Tro, håb, sammenhold og en serber – Velkommen til Ugandas landshold anno 2017
Ugandas landshold har, for første gang siden 1978, kvalificeret sig til African Cup of Nations. Her får du en kort fortælling om et overset landshold, hvor sammenholdet er i højsædet, nationens opbakning er altafgørende og et land hvor fodbold fylder alt.
Af Christian Lund Ewald
Det er en ganske almindelig fredag i Uganda. Jeg kører på hovedvejen i Uganda, som fører fra lufthavnsbyen Entebbe, og ud til Jinja, som ligger hvor Nilen udspringer. Trafikken er tung, og det vrimler med mennesker. Et ganske almindeligt skue på denne hovedvej, lader jeg mig fortælle. Det hele er dog lidt mere kaotisk end det plejer at være, men et par kilometer nede af vejen ligger svaret: Der er topkamp i den Ugandiske Premier League.
Lastbiler, busser, personbiler og taxaer stoppet til renden med fodboldfans fylder hele vejen, og det er ikke til at komme frem, før den vuvuzela-akkompagnierede karavne er kørt forbi, og har fundet vej til Mandela National Stadium i hovestaden Kampala. Et stadion som i øvrigt er bygget af kinesere, og troner sig op som et moderne monument, imellem medtagede huse og fattigdom.
Foto: Christian Lund Ewald
Ovenstående historie er et glimrende billede på, hvordan fodboldkulturen ser ud i Uganda. I en tilværelse som for nogen kan virke lang og hård, finder man glæde i fodbolden. Og når landsholdet spiller hjemme, samles der snildt 40.000 mennesker på nationalstadionet, mens udekampene følges tæt på tv.
I den nationale liga er der dog stor diversitet, når det kommer til forholdene. Ser man på Mandela National Stadium, som er landsholdets hjemmebane, og samtidig benyttes af klubberne SC Victoria University og The Saints FC, kigger man på et moderne stadion, som ofte huser mange mennesker til kampe i ligaen. Billedet er dog et helt andet, hvis man forlader hovestaden Kampala, og kører ud til de klubber, der holder til i mindre byer som Jinja, Bombo, Matugga og Buikwe. Elendige baner, ingen tribuner og ingen omklædningsforhold præger billedet, men det afholder dog ikke de ugandiske fans fra, at møde op i hobetal, for at støtte heltene fra de lokale klubber.
Kulturen og opbakningen er dog en stor del af det, som har ført Ugandas landshold frem til deres første African Cup of Nations-slutrunde siden 1978. Deres spillertrup har ingen stjerner, niveauet i den nationale liga er ikke noget at råbe højt om, og landsholdet har ingen meritter. Det er kort sagt en nybegynder på første klasse, der er trådt ind i dette års udgave af African Cup of Nations.
En serbisk folkehelt
Manden bag landsholdets optur hedder Milutin ”Micho” Sredojevic. En 47-årig serber, som overtog det ugandiske landshold i 2013, efter at være blevet fyret som cheftræner for Rwandas landshold, og i øvrigt har et CV bestående af poster som cheftræner i Villa SC (Uganda), SaintGeorge SC (Etiopien), Orlando Pirates (Sydafrika), Jugoslaviens U20-landshold, Young Africans FC (Tanzania) samt nogle mindre serbiske klubber. Forventningerne til ”Micho” var ikke store, da han i 2013 overtog landsholdet, men med hiv og sving har han fået sat ”The Cranes” i gang, og nu deltager de altså i deres første AFCON-turnering i 39 år. I optakten til turneringen har han endda formået, at føre holdet til sejre over Slovenien og Slovakiet i Ugandas optaktsforberedelser i Dubai, mens man dog måtte se sig slået af Elfenbenskysten i den sidste venskabskamp. Siden er det blevet til to nederlag i gruppespillet i dette års turnering, hvilket betyder Uganda allerede elimineret, men det forhindrer os ikke i at blive lidt klogere på hvem vi skal holde øje med.
En stjerneforladt trup – men dog med et par profiler
I mange af AFCON-trupperne finder man velkendte navne fra Premier League, Serie A, La Liga og Ligue 1, men det gør sig bestemt ikke gældende hos Uganda, hvor belgiske Standard Liege er den mest prominente adresse i truppen. Til gengæld finder du spillere med adresser i Etiopien, Sydafrika, Vietnam, Kenya, Island og Libanon, mens fem af spillerne til dagligt optræder i den hjemlige liga. På ingen måde prangende adresser i en trup til en stor slutrunde, men sammenholdet i truppen vil bære dem langt, mens glæden ved overhovedet at være med også vil give dem et par procenter i den rigtige retning. Der findes dog et par navne i den ugandiske trup, som er værd at holde øje med.
Denis Onyango
Den 31-årige keeper er i år blevet kåret som den bedste afrikanskbaserede spiller, og spiller til dagligt for den sydafrikanske storklub Mamelodi Sundowns, hvor han i 2016 var en medvirkende årsag til, at klubben vandt CAF Champions League, efter en finalesejr over den egyptiske stormagt Zamalek SC. Han er samtidig vice-anfører på landsholdet, og har været en del af truppen siden 2005, hvilket gør ham til en af de mest erfarne spillere.
Farouk Miya
Spilleren med hjemmebane i Standard Liege er det kreative omdrejningspunkt på holdet, og med sine 19 år er han samtidig også en fremtidens mand. I 2014 var han den klart bedste mand på det ugandiske hold til African Nations Championship – en turnering hvor de afrikanske hold stiller med et ligalandshold – og efterfølgende fik han kontrakt i Europa. Hans helt store inspirationskilde er Cristiano Ronaldo, hvilket også kan ses i hans spil. Han bliver virkelig spændende at følge.
Michael Azira
Han kan spille defensiv midt, venstre back og højre back, og så er han en af de få spillere, der aldrig har spillet en kamp i den hjemlige liga. I 2008 forlod han nemlig Uganda, da han havde fået plads på et college i USA, hvor han samtidig kunne spille college-fodbold. Landsholdsdebuten måtte dog vente helt til 2016, da han som følge af problemer med sin opholdstilladelse i USA ikke kunne rejse hjem. Derfor står han kun noteret for to landskampe, men bør klart ses som en af de største profiler. Han spiller til dagligt for Colorado Rapids i MLS, og har mere end 60 MLS-kampe på CV’et, samt kampe i CONCACAF Champions League.
Uganda er som sagt allerede færdige ved dette års AFCON, men du kan alligevel se Ugandas sidste gruppespilskamp i turneringen. Den spilles i aften d. 25/1 kl. 20.00 hvor 'The Cranes' møder Mali. Her følger highlights fra deres øvrige gruppekampe.
