det kostede jobbet for træneren bag Las Palmas’ oprykning til den bedste række i 2015 efter 13 års fravær. Paco Herrera blev fyret, og længe var der ikke den store forbedring at spore under afløseren Quique Setién, der aldrig før havde trænet i den bedste række.

Quique Setien, Las Palmas' teknisk-elskende træner.

Foto: Getty Images

Efter 25 spillerunder lå Las Palmas tre point under stregen, men så skete der noget: Pludselig lykkedes det hele; Las Palmas vandt seks af de syv næste kampe, og det eneste nederlag i perioden var mod Real Madrid, der var meget heldige med at hente alle tre point på Estadio de Gran Canaria. Las Palmas bevægede sig med stormskridt væk fra nedrykningsstregen og sluttede på en solid 11.-plads.

Det er det forår, der har været afsættet for den imponerende sæsonstart, og som gør, at succesen måske ikke burde være helt uventet. For forårets optur var en logisk konsekvens af, at træner Setién begyndte at få brikkerne til at passe sammen, og at han viste sig som en træner, der passede perfekt til den canariske fodboldtradition.

I sin ganske upåagtede trænerkarriere har den tidligere landsholdsspiller altid haft ry som lidt af en romantiker. Han har insisteret på at gøre tingene på sin måde, og hvis ikke han fik lov til at dyrke sin form for fodbold, kunne det hele være lige meget. ”I dag lærer de børnene, hvordan man dækker op, hvordan man organiserer sig, og hvordan man presser, men de får ikke lov til at drible. Og man satser altid på dem, der er stærke og høje,” har han beklaget sig.

Hans kritikere har stemplet ham som uambitiøs, men på Gran Canaria har den i fritiden skakspillende Quique Setién fundet sit fodboldhjem. ”Las Palmas er en god destination for mig. Et sted, hvor de forstår mig,”

Den forståelse bunder i den canariske tradition for teknisk fodbold. For en forkærlighed for driblere og for en sydamerikansk inspiration. Den spillestil er nu blevet indbegrebet af Las Palmas, der i foråret og i sæsonstarten har været et yderst seværdigt hold, som søger at gribe initiativet i kampene.

“Setién har gjort tilhængerne forelskede i sin form for fodbold,” sagde klubpræsidenten Miguel Ángel Ramírez for nogle uger siden til Radio Marca. Fordi hans form for fodbold lige præcis repræsenterer, hvad Las Palmas historisk har stået for.

En stamme af canariere

Der er sket en del siden de år, hvor Las Palmas rodede rundt i den tredjebedste række og var en del af den lange række af spanske fodboldklubber med ondt i økonomien. Las Palmas var i 2000 vendt tilbage til den bedste række efter 12 års fravær og satsede stort på at blive der. Men i 2002 rykkede man ud, og to år senere røg øboerne helt ned i den tredjebedste række, hvor man i slutningen af 2004 havde så store økonomiske problemer, at man blev sat under administration.

Sådan var situationen, da jeg selv i begyndelsen af 2005 besøgte et Las Palmas i dyb krise. Tilstanden var på det tidspunkt så grotesk, at det spanske fodboldforbund nægtede at udstede licens til den daværende træner Carlos Sánchez Aguiar. Ikke fordi der var noget i vejen med hans trænerpapirer, men fordi Las Palmas ikke havde afregnet økonomien med hans fyrede forgænger David Amaral. Derfor modtog Sánchez Aguiar hver fredag en midlertidig licens, så han kunne sidde på bænken om søndagen.

En kontrast til de mange år, hvor Las Palmas var fast bestanddel af Spaniens bedste række, hvilket ikke er unaturligt for en by, der trods sin fjerne beliggenhed ude i Atlanterhavet er blandt de ti største i Spanien. Titler er det aldrig blevet til; en andenplads i 1969 er historiens bedste placering.

Sidste sommer vendte Las Palmas så tilbage til den bedste rækker og med en helt anden strategi end ved den seneste oprykning 15 år tidligere. Belært af fortidens fejl har Las Palmas denne gang satset på klubbens egne talenter, og det har vist sig at være det rigtige. Der skabes strålende fodboldspillere på Gran Canaria med Juan Carlos Valerón, David Silva, Rubén Castro, Vitolo og Jesé som nogle af eksemplerne, og i den nuværende trup er over halvdelen af spillerne fra Las Palmas’ egne rækker. Akademiet er blevet opprioriteret i de senere år, og talentspejdere støvsuger de øvrige canariske øer, så teenagere fra Fuerteventura og Lanzarote flytter til Gran Canaria.

Flere af Las Palmas’ spillere fra egne rækker har gennemgået en rivende udvikling under Setién, og det største gennembrud er kommet fra den 27-årige midtbanemand Roque Mesa. Han var ifølge El País ”en blanding af Guardiola og Xavi” i kampen mod Málaga i lørdags, og så forstår man jo godt, hvorfor den nye landstræner Julen Lopetegui har ham i tankerne, og hvorfor Sevilla hele sommeren prøvede at vriste ham fri.

Roque Mesa er del af en stærk canarisk midtbane, hvor også Vicente Gómez har været i storform i sæsonstarten, og hvor Jonathan Viera ser ud til endelig at kunne forløse sit talent, hvilket han ikke formåede i årene i Valencia. I det hele taget er det stadig en trup, hvor over halvdelen af spillerne stammer fra De Canariske Øer, selvom man i sommer har sagt farvel til veteranerne Ángel, Nauzet Alemán og ikke mindst legenden Juan Carlos Valerón. I stedet er hentet fem spillere udefra med Kevin-Prince Boateng som det største navn og som målscorer i sæsonens to første kampe.

Der er substans i Las Palmas-holdet med et stærkt canarisk fundament, en sund kultur, en klart defineret stil og nogle spændende sommerindkøb. Det holder nok ikke helt til Champions League, men umiddelbart er der grund til at tro på, at Las Palmas i hvert fald kan holdet sig i den bedste halvdel og fortsat imponere iagttagerne.

”Det er en nydelse at se Las Palmas spille. Der er noget magisk i den canariske fodbolds fantastiske touch. Noget genetisk, som bliver legemliggjort af spillere som Roque Mesia, Momo, Tana eller Vicente Gómez, som spiller fantastisk fodbold,” skrev en begejstret Rafael Pineda i El País efter kampen mod Málaga i lørdags.

Nu venter en onsdagskamp i San Sebastián inden sæsonens foreløbige højdepunkt på Estadio de Gran Canaria: Topkampen lørdag aften mod Real Madrid.

Rundt om runden:

• Syv mål mod Celtic. Fem mål mod Leganés. Barcelona har lagt nederlaget til Alavés bag sig, og i lørdagens 5-1-sejr i Leganés var der interessante taktiske tendenser at notere sig. Luis Enrique havde valgt at stille holdet i en 3-4-3-formation med tre midterforsvarere og Jordi Alba og Rafinha som wingbacker. Pep Guardiola anvendte 3-4-3-formationen hyppigt i sin sidste sæson på Camp Nou (11/12), men for Luis Enrique var det en sjældenhed, som han kun havde brugt som sin udgangsformation i en Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain i 2014. Ifølge træneren handlede det om at forbedre mulighederne for at spille sig ud af Leganés’ pres og få bolden op til MSN-trioen oppe foran: ”I sådan nogle kampe, hvor modstanderen presser højt og efterlader rum bag sig, er jeg ligeglad med boldbesiddelse. Jeg søger rummene,” sagde Luis Enrique efter kampen, hvor Messi, Suárez og Neymar scorede fire af de fem mål.

• Normalt forlænger fodboldspillere og trænere deres kontrakter, men Diego Simeone er ikke som de andre. Fredag bekræftede Atlético Madrid-træneren, at han var blevet enig med klubben om at forkorte kontrakten, så den nu kun løber til 2018 og ikke til 2020. Simeone var ikke videre meddelsom om sine bevæggrunde for den usædvanlige disposition, men slog dog fast, at det ”ikke ændrer noget for ham,” og at han ”ikke ville gøre det, hvis ikke det var det bedste for Atlético,” hvilket ikke har lagt låg på spekulationerne. Lørdag eftermiddag hyldede hjemmepublikummet ham så efter 18 minutters spil med hentydning til kontraktens udløbsår. Ganske passende blev opgøret mod Sporting også forkortet, så det reelt var overstået efter fem minutters spil. På det tidspunkt førte Atlético 2-0 på mål af de to franske angribere Kévin Gameiro og en storspillende Antoine Griezmann. Simeone havde valgt en af de mest offensive opstillinger, man har set fra ham, med Carrasco og Gaitán på kanterne og Koke og Saúl på den centrale midtbane bag de to angribere.

• 11 dage i træk spilles der fodbold i La Liga, og den intense periode fik en forrygende start fredag aften i Sevilla. I sin tredje kamp for Betis scorede den 23-årige angriber Álex Alegría sine to første mål for Betis, der hentede Granadas 2-0-føring, men alligevel ikke helt vidste, om de skulle grine eller græde. For Betis spillede længe i overtal efter et rødt kort til Rúben Vezo og havde muligheder for at vinde opgøret. Omvendt brændte Granada et straffespark i en hæsblæsende slutfase, hvor Betis’ reservemålmand Dani Giménez formåede at tildrage sig to gule kort fra sin position på udskiftningsbænken, mens Betis’ fysiske træner Marcos Álvarez forsøgte at bevare overblikket i fraværet af den karantæneramte cheftræner Gustavo Poyet.

• Cristiano Ronaldo var syg. Gareth Bale havde ondt i hoften. Sergio Ramos fik et gult kort efter få minutter og var helt ved siden af sig selv. Og Casemiro udgik skadet midt i 1. halvleg. Der var med andre ord meget, der tydede på, at Real Madrid ville få det svært søndag aften ude mod Espanyol. Det blev en jævnbyrdig og noget rodet affære, men Real Madrid havde den nødvendige klasse til at afgøre kampen, så man stadig har maksimumpoint og samtidig tangerede Barcelonas spanske rekord fra 10/11-sæsonen med 16 ligasejre i træk. Det første mål blev sat ind af den omdiskuterede James Rodríguez, der for første gang i sæsonen var i startopstillingen. ”Jeg har støtte fra alle her i klubben. Også fra træneren. Jeg har et godt forhold til Zidane, det er ikke, som folk siger. Zidane er mit idol,” sagde James.

• 4. runde slutter mandag aften med opgøret mellem Alavés og Deportivo. Dagen efter starter 5. runde, der har tre højinteressante opgør på programmet: Tirsdag aften gælder det sæsonens første Sevilla-derby på Sánchez Pizjuán, og dagen efter møder sidste sæsons fire bedste hold hinanden indbyrdes. Først tager Real Madrid imod Villarreal, der har rejst sig efter den svære sæsonstart. Vinder Real Madrid det opgør, vil der være seks point ned til Barcelona og syv point ned til Atlético og dermed stort pres på begge inden storkampen på Camp Nou kl. 22.00.

Morten Glinvad er tv-kommentator på SBS/Discovery og følger La Liga for Mediano.

Topfoto: Getty Images